Spørgsmål og svar om coronavirus/COVID-19 – for dig med gigt

 

  • 1. Vaccination mod COVID-19

    Vaccineindsatsen mod COVID-19 er i fuld gang. Det er Sundhedsstyrelsen, som prioriterer, hvem der kan få vaccinen først ud fra tre hovedmålsætninger:

    • Minimering af død og alvorlig sygdom som følge af COVID-19
    • Minimering af smittespredning og epidemikontrol
    • Sikring af samfundskritiske nøglefunktioner.

    Sundhedsstyrelsen har opdelt befolkningen i 12 grupper og udarbejdet en kalender, som viser, hvornår vi hver især kan forvente at blive vaccineret. Se den på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

    Hvilken gruppe tilhører du?

    Som du kan se af kalenderen, er nummer 5 på prioriteringslisten personer i ’særligt øget risiko’. Sundhedsstyrelsen har lavet en kort oversigt, som skal hjælpe patienter, som er i tvivl om, hvilken gruppe de tilhører.

    Dansk Reumatologisk Selskab har meldt ud, at de vurderer, at gruppe 5 omfatter gigtpatienter med sklerodermi, myosit og vaskulit samt andre inflammatoriske patienter med aktiv organinvolvering (f.eks. påvirkning af lunger, hjerte eller andet) eller følger af tidligere organinvolvering.

    Andre reumatologiske patienter < 65 år har øget risiko for alvorligt COVID-19-forløb og hører til i gruppe 10 med undtagelse af enkelte, som ud fra et lægeligt skøn vurderes at tilhøre gruppe 5 på grund af øvrige risikofaktorer.

    Du kan læse mere på Dansk Reumatologisk Selskabs hjemmeside

    Hvordan og hvornår får du besked?

    Du får besked i din e-boks, når det er din tur til at blive vaccineret.

    Det har vist sig at være en vanskelig opgave at finde frem til hver enkelt person, som har en særligt øget risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19 – dvs. patienter i gruppe 5. Sundhedsstyrelsen er derfor i gang med en større kommunikationsindsats, som skal hjælpe speciallæger på sygehuse og i private klinikker samt praktiserende læger med at identificere og indrapportere patienter i gruppe 5.

    Du kan læse mere om indsatsen på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

  • 2. Skal jeg stoppe min immundæmpende behandling

    Mange gigtpatienter, der er i behandling med immundæmpende medicin, spørger, om de midlertidigt skal stoppe deres behandling med f.eks. methotrexat, biologisk medicin eller andet, så deres immunsystem ikke er dæmpet i en periode.

    Som udgangspunkt er svaret nej. Det øger nemlig risikoen for, at din gigtsygdom blusser op og forværres. Navnlig patienter med bindevævssygdomme skal være opmærksomme på, at deres organer kan tage varig skade, hvis de stopper med den immundæmpende behandling.

    Skal jeg holde pause med medicinen i forbindelse med COVID-19-vaccination?

    Eksperterne anbefaler, at du ikke holder pause med din behandling i forbindelse med din vaccination. Dog gælder der særlige forhold, hvis du er i behandling med lægemidlerne Rituximab eller Cyclofosfamid. Tager du et af dem, skal du tale med din læge om din medicin i forhold til vaccinen.

    I takt med, at der kommer ny viden om vaccinerne, vil Dansk Reumatologisk Selskab sandsynligvis opdatere deres vejledninger. Selskabet følger udmeldingerne fra de internationale gigtsammenslutninger i Europa og USA.

    Hvis du bliver syg med f.eks. feber, hoste eller åndenød, skal du holde op med at tage din immundæmpende medicin og tage kontakt til din læge.

    Det gælder dog ikke, hvis du får prednisolon (binyrebarkhormon), især i doser på 10 mg dagligt eller derover. Her bør du altid først tale med din læge om eventuelt behov for dosisændring. Det er nemlig vigtigt, at en eventuel nedtrapning sker gradvist, så din naturlige produktion af binyrebarkhormon lidt efter lidt kommer i gang.

  • 3. Er jeg i risikogruppen?

    Som det fremgår af pkt. 1, vurderer Dansk Reumatologisk Selskab, at følgende grupper er i særlig risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med coronavirus:

    • Patienter med sklerodermi, myosit og vaskulit
    • Andre inflammatoriske gigtpatienter med aktiv organinvolvering (f.eks. påvirkning af lunger, hjerte eller andet) eller følger af tidligere organinvolvering

    Andre patienter med inflammatorisk gigt er også i risikogruppen, dog i mindre grad.

    Hvad betyder medicinsk behandling, overvægt og alder?

    Ifølge Sundhedsstyrelsen er følgende patienter i risikogruppen:

    Immundæmpende behandling

    • Patienter i behandling med visse biologiske/biosimilære lægemidler, f.eks. rituximab.
    • Patienter i behandling med JAK-hæmmere, f.eks. Xeljanz.
    • Patienter i højdosis steroidbehandling, dvs. mere end 7,5 mg prednisolon dagligt.
    • Patienter i behandling med 25 mg methotrexat eller mere ugentligt.
    • Patienter i cytostatisk behandling o.lign. (f.eks. cyclofosfamid, mycophenolatmofetil).

    Præparater, hvor indholdsstofferne er f.eks. sulfazalazin (f.eks. Salazopyrin), leflunomid (f.eks. Arava, Leflunomide medac), hydroxychloroquin (f.eks. Plaquenil), anses ikke for at fremkalde immundefekt (selv om du bør være ekstra opmærksom på infektionsrisiko).

    Er du i tvivl om, hvilken type medicin du får, kan du slå præparatet/præparaterne op på min.medicin.dk

    Overvægt

    Hvis du er overvægtig med et BMI over 35, eller hvis du har en kronisk sygdom og et BMI over 30, kan du være i risiko for et sværere forløb ved COVID-19 end andre.

    Se her, hvordan du beregner dit BMI (Body Mass Index)

    Høj alder

    Høj alder er en selvstændig risikofaktor for at få et alvorligt forløb af COVID-19. Men en rask 75-årig uden kronisk sygdom er formentlig i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med f.eks. hjerte-karsygdom og diabetes.

    Disse grupper vurderes at være i særlig risiko for et alvorligt forløb:

    • Personer over 70 år og særligt personer over 80 år.  
    • Personer over 65 år med samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme.
    • Plejehjemsbeboere vurderes i øget risiko baseret på høj alder, ofte kombineret med minimum én af de kroniske sygdomme, som i sig selv kan medføre øget risiko for et alvorligt forløb.
  • 4. Hvilke forholdsregler skal jeg tage?

    Hvis du er i risikogruppen, skal du være ekstra opmærksom på at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

    På grund af det stigende smittetryk anbefaler Sundhedsstyrelsen, at vi omgås så få personer som muligt i den kommende tid. Vi skal holde os til en lille fast omgangskreds på højest fem mennesker ud over vores egen husstand og aflyse aftaler med dem, som vi ikke plejer at ses med. Vi skal holde mindst to meters afstand, når vi f.eks. køber ind. Og vi skal bære mundbind i den kollektive trafik, i supermarkedet og andre steder, hvor mennesker samles.

    Det er så vigtigt, at vi overholder myndighedernes retningslinjer. Men det kan være en stor belastning at leve med de mange restriktioner, som nu igen er blevet strammet. Der er dog en del, du kan gøre, for at tage vare på din egen og dine nærmestes mentale sundhed og trivsel under corona. Læs mere under punkt 6.

  • 5. Skal jeg droppe kontrol og behandling på sygehuset?

    Som udgangspunkt skal du møde til de aftalte kontroller og behandlinger, medmindre du hoster, har feber og/eller vejrtrækningsproblemer – eller har været i kontakt med personer, som er – eller er under mistanke for at være – smittet med coronavirus. I så fald skal du IKKE møde op, men kontakte din behandlende læge, som vil rådgive og aftale nærmere med dig.  

    Du kan evt. få mere information om, hvordan det foregår på din reumatologiske afdeling, via afdelingernes hjemmesider.

  • 6. Hvordan kommer mine nærmeste og jeg bedst muligt gennem coronakrisen?

    Corona-epidemien har varet længe, og den har forandret vores hverdag markant. Den påvirker vores trivsel og mentale sundhed. Mange oplever bekymringer for smittefare, arbejde og økonomi. Længere tids isolation og afstand til familie og venner kan tære på sindet og føre til ensomhed, symptomer på stress, depression og udbrændthed.

    Gigforeningens psykolog har skrevet 10 gode råd, som kan hjælpe dig gennem coronakrisen, hvis du synes, det er svært at holde fast i en god hverdag under coronaen og føler dig nedtrykt. Du er nemlig langtfra alene. Læs dem her.

    Sundhedsstyrelsen har også udarbejdet en række råd til, hvordan du og dine nærmeste kommer gennem COVID-19 epidemien. 

  • 7. Har du et barn med gigt?

    Børn smittes ikke så nemt som voksne og har et mildere sygdomsforløb, hvis de smittes med coronavirus. Det gælder også for børn med kronisk sygdom. Derfor er der forskel på retningslinjerne for børn og voksne.

    Ifølge de retningslinjerne fra Dansk Pædiatrisk Selskab (som bakkes op af Sundhedsstyrelsen) er kun børn med komplekse bindevævssygdomme, specielt dem med lungeinvolvering, i særlig risiko.

    Hvis du er i tvivl, om dit barn kan komme i daginstitution eller skole, bør du kontakte den reumatolog, der behandler barnet.

    Læs mere om Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinjer

    Vær opmærksom på, at retningslinjerne løbende opdateres!

    Hjælp til børn, unge og forældre

    Organisationen Børn, Unge & Sorg har oprettet en corona-hotline. Den psykologiske hotline er åben hver dag kl. 9–16 på tlf. 69 16 16 67. Hotlinen henvender sig til:

    • Børn og unge, der er bekymrede for coronavirus/COVID-19.
    • Forældre, der har brug for råd og vejledning til, hvordan man taler med sine børn om corona.
    • Familier, der er ramt af coronavirus/COVID-19.
  • 8. Få hjælp og gode råd i Gigtforeningen

     

    Vi har ovenfor samlet nogle af de spørgsmål, som oftest bliver stillet – og de svar, som vi giver. Måske har du flere spørgsmål.

    Rigtig mange kontakter Gigtforeningens rådgivning for at få hjælp til at komme gennem krisen. Det kan du også gøre. Ring til os på tlf. 39 77 80 80 eller skriv til vores brevkasse

    Hvis du har lyst til at tale med et menneske, der ligesom du lever med en gigtsygdom, kan du få en telefonven gennem vores samtaletjeneste, Digitale Venner.  

    Myndighederne justerer løbende deres anbefalinger. Når det sker, opdaterer vi svarene. Du kan læse mere om coronavirus/COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller på de danske myndigheders fælles hjemmeside om coronavirus.

Senest opdateret 05.02.2021