Fiskefrikadeller med persillesauce, kartofler og rødbedesalat

Prøv fiskefrikadeller med persillesauce, kartofler og rødbedesalat – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen.

4 personer

Fiskefrikadeller

Ingredienser

  • 400 g renset sejfilet
  • 1 lille løg (60 g)
  • 1/2 pk. bacon (60 g)
  • 1 tsk. salt
  • 1 knsp. hvid peber
  • 4 spsk. kartoffelmel
  • 1 æg
  • 1/2 dl letmælk
  • Til stegning: 1 spsk. oliemargarine

Fremgangsmåde

  1. Sejfilet, løg og bacon hakkes i en kødhakker eller foodprocessor.
  2. Salt, peber og kartoffelmel tilsættes og fiskefarsen røres godt igennem.
  3. Æg og mælk røres i farsen.
  4. Farsen formes til frikadeller, som steges på panden 6 - 8 minutter på hver side ved middel varme.

Persillesauce

Ingredienser

  • 4 dl letmælk
  • 1 1/2 spsk. hvedemel
  • 1 bdt. frisk, hakket persille (eller 3/4 dl frossen)
  • Salt

Fremgangsmåde

  1. Ca. 1 dl mælk hældes i en jævningsryster, melet tilsættes og der rystes kraftigt.
  2. Resten af mælken bringes i kog under omrøring.
  3. Jævningen hældes i den kogende mælk mens der fortsat røres.
  4. Saucen koges igennem ved svag varme i 2 - 3 minutter.
  5. Salt og persille tilsættes og saucen smages til.

Rødbedesalat

Ingredienser

  • 1 kg rå rødbeder
  • 2 mellemstore æbler
  • 50 g pinjekerner
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 1/2 spsk. sennep (din yndlingssennep)
  • 3 spsk. balsamicoeddike (mørk)
  • 2 spsk. kogevand fra rødbederne
  • 1/2 bundt frisk, hakket persille (eller 3/4 dl frossen)
  • 1/2 bundt frisk, hakket purløg (eller 3/4 dl frossen)
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Rødbederne skrælles og koges møre i vand tilsat salt. Afkøles.
  2. Pinjekernerne ristes gyldne på en tør pande. Afkøles.
  3. Olivenolie, sennep, balsamicoeddike, rødbedevand, persille, purløg, salt og peber
  4. Røres sammen til en marinade.
  5. Æblerne skæres i tern, ca. 1 x 1 cm og blandes straks i marinaden.
  6. Rødbederne skæres i tern, 1 x 1 cm og blandes med resten.
  7. Pinjekernerne drysses på.

Tilbehør

Kogte kartofler

Tips

Til fiskefrikadellerne kan bruges færdigrørt fiskefars tilsat 1/2 pk. hakket bacon.
Portionen af rødbedesalat er temmelig stor - gem resten til frokost dagen efter.

Portionen på billedet indeholder

Energi: 2700 Kj
Protein: 35 g
N-3 fedtsyrer: 0,5 g
Kalk: 240 mg
D-vitamin: 1,2 µg
Kostfibre: 10 g

Opskriften har været bragt i Gigtforeningens medlemsblad LedSager og er udviklet af Lotte Birk Thomsen, der er klinisk diætist på Dansk Gigthospital. Foto: Kurt Lauritsen

Senest opdateret 14.03.2019