Spørgsmål og svar om coronavirus/COVID-19 – for dig med gigt

Ældre mennesker, mennesker med kroniske sygdomme, overvægtige og visse patienter i immundæmpende behandling er særligt sårbare i forhold til coronavirus/COVID-19. Derfor kontakter rigtig mange gigtpatienter Gigtforeningens rådgivning i denne tid. De er usikre på, hvordan de skal forholde sig til coronavirus/COVID-19. Vi har samlet nogle af de spørgsmål, som oftest bliver stillet – og de svar, som vi giver.

Myndighederne justerer løbende deres anbefalinger. Når det sker, opdaterer vi svarene.

Du kan læse mere om coronavirus/COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller på de danske myndigheders fælles hjemmeside om coronavirus.

  • 1. Skal jeg stoppe min immundæmpende behandling?

    Mange gigtpatienter, der er i behandling med immundæmpende medicin, spørger, om de midlertidigt skal stoppe deres behandling med f.eks. methotrexat, biologisk medicin eller andet, så deres immunsystem ikke er dæmpet i en periode.

    Som udgangspunkt er svaret nej. Det øger nemlig risikoen for, at din gigtsygdom blusser op og forværres. Navnlig patienter med bindevævssygdomme skal være opmærksomme på, at deres organer kan tage varig skade, hvis de stopper med den immundæmpende behandling.

    Hvis du er utryg ved situationen, kan du tale med din reumatolog, som kan rådgive dig om fordele og risici ved din behandling.

    Hvis du bliver syg med f.eks. feber, hoste eller åndenød, skal du holde op med at tage din immundæmpende medicin og tage kontakt til din læge.

    Det gælder dog ikke, hvis du får prednisolon (binyrebarkhormon), især i doser på 10 mg dagligt eller derover. Her bør du altid først tale med din læge om eventuelt behov for dosisændring. Det er nemlig vigtigt, at en eventuel nedtrapning sker gradvist, så din naturlige produktion af binyrebarkhormon lidt efter lidt kommer i gang.

  • 2. Er jeg i risikogruppen?

    Ifølge de seneste retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen kan følgende grupper være i særlig risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med coronavirus:

    Immundæmpende behandling

    • Patienter i behandling med visse biologiske/biosimilære lægemidler, f.eks. rituximab – læs mere på side 22 i Sundhedsstyrelsens seneste rapport
    • Patienter i behandling med JAK-hæmmere, f.eks. Xeljanz.
    • Patienter i højdosis steroidbehandling, dvs. mere end 7,5 mg prednisolon dagligt.
    • Patienter i behandling med 25 mg methotrexat eller mere ugentligt.
    • Patienter i cytostatisk behandling o.lign. (f.eks. cyclofosfamid, mycophenolatmofetil).

    Præparater, hvor indholdsstofferne er f.eks. sulfazalazin (f.eks. Salazopyrin), leflunomid (f.eks. Arava, Leflunomide medac), hydroxychloroquin (f.eks. Plaquenil), anses IKKE for at fremkalde immundefekt (selv om man bør være ekstra opmærksom på infektionsrisiko).

    Er du i tvivl om, hvilken type medicin du får, kan du slå præparatet/præparaterne op på min.medicin.dk

    Overvægt

    Hvis du er overvægtig med et BMI over 35, eller hvis du har en kronisk sygdom og et BMI over 30, kan du være i risiko for et sværere forløb ved COVID-19 end andre.

    Se her, hvordan du beregner dit BMI (Body Mass Index)

    Gigtsygdomme

    Gigtpatienter i immundæmpende behandling (jf. ovenstående) kan være i risiko for et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus. Det samme gælder patienter med visse gigt- og bindevævssygdomme – f.eks. myositis og sklerodermi. Sygdomme som disse kan påvirke lungerne direkte eller påvirke muskulaturen, så vejrtrækningen besværes, nedsætter hostekraften eller medfører problemer med at komme af med slim fra luftvejene.

    Høj alder

    Høj alder er en selvstændig risikofaktor for at få et alvorligt forløb af COVID-19. Men en rask 75-årig uden kronisk sygdom er formentlig i mindre risiko for et alvorligt forløb end en 62-årig med f.eks. hjerte-karsygdom og diabetes.

    Disse grupper vurderes at være i særlig risiko for et alvorligt forløb:

    • Personer over 70 år og særligt personer over 80 år.  
    • Personer over 65 år og samtidig forekomst af en eller flere kroniske sygdomme.
    • Plejehjemsbeboere vurderes i øget risiko baseret på høj alder, ofte kombineret med minimum én af de kroniske sygdomme, som i sig selv kan medføre øget risiko for et alvorligt forløb.
  • 3. Hvilke forholdsregler skal jeg tage?

    Er du i særlig risiko i forbindelse med coronavirus/COVID-19? Læs Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger
    Se bl.a. under afsnittet ’Personer i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19’.

    Den 10. maj kom der nye retningslinjer vedrørende den afstand, vi skal holde til hinanden i offentlige og private rum. Der er sket en del lempelser, men hvis du er i risikogruppen, anbefales det fortsat ud fra et forsigtighedsprincip, at du holder en afstand på to meter. Nære pårørende, f.eks. partner og børn, kan komme tættere på og f.eks. få et kram, men for den større omgangskreds, kolleger og bekendte gælder 2 meter.

    Hvis du er i risikogruppen, kan du være nødt til at gøre andre opmærksom på, at du er i øget risiko for at blive alvorligt syg og bede andre om at tage hensyn. Der kan også være steder eller aktiviteter, hvor du selv vurderer, at det kan være svært at holde afstand, og hvor du derfor undlader at opholde dig eller vælger at bære maske. Det kan f.eks. være fyldte restauranter/caféer eller offentlig transport i myldretiden. Du kan også overveje at bære værnemidler (f.eks. mundbind, maske eller visir), hvis du ikke kan undgå ansigt-til-ansigt kontakt indenfor 2 meter. Det gælder især, hvis kontakten varer længere end 15 minutter.

    Gratis pneumokok-vaccination

    Hvis du er over 65 år eller lever med visse kroniske sygdomme, kan du blive vaccineret mod lungebetændelse (pneumokok-vaccine) gratis.

    Du kan blive vaccineret hos din praktiserende læge, på private vaccinationsklinikker og fra efteråret også på apoteket.

    Læs mere om gratis pneumokok-vaccination på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

  • 4. Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om, at jeg er smittet?

    Hvis du har symptomer på COVID-19, er det vigtigt, at du kontakter din læge, så du kan blive testet med det samme.

    Du skal ikke køre med offentlig transport eller taxa ved mistanke om COVID-19. Hvis du ikke har mulighed for selv at transportere dig, har alle regioner nu mobile enheder, der kan køre ud og teste dig. Det er din praktiserende læge, der kan rekvirere en test hjemme hos dig selv.

    Alle voksne i Danmark uden symptomer har mulighed for selv at bestille tid til en test for COVID-19 via Nem-ID på hjemmesiden www.coronaprover.dk. Testen foretages i de hvide telte, som Testcenter Danmark har sat op i 16 byer over hele landet.

    Hvis du bliver testet positiv, vil en læge tage stilling til, om du evt. skal indlægges, eller om du kan nøjes med at isolere dig hjemme hos dig selv.

    Du kan lindre symptomer som ondt i halsen, muskelsmerter, hovedpine, tør hoste og feber med paracetamol (Pinex, Panodil, Pamol) og halstabletter.

  • 5. Har du et barn med gigt?

    Børn smittes ikke så nemt som voksne og har et mildere sygdomsforløb, hvis de smittes med coronavirus. Det gælder også for børn med kronisk sygdom. Derfor er der forskelle på retningslinjerne for børn og voksne.

    Der har været forskellige udmeldinger vedrørende børn med gigt. Ifølge de seneste retningslinjer fra Dansk Pædiatrisk Selskab (som bakkes op af Sundhedsstyrelsen) er kun børn med komplekse bindevævssygdomme, specielt dem med lungeinvolvering, i særlig risiko.

    Hvis du er i tvivl, om dit barn kan begynde i daginstitution eller skole, bør du kontakte den reumatolog, der behandler barnet.

    Læs mere om Dansk Pædiatrisk Selskabs retningslinjer

    Vær opmærksom på, at retningslinjerne løbende opdateres!

    Hjælp til børn, unge og forældre

    Organisationen Børn, Unge & Sorg har oprettet en corona-hotline. Den psykologiske hotline er åben hver dag kl. 9–16 på tlf. 69 16 16 67 Hotlinen henvender sig til:

    • Børn og unge, der er bekymrede for coronavirus/COVID-19.
    • Forældre, der har brug for råd og vejledning til, hvordan man taler med sine børn om corona.
    • Familier, der er ramt af coronavirus/COVID-19.
  • 6. Bør jeg fortælle mine omgivelser, hvis jeg er særligt sårbar i forhold til coronavirus?

    Ja. Det anbefaler vi, at du gør. Det er vigtigt, at dine kolleger, din familie og øvrige omgangskreds kender til din situation. Vær åben, så de kan tage de nødvendige hensyn – og forstår, hvorfor du er særligt opmærksom i denne tid.

    Læs også Sundhedsstyrelsens gode råd til pårørende til personer, som er i risikogruppen – og send den evt. videre til venner, kolleger og familie.

  • 7. Hvordan kommer mine nærmeste og jeg godt gennem corona-epidemien?

    Udbrud af smitsomme sygdomme som den nuværende coronavirus kan påvirke vores trivsel og mentale sundhed. Bekymringer for smittefare og økonomi samt længere tids isolation og afstand til familie og venner kan føre til ensomhed, tære på sindet og føre til symptomer på stress, depression og udbrændthed. Samtidig er hverdagen blevet ændret markant, og der er stor usikkerhed om, hvor længe corona-krisen vil vare.

    Der er dog en del, du kan gøre for at tage vare på din egen og dine nærmestes mentale sundhed og trivsel. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række råd til hvordan du og dine nærmeste kommer godt gennem COVID-19 epidemien. Find dem i pjecen 'Mental sundhed'

  • 8. Kan jeg gå på arbejde og mødes med andre?

    Anbefalingerne ændres løbende, så følg med på de danske myndigheders fælles hjemmeside om coronavirus.

    Ifølge Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer behøver personer i øget risiko som udgangspunkt ikke at blive omplaceret i deres arbejde eller at arbejde hjemmefra, selvom de dagligt har kontakt med mange mennesker forudsat at anbefalingerne for at undgå smittespredning følges. Dog er der få personer i særlig stor risiko, der skal blive hjemme. Er du i tvivl – så kontakt din reumatolog.

    Personer i risikogruppen skal ikke have kontakt med patienter eller borgere, der er mistænkt for at have eller har COVID-19. I sådanne tilfælde skal de flyttes til anden opgave.

    Der gælder særlige anbefalinger for gravide ud fra et forsigtighedsprincip.

    Værnemidler og arbejde

    Arbejdsgiver har ansvar for et sikkert arbejdsmiljø, herunder foranstaltninger for at mindske smitterisiko. I arbejdssituationer, hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af værnemidler, skal arbejdsgiver stille disse til rådighed.

    Bør ikke møde på arbejde

    Der vil være få personer i øget risiko, som på baggrund af en konkret individuel vurdering fra deres læge slet ikke bør møde på arbejde. I den konkrete og individuelle vurdering skal det bl.a. inddrages, hvilke muligheder der er for omplacering til arbejdsforhold, hvor der kan sikres afstand og hygiejne, samt den enkeltes egen trygheds- og risikovurdering ved den vanlige arbejdsopgave/-funktion. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at langt de fleste personer i øget risiko kan deltage i sociale sammenhænge, herunder også arbejdssituationer, hvis der tages hensyn til de særlige forholdsregler, herunder skærpet hygiejne og afstand.

    Du kan evt. kontakte din fagforening for at høre, hvilke regler der gælder inden for dit fagområde.

    Styrelsen for Patientsikkerhed har oprettet en særlig corona-hotline til medarbejdere og ledere på sundheds-, ældre- og socialområdet.

    Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er ansat i sundheds- og ældresektoren.

    Fagbevægelsens Hovedorganisations hjemmeside får du svar på dine spørgsmål om coronavirus, karantæne og den nye trepartsaftale.

    Er du virksomhedsejer? På www.virksomhedsguiden.dk kan du læse spørgsmål og svar om medarbejderes hjemmearbejde, fravær og håndtering af sygdom med coronavirus/COVID-19.

  • 9. Skal jeg droppe kontrol og behandling på sygehuset?

    Som udgangspunkt skal du møde til de aftalte kontroller og behandlinger, medmindre du hoster, har feber og/eller vejrtrækningsproblemer – eller har været i kontakt med personer, som er under mistanke for at være smittet med coronavirus. I så fald skal du IKKE møde op, men kontakte din praktiserende læge, som vil rådgive og aftale nærmere med dig.

    Du kan evt. få mere information om, hvordan det foregår på din reumatologiske afdeling, via afdelingernes hjemmesider.

  • 10. Forskning i COVID-19

    Overalt i verden arbejder forskere for at finde en behandling, der kan hjælpe mennesker, som bliver syge af coronavirus – eller en vaccine, som for alvor kan sætte en stopper for COVID-19-epidemien. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de forskningsprojekter, som er i gang. Både når det gælder om at finde en behandling af COVID-19 – og en vaccine.

  • 11. Kan jeg tage ud og rejse?

    Hvis du er i risikogruppen, bør du tale med din læge, før du planlægger en rejse til udlandet. Din læge kan være behjælpelig med at vurdere de risici, der kan være for dig ved udlandsrejse.

    Udenrigsministreret opfordrer til, at man er opmærksom på sin sikkerhed, bruger sin sunde fornuft og følger de rejsevejledninger, der gælder for det aktuelle land. Du kan holde dig opdateret på Udenrigsministeriets hjemmeside, der opdateres løbende.

    Du skal være opmærksom på, om du rejser til et ’gult’ eller ’orange’ land, da der gælder forskellige regler for rejsen. Nogle lande forlanger f.eks. en negativ COVID-19-test ved ankomst. Rejser man til et orange land, opfordrer Udenrigsministeriet til, at man holder sig hjemme 14 dage efter hjemkomsten. Uanset om du har været i et gult eller orange land, bør du tage en COVID-19-test, når du kommer hjem.

Senest opdateret 07.07.2020