Jordbærcanapéer

Prøv lækre jordbærcanapéer – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen.

16 stk.

Ingredienser

  • 100 g flødeost
  • 100 g friskost (flødeost i fedtfattig/light-udgave)
  • Revet skal af en økologisk lime
  • 1–2 cm revet frisk ingefær (5 g renset)
  • Fire skiver pumpernickel eller ristet rugbrød
  • 40 g mørk chokolade 70 procent
  • 16 mellemstore jordbær (ca. 300 g) i skiver

Sådan gør du

  1. Rør flødeost og friskost sammen og rør limeskal og ingefær i ostecremen. Del pumpernickel eller rugbrød, så du får 16 stykker, og fordel ostecremen på dem.
  2. Skær chokoladen i grove spåner med en skarp kniv eller en skrællekniv og fordel halvdelen af chokoladen på de 16 canapéer. Anret herefter et skiveskåret jordbær på hver canapé og pynt med resten af chokoladen.

Servering

Prøv canapéerne til en kop kaffe i stedet for kage.

Prøv også

Erstat ingefær og chokolade med 1/2 dl frisk hakket mynte. Pynt med mynte og server til et glas rosé- eller hvidvin.

Senest opdateret 23.05.2017