Spørgsmål og svar om coronavirus/COVID-19 – for dig med gigt

Ældre mennesker, især ældre over 80 år, mennesker med visse kroniske sygdomme, overvægtige og visse patienter i immundæmpende behandling er særligt sårbare i forhold til coronavirus/COVID-19. Det er dog vigtigt at huske på, at langt de fleste bliver raske igen, også personer med sygdomme eller tilstande, der menes at medføre en øget risiko for et alvorligt forløb.

Vi har samlet nogle af de spørgsmål, som oftest bliver stillet – og de svar, som vi giver.

Myndighederne justerer løbende deres anbefalinger. Når det sker, opdaterer vi svarene.

Du kan læse mere om coronavirus/COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller på de danske myndigheders fælles hjemmeside om coronavirus.

  • 1. Skal jeg stoppe min immundæmpende behandling?

    Mange gigtpatienter, der er i behandling med immundæmpende medicin, spørger, om de midlertidigt skal stoppe deres behandling med f.eks. methotrexat, biologisk medicin eller andet, så deres immunsystem ikke er dæmpet i en periode.

    Som udgangspunkt er svaret nej. Det øger nemlig risikoen for, at din gigtsygdom blusser op og forværres. Navnlig patienter med bindevævssygdomme skal være opmærksomme på, at deres organer kan tage varig skade, hvis de stopper med den immundæmpende behandling.

    Hvis du er utryg ved situationen, kan du tale med din reumatolog, som kan rådgive dig om fordele og risici ved din behandling.

    Hvis du bliver syg med f.eks. feber, hoste eller åndenød, skal du holde op med at tage din immundæmpende medicin og tage kontakt til din læge.

    Det gælder dog ikke, hvis du får prednisolon (binyrebarkhormon), især i doser på 10 mg dagligt eller derover. Her bør du altid først tale med din læge om eventuelt behov for dosisændring. Det er nemlig vigtigt, at en eventuel nedtrapning sker gradvist, så din naturlige produktion af binyrebarkhormon lidt efter lidt kommer i gang.

  • 2. Er jeg i risikogruppen?

    Ifølge de seneste retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan følgende grupper være i særlig risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med coronavirus:

    Immundæmpende behandling

    • Patienter i behandling med visse biologiske/biosimilære lægemidler, f.eks. rituximab – læs mere i Sundhedsstyrelsens seneste rapport
    • Patienter i behandling med JAK-hæmmere, f.eks. Xeljanz.
    • Patienter i højdosis steroidbehandling, dvs. mere end 7,5 mg prednisolon dagligt.
    • Patienter i behandling med 25 mg methotrexat eller mere ugentligt.
    • Patienter i cytostatisk behandling o.lign. (f.eks. cyclofosfamid, mycophenolatmofetil).

    Præparater, hvor indholdsstofferne er f.eks. sulfazalazin (f.eks. Salazopyrin), leflunomid (f.eks. Arava, Leflunomide medac), hydroxychloroquin (f.eks. Plaquenil), anses IKKE for at fremkalde immundefekt (selv om man bør være ekstra opmærksom på infektionsrisiko).

    Er du i tvivl om, hvilken type medicin du får, kan du slå præparatet/præparaterne op på min.medicin.dk

    Overvægt

    Hvis du er overvægtig med et BMI over 35, eller hvis du har en kronisk sygdom og et BMI over 30, kan du være i risiko for et sværere forløb ved COVID-19 end andre.

    Se her, hvordan du beregner dit BMI (Body Mass Index)

    Gigtsygdomme

    Gigtpatienter i immundæmpende behandling (jf. ovenstående) kan være i risiko for et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus. Det samme gælder patienter med visse gigt- og bindevævssygdomme – f.eks. myositis og sklerodermi. Sygdomme som disse kan påvirke lungerne direkte eller påvirke muskulaturen, så vejrtrækningen besværes, nedsætter hostekraften eller medfører problemer med at komme af med slim fra luftvejene.

    Høj alder

    Høj alder er en selvstændig risikofaktor for at få et alvorligt forløb af COVID-19. Men en rask 75-årig uden kronisk sygdom er formentlig i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med f.eks. hjerte-karsygdom og diabetes.

    Disse grupper vurderes at være i særlig risiko for et alvorligt forløb:

    • Personer over 70 år og særligt personer over 80 år.  
    • Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme.
    • Plejehjemsbeboere vurderes i øget risiko baseret på høj alder, ofte kombineret med minimum én af de kroniske sygdomme, som i sig selv kan medføre øget risiko for et alvorligt forløb.
  • 3. Hvilke forholdsregler skal jeg tage?

    Er du i særlig risiko i forbindelse med coronavirus/COVID-19? Læs Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger
    Se især under afsnittet ’Personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19’.

    Du skal stadig følge retningslinjerne om god håndhygiejne, hyppig rengøring, begrænsning af fysisk kontakt osv. Og hvis du er i risikogruppen, skal du holde mindst to meters afstand til mennesker, som du ikke deler husstand med eller er tæt på i det daglige. Nære pårørende, f.eks. partner, børn og børnebørn, kan komme tættere på og f.eks. få et kram, men for den større omgangskreds, kolleger og bekendte gælder de to meter.

    Men det kan godt være svært at overholde afstandskravene, for andre mennesker kan jo ikke altid kan se eller vide, at du er i risikogruppen. Derfor kan det være en god idé at bære det badge, som Sundhedsstyrelsen har lavet. Det viser andre, at du har brug for to meters afstand. Badget er gratis, og du kan hente det på apoteket.
    Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

    Brug af mundbind

    Sundhedsstyrelsen har indført nye retningslinjer for hvornår og hvor man skal anvende mundbind. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

    Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du bruger CE-godkendte mundbind. Type 1 har en filtreringsgrad på 95%, og det er tilstrækkeligt til at beskytte både dig og andre mod smitte.

    En del kommuner uddeler gratis mundbind til visse grupper. Tjek din kommunes hjemmeside for at se, om du er omfattet af tilbuddet.

    Det er vigtigt, at du bruger mundbind korrekt – ellers virker de ikke og kan faktisk gøre mere skade end gavn. Se, hvordan du gør, i Sundhedsstyrelsens lille film

    Gratis pneumokok- og influenzavaccination

    Hvis du er over 65 år eller lever med visse kroniske sygdomme, kan du blive vaccineret mod lungebetændelse (pneumokok-vaccine) og influenza gratis.

    I år er det ekstra vigtigt at blive vaccineret, fordi influenza og lungebetændelse udgør en særlig risiko for mange af de samme mennesker, der også risikerer et alvorligere sygdomsforløb af COVID-19. Hvis du er i risikogruppe og bliver syg med flere af sygdommene samtidig, kan forløbet forværres.

    Du kan som regel blive vaccineret hos din praktiserende læge, på private vaccinationsklinikker og på apoteket.

    Men desværre er der mangel på både influenza- og pneumokokvacciner mange steder i landet. Læs mere her og se, hvor du stadig kan blive vaccineret.

    Læs mere om, hvorfor det er vigtigt at blive vaccineret

  • 4. Har du et barn med gigt?

    Børn smittes ikke så nemt som voksne og har et mildere sygdomsforløb, hvis de smittes med coronavirus. Det gælder også for børn med kronisk sygdom. Derfor er der forskel på retningslinjerne for børn og voksne.

    Ifølge de seneste retningslinjer fra Dansk Pædiatrisk Selskab (som bakkes op af Sundhedsstyrelsen) er kun børn med komplekse bindevævssygdomme, specielt dem med lungeinvolvering, i særlig risiko.

    Hvis du er i tvivl, om dit barn kan komme i daginstitution eller skole, bør du kontakte den reumatolog, der behandler barnet.

    Læs mere om Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinjer

    Vær opmærksom på, at retningslinjerne løbende opdateres!

    Hjælp til børn, unge og forældre

    Organisationen Børn, Unge & Sorg har oprettet en corona-hotline. Den psykologiske hotline er åben hver dag kl. 9–16 på tlf. 69 16 16 67 Hotlinen henvender sig til:

    • Børn og unge, der er bekymrede for coronavirus/COVID-19.
    • Forældre, der har brug for råd og vejledning til, hvordan man taler med sine børn om corona.
    • Familier, der er ramt af coronavirus/COVID-19.
  • 5. Bør jeg fortælle mine omgivelser, hvis jeg er særligt sårbar i forhold til coronavirus?

    Ja. Det anbefaler vi, at du gør. Det er vigtigt, at dine kolleger, din familie og øvrige omgangskreds kender til din situation. Vær åben, så de kan tage de nødvendige hensyn – og forstår, hvorfor du er særligt opmærksom i denne tid.

  • 6. Hvordan kommer mine nærmeste og jeg godt gennem corona-epidemien?

    Udbrud af smitsomme sygdomme som den nuværende coronavirus kan påvirke vores trivsel og mentale sundhed. Bekymringer for smittefare og økonomi samt længere tids isolation og afstand til familie og venner kan føre til ensomhed, tære på sindet og føre til symptomer på stress, depression og udbrændthed. Samtidig er hverdagen blevet ændret markant, og der er stor usikkerhed om, hvor længe corona-krisen vil vare.

    Der er dog en del, du kan gøre for at tage vare på din egen og dine nærmestes mentale sundhed og trivsel. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række råd til hvordan du og dine nærmeste kommer godt gennem COVID-19 epidemien. Find dem i pjecen 'Mental sundhed'

  • 7. Kan jeg gå på arbejde og mødes med andre?

    Anbefalingerne ændres løbende, så følg med på de danske myndigheders fælles hjemmeside om coronavirus.

    Ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer behøver personer i øget risiko som udgangspunkt ikke at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker - forudsat at anbefalingerne for at undgå smittespredning følges. Dog er der få personer i særlig stor risiko, der skal blive hjemme. Er du i tvivl – så kontakt din reumatolog.

    Personer i risikogruppen skal ikke have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal de flyttes til anden opgave.

    Der gælder særlige anbefalinger for gravide ud fra et forsigtighedsprincip.

    Værnemidler og arbejde

    Arbejdsgiver har ansvar for et sikkert arbejdsmiljø, herunder foranstaltninger for at mindske smitterisiko. I arbejdssituationer, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til rådighed.

    Bør ikke møde på arbejde

    Der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en konkret individuel vurdering fra deres læge slet ikke bør møde på arbejde. I den konkrete og individuelle vurdering skal det bl.a. inddrages, hvilke muligheder der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, samt den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand.

    Du kan evt. kontakte din fagforening for at høre, hvilke regler der gælder inden for dit fagområde.

    Styrelsen for Patientsikkerhed har oprettet en særlig corona-hotline til medarbejdere og ledere på sundheds-, ældre- og socialområdet.

    Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er ansat i sundheds- og ældresektoren.

    Fagbevægelsens Hovedorganisations hjemmeside får du svar på dine spørgsmål om coronavirus, karantæne og den nye trepartsaftale.

    Er du virksomhedsejer? På www.virksomhedsguiden.dk kan du læse spørgsmål og svar om medarbejderes hjemmearbejde, fravær og håndtering af sygdom med coronavirus/COVID-19.

  • 8. Skal jeg droppe kontrol og behandling på sygehuset?

    Som udgangspunkt skal du møde til de aftalte kontroller og behandlinger, medmindre du hoster, har feber og/eller vejrtrækningsproblemer – eller har været i kontakt med personer, som er under mistanke for at være smittet med coronavirus. I så fald skal du IKKE møde op, men kontakte din praktiserende læge, som vil rådgive og aftale nærmere med dig.

    Du kan evt. få mere information om, hvordan det foregår på din reumatologiske afdeling, via afdelingernes hjemmesider.

  • 9. Forskning i COVID-19

    Overalt i verden arbejder forskere for at finde en behandling, der kan hjælpe mennesker, som bliver syge af coronavirus – eller en vaccine, som for alvor kan sætte en stopper for COVID-19-epidemien. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de forskningsprojekter, som er i gang. Både når det gælder om at finde en behandling af COVID-19 – og en vaccine.

Senest opdateret 10.11.2020