Rørt rillette med varmrøget laks

Prøv rørt rillette med varmrøget laks – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen.

Rørt rillette med varmrøget laks

4 personer

Ingredienser

  • 500 g varmrøget laks
  • 2 spsk. mayonnaise
  • 2,5 dl skyr naturel
  • 2 tsk. grov dijonsennep
  • 1 bundt dild
  • 1 bundt purløg
  • 2 spsk. kapers
  • 1 rødløg
  • Lidt citronsaft
  • 12 grønne asparges
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Fjern skindet på laksen og den brune bræmme i midten mellem laks og skind. Pluk kødet i mindre stykker. Rør en dressing af mayonnaise, skyr og sennep. Pluk og hak dilden, klip purløget og hak kapersene, og kom det hele i dressingen. Pil rødløget og hak det, og kom også det i.
  2. Vend det plukkede laksekød i dressingen, og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
  3. Kog de grønne asparges i letsaltet vand i 1 minut.

Servering

Server rilletten sammen med de grønne asparges.
Rist eventuelt noget godt brød på en pande i lidt smør, og spis det lunt til rilletten sammen med spæde salatblade vendt i en syrlig vinaigrette.

Senest opdateret 28.08.2015