Anmeldelser

4,5/5

Din anmeldelse

Fiskefrikadeller med remouladesauce og gulerodssalat

Til 4 personer

Det skal du bruge

Fiskefrikadeller

  • 600 g torskefilet
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 æg
  • 1 dl letmælk
  • 2 spsk. kartoffelmel
  • 1 knivspids friskkværnet peber
  • Flydende fedtstof til stegning

Tjek din fisk med vores Omega-3-beregner

Remouladesauce

  • 300 g græsk yoghurt 2 procent eller skyr
  • 2 spsk. pickles, f.eks. Piccalilly
  • 1/3 tsk. karry
  • 1/4 tsk. sukker
  • 1 tsk. citronsaft
  • Salt

Gulerodssalat

  • 750 g gulerødder
  • 1/2 bakke rucola
  • 1/2 dl (30 g) pinjekerner
  • saft af 1 citron (3 spsk.)
  • 1,5 spsk. ahornsirup

Sådan gør du

Fiskefrikadeller

  1. Del torskefileterne i store stykker.
  2. Kom fisk og salt i en foodprocessor eller blender, og blend nogle sekunder, til massen er jævn.
  3. Tilsæt æg, mælk, kartoffelmel og peber, og blend yderligere nogle sekunder.
  4. Form fiskefarsen til frikadeller, og steg dem i flydende fedtstof ved jævn varme på en stegepande ca. 5 minutter på hver side, til de er gyldenbrune.

Remouladesauce

  1. Rør alle ingredienserne sammen, og smag til med salt og eventuelt mere sukker eller citronsaft.

Gulerodssalat

  1. Skræl gulerødderne, høvl dem i brede strimler, og kom dem i en skål. Hæld kogende vand over dem, og lad dem stå 1/2 minut. Hæld vandet fra, og afkøl gulerødderne ved hurtigt at overhælde dem med koldt vand.
  2. Skyl rucolasalaten i koldt vand, og lad den dryppe godt af.
  3. Rist pinjekernerne lysebrune på panden.
  4. Rør en marinade af citronsaft og ahornsirup, og bland alle ingredienser til salaten sammen.

Servering

Server fiskefrikadellerne med gulerodssalat og remouladesauce og gerne kartofler.

Tip

Du kan smage fiskefarsen til med 1/4 tsk. revet muskatnød eller revet skal af 1/2 økologisk citron og 1 dl hakkede krydderurter. Fiskefarsen kan laves uden æg, brug så 1,5 dl mælk i alt.

Senest opdateret 28.06.2023

Hvad synes du om opskriften?

Vi vil gerne høre, hvad du synes om opskriften. Skriv en kommentar – og måske har du et godt tip til andre, der vil prøve den? Bemærk, at din kommentar ikke besvares af Gigtforeningen.

Skriv kommentar

Navn skal udfyldes
Din kommentar skal udfyldes
Hak ved brugerbetingelser skal udfyldes

Kommentarer

Betina Hindborg - 16-01-2023 13:20

nemt lækkert og frisk opskrift, undlod dog remolade sous og købte fiskefars.
Smager virkelig godt.