Sunde saucer

Prøv sunde saucer – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen.

Sunde saucer

4 personer

Karrysauce med ananas

Ingredienser

  • 1/4 (25 g) løg, fint hakket
  • 1/4 (25 g) æble, revet
  • 65 g ananas (1 tyk ring) i små tern
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. rapsolie
  • 1 dl bouillon
  • 3/4 dl ananassaft
  • 1 spsk. hvedemel + 1 dl vand til jævning
  • 2 dl letmælk
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Løg, æble, ananas og karry svitses i olien.
  2. Bouillon og ananassaft tilsættes og bringes i kog.
  3. Saucen jævnes med meljævningen og koger i 2 minutter.
  4. Mælken tilsættes. Saucen varmes igennem og smages til med salt og peber.

En portion karrysauce med ananas indeholder

Energi: 215 Kj
Protein: 2,5 g
Fedt: 2,2 g
Kostfibre: 1,5 g
Kalk: 48 mg

Urtebearnaise

Ingredienser

  • 100 g gulerod i små tern
  • 100 g porre i fine ringe
  • 1 brev (20 g) bearnaisepulver
  • 3 dl letmælk

Fremgangsmåde

  1. Gulerødder og porrer koges møre i letsaltet vand.
  2. Bearnaisepulver røres ud i mælk og koges op efter anvisning på pakken. Tilsæt ikke fedtstof!
  3. Gulerødder og porrer tilsættes og saucen varmes igennem.

En portion urtebearnaise indeholder

Energi: 320 Kj
Protein: 4,5
Fedt: 1,7 g
Kostfibre: 1,2 g
Kalk: 100 mg

Rød pebersauce

Ingredienser

  • 1/4 løg (25 g), fint hakket
  • 1/2 rød peberfrugt (75 g), i små tern
  • 1 tsk. rapsolie
  • 1/2 dl hvidvin
  • 2,5 dl bouillon
  • 1 spsk. maizena + ½ dl vand til jævning
  • 1/2 dl kaffefløde 9 %
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Løg og peberfrugt svitses i olien.
  2. Hvidvin tilsættes og koges ind til det halve.
  3. Bouillon tilsættes og saucen koges igennem.
  4. Saucen jævnes med maizena rørt ud i vand og koger ca. 1 minut.
  5. Fløden tilsættes og saucen smages til med salt og peber.

En portin rød pebersauce indeholder

Energi: 220 Kj
Protein: 1 g
Fedt: 2,9 g
Kostfibre: 0,4 g
Kalk: 17 mg

Senest opdateret 28.08.2015