Fish & chips med avocadocreme

Prøv fish & chips med avocadocreme – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen.

4 personer

Fish & chips: Det skal du bruge

  • 1 1/4 kg kartofler
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 spsk. frisk timian eller 1 tsk. tørret
  • 600 g laks (6 lakseportioner)
  • Salt og peber

Sådan gør du

  1. Beklæd en bradepande med bagepapir. Skrub kartoflerne rene og skær dem i både på 1 1/2 cm tykkelse. Kom kartoffelbådene i en plastpose sammen med olivenolie, salt og timian og ryst, så olie og krydderier fordeles godt. Fordel kartoffelbådene på den ene halvdel af bradepanden.
  2. Skær laksestykkerne ud i 12 stykker, drys med salt og peber og fordel fisken på den anden halvdel af bradepanden.
  3. Bag kartofler og fisk i ovnen ved 180 grader i ca. 20 minutter.

Avokadocreme: Det skal du bruge

  • 1 avocado (120 g avocadokød)
  • 120 g ærter
  • 1 fed hvidløg
  • 2 tsk. citronsaft
  • 1 nip salt

Sådan gør du

Fjern skallen fra avocadoen. Kom avocadokød, ærter, hvidløg og citronsaft i en blender og blend let, til cremen har en grov konsistens. Smag til med salt.

Tip

Server fish & chips med avocadocreme og en fyldig råkost, f.eks. revne gulerødder, æbler og citronsaft.

Senest opdateret 25.09.2019