Nødde-frugt-boller

Prøv nødde-frugt-boller – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen. 16 stk. 

Det skal du bruge 

  • 5 dl vand
  • 150 g tørrede figner
  • 150 g bløde svesker uden sten
  • 25 g gær
  • 100 g rugmel
  • 100 g fuldkornsspeltmel
  • 1 tsk. groft salt
  • Ca. 350 g hvedemel
  • 100 g valnøddekerner
  • 150 g hasselnøddekerner

Sådan gør du

  1. Skær figner i ca. 1x1 cm store tern. Hæld vandet over fignerne og lad dem udbløde en time. Hæld derefter vandet over i en røreskål. Pres fignerne let, så alt vandet løber fra. Skær sveskerne i tern og bland dem med de udblødte figner. Sæt skålen til side.
  2. Hak nødderne groft.
  3. Opløs gæren i udblødningsvandet. Tilsæt rugmel, fuldkornsspeltmel, groft salt og det meste af hvedemelet, og ælt dejen nogle minutter i en røremaskine. Tilsæt evt. mere hvedemel. Dejen må gerne være lidt klistret.
  4. Tilsæt nødderne og rør, til de er fordelt i dejen.
  5. Tilsæt figner og svesker og rør forsigtigt, til frugtstykkerne er fordelt i dejen. Pas på, at frugten ikke bliver til mos.
  6. Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i to timer.
  7. Brug en ske til at sætte bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve 30 minutter.
  8. Bag bollerne ved 200 °C i ca. 14 minutter.

Tip

Spis bollerne som et mættende mellemmåltid med eller uden smør eller ost.