Spørgsmål og svar om coronavirus/COVID-19 – for dig med gigt

Ældre mennesker, mennesker med kroniske sygdomme og en del patienter i immundæmpende behandling er særligt sårbare i forhold til coronavirus/COVID-19. Derfor kontakter rigtig mange gigtpatienter Gigtforeningens rådgivning i denne tid. De er usikre på, hvordan de skal forholde sig til coronavirus/COVID-19. Vi har samlet nogle af de spørgsmål, som oftest bliver stillet – og de svar, som vi giver.

Myndighederne justerer løbende deres anbefalinger. Når det sker, opdaterer vi svarene.

Du kan læse mere om coronavirus/COVID-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside eller på de danske myndigheders fælles hjemmeside om coronavirus.

1. Skal jeg stoppe min immundæmpende behandling?

Mange gigtpatienter, der er i behandling med immundæmpende medicin, spørger, om de midlertidigt skal stoppe deres behandling med f.eks. methotrexat, biologisk medicin eller andet, så deres immunsystem ikke er dæmpet i en periode.

Som udgangspunkt er svaret nej. Det øger nemlig risikoen for, at din gigtsygdom blusser op og forværres. Navnlig patienter med bindevævssygdomme skal være opmærksomme på, at deres organer kan tage varig skade, hvis de stopper med den immundæmpende behandling.

Hvis du er utryg ved situationen, kan du tale med din reumatolog, som kan rådgive dig om fordele og risici ved din behandling.

Hvis du bliver syg med f.eks. feber, hoste eller åndenød, skal du holde op med at tage din immundæmpende medicin og tage kontakt til din læge.

Det gælder dog ikke, hvis du får prednisolon (binyrebarkhormon), især i doser på 10 mg dagligt eller derover. Her bør du altid først tale med din læge om eventuelt behov for dosisændring. Det er nemlig vigtigt, at en eventuel nedtrapning sker gradvist, så din naturlige produktion af binyrebarkhormon lidt efter lidt kommer i gang.

2. Er jeg i risikogruppen?

Følgende patienter skal betragtes som immundefekte:

  • Patienter i biologisk/biosimilær behandling – se eksempler på præparater på min.medicin.dk
  • Patienter i behandling med JAK-hæmmere, f.eks. Xeljanz.
  • Patienter i højdosis steroidbehandling, dvs. 10 mg prednisolon eller mere dagligt.
  • Patienter i behandling med 20 mg methotrexat eller mere ugentligt.
  • Patienter i cytostatisk behandling o.lign. (f.eks. cyclofosfamid, mycophenolatmofetil).

Præparater, hvor indholdsstofferne er f.eks. sulfazalazin (f.eks. Salazopyrin), leflunomid (f.eks. Arava, Leflunomide medac), hydroxychloroquin (f.eks. Plaquenil), anses IKKE for at fremkalde immundefekt (selv om man bør være ekstra opmærksom på infektionsrisiko).

Er du i tvivl om, hvilken type medicin du får, kan du slå præparatet/præparaterne op på min.medicin.dk

3. Hvilke forholdsregler skal jeg tage?

Er du i særlig risiko i forbindelse med coronavirus/COVID-19? Læs Sundhedsstyrelsens pjece med de seneste anbefalinger (pdf)

Læs også Sundhedsstyrelsens gode råd til pårørende til personer, som er i risikogruppen – og send den evt. videre til venner, kolleger og familie.

Kontakt din læge, hvis du er i tvivl, om du tilhører en særligt sårbar gruppe.

Hvis du er over 65 år eller tilhører den gruppe af gigtpatienter, som er særligt udsatte på grund af immundæmpende behandling, kan du blive vaccineret mod influenza og lungebetændelse gratis.

I første omgang – dvs. i løbet af april – er det dog især beboere på plejehjem og ældre med f.eks. lungesygdomme, som bliver tilbudt den gratis vaccination. Til efteråret vil tilbuddet gælde alle ældre over 65 år og særligt sårbare risikogrupper.

Du kan blive vaccineret hos din praktiserende læge og fra efteråret også på apoteket.

4. Hvad gør jeg, hvis jeg har mistanke om, at jeg er smittet?

Hvis du oplever alvorlige symptomer, hvis symptomerne forværres, eller du får symptomer og tilhører en risikogruppe, skal du ringe til din egen læge eller lægevagten, ligesom du normalt ville gøre det i sådanne tilfælde. Det er vigtigt, at du ringer først og ikke møder op uden aftale.

Hvis du tilhører en særligt udsat gruppe (se under pkt. 2), kan du allerede ved lette til moderate symptomer på COVID-19 blive henvist til undersøgelse i regionens særlige COVID-19-enhed. Det samme tilbud gælder pårørende, som bor sammen med familiemedlemmer i risikogruppen og personer, som har svært ved at sikre gode rammer for selvisolation. 

Det vil typisk være din praktiserende læge – eller en anden sundhedsperson – der efter en telefonkonsultation henviser til undersøgelsen. Hvis undersøgelsen viser, at der er mistanke om COVID-19, kan du blive testet. Din efterfølgende behandling – herunder om du evt. skal indlægges – vil afhænge af testresultatet og af din helbredstilstand.

Symptomer som ondt i halsen, muskelsmerter, hovedpine, tør hoste og feber bør lindres med paracetamol (Pinex, Panodil, Pamol) og halstabletter. Læs mere om anbefalingerne

Der har det sidste stykke tid været en del omtale i medierne om, at brugen af NSAID (f.eks. Ibuprofen, Ipren, Ibumetin m.fl.) skulle forværre infektionen med COVID-19. Disse udtalelser er ikke korrekte, og de er trukket tilbage af WHO. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Lægemiddelstyrelsen har sendt meddelelser ud om, at denne påstand ikke er videnskabeligt underbygget.

Mange gigtpatienter bruger NSAID-præparater som behandling af deres gigtsygdom, f.eks. rygsøjlegigt. Anbefalingen er, at man skal fortsætte med sin behandling som hidtil. Er du i tvivl om brugen af NSAID-præparater, bør du tale med din læge om det.

Hvis du får symptomer på COVID-19, kan du hjælpe Statens Serum Institut med at overvåge udviklingen ved at registrere dig på Influmeter.dk

5. Gå til lægen hjemmefra

Med appen ”Min Læge” kan du og din læge holde videokonsultationer uden at udsætte jer selv eller andre for smitte med coronavirus. Hidtil har du kunnet skrive korte mails, forny recepter, bestille tider og holde styr på aftaler hos din læge via ”Min Læge”-appen – nu har appen fået en knap, der giver mulighed for at du kan gennemføre videokonsultationer efter forudgående aftale med lægen. Det er frivilligt, om din læge vil åbne for videokonsultationer, men det forventes, at rigtig mange vil gøre brug af muligheden.

6. Pas på uautoriserede forhandlere, som ulovligt sælger medicin og selvtests på nettet

Flere steder i udlandet og et par steder herhjemme er der poppet netsider op, hvor medicin, der påstås at kunne behandle COVID-19 eller give svar på, om man har sygdommen, sælges. Hjemmesiderne er drevet af ulovlige forhandlere, og det sker på bekostning af borgernes sundhed og helbred.

Læs Lægemiddelstyrelsens advarsel

Hold dig i det hele taget til myndighedernes anbefalinger. På bl.a. sociale medier anbefales og markedsføres i denne tid forskellige kostråd og vitamintilskud. Der er ofte ingen lægefaglig evidens for, at de har nogen effekt i forhold til at beskytte mod eller kurere coronavirus/COVID-19.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside

7. Bør jeg fortælle mine omgivelser, at jeg er særligt sårbar i forhold til coronavirus?

Ja. Det anbefaler vi, at du gør. Det er vigtigt, at dine kolleger, din familie og øvrige omgangskreds kender til din situation. Så vær åben! Fortæl dem, at du er i en behandling, som dæmper dit immunforsvar, så de kan tage de nødvendige hensyn – og forstår, hvorfor du er særligt opmærksom i denne tid.

Læs også Sundhedsstyrelsens gode råd til pårørende til personer, som er i risikogruppen – og send den evt. videre til venner, kolleger og familie.

8. Hvordan kommer mine nærmeste og jeg godt gennem corona-epidemien?

Udbrud af smitsomme sygdomme som den nuværende coronavirus kan påvirke vores trivsel og mentale sundhed. Bekymringer for smittefare og økonomi samt krav om isolation og afstand kan føre til ensomhed, tære på sindet og føre til symptomer på stress, depression og udbrændthed. Samtidig er hverdagen blevet ændret markant, og der er stor usikkerhed om, hvordan forløbet vil blive, og hvor længe det vil vare.

Der er dog en del, du kan gøre for at tage vare på din egen og dine nærmestes mentale sundhed og trivsel. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en række råd til hvordan du og dine nærmeste kommer godt gennem COVID-19 epidemien. Find dem i pjecen 'Mental sundhed' 

9. Særlig hjælp til børn, unge og forældre

Organisationen Børn, Unge & Sorg har oprettet en corona-hotline. Den psykologiske hotline er åben hver dag kl. 9–16 på tlf. 69 16 16 67 Hotlinen henvender sig til:

  • Børn og unge, der er bekymrede for coronavirus/COVID-19.
  • Forældre, der har brug for råd og vejledning til, hvordan man taler med sine børn om corona.
  • Familier, der er ramt af coronavirus/COVID-19.

10. Skal jeg undgå socialt samvær og fælles træningsaktiviteter?

Ja! Hvis du tilhører en sårbar gruppe, bør du blive hjemme i den udstrækning, det er muligt. Du bør under alle omstændigheder undgå steder med mange mennesker, som er tæt på hinanden.

Sammenkomster med familie og venner bør udskydes. Pasning af børnebørn frarådes.

Afhængigt af din situation kan du f.eks. gå en tur i et område, hvor der ikke er for mange mennesker, gå i haven, ringe mere til dem du kender f.eks. via videoopkald. Hvis du plejer at gå til gymnastik, kan du lave gymnastikøvelser hjemme.

Få råd og vejledning af din fysioterapeut via telefon eller video

Hvis du er henvist af din læge til behandling og/eller træning hos en fysioterapeut, kan du evt. få rådgivning via video eller telefon, hvis fysioterapeuten vurderer, at det er muligt og fagligt relevant i forhold til din særlige problemstilling. Fysioterapeuten kan blandt andet rådgive dig om smertehåndtering og instruere dig i øvelser, som du kan lave derhjemme, Kontakt din fysioterapeut, hvis du mener, det kunne være aktuelt for dig.

Få tips og gode råd til, hvordan du holder kroppen i gang

11. Hvordan skal jeg forholde mig til transport?

Det er bedst, hvis du kan cykle, gå eller køre i bil, hvis du skal forlade dit hjem. Undgå offentlige transportmidler og brug handsker, når du går ud. Undgå at røre dig i ansigtet og stå eller sid ikke for tæt på andre. Sørg for ekstra god håndhygiejne.

12. Kan jeg gå på arbejde?

Anbefalingerne ændres løbende, så følg med i medierne og på de danske myndigheders fælles hjemmeside om coronavirus. Aktuelt anbefales det, at alle sårbare borgere så vidt muligt bliver hjemme, men reglerne afhænger bl.a. af, om du er offentligt eller privat ansat. Mange vil have mulighed for at arbejde hjemmefra. Du kan evt. kontakte din fagforening for at høre, hvilke regler der gælder inden for dit fagområde.

Styrelsen for Patientsikkerhed har oprettet en særlig corona-hotline til medarbejdere og ledere på sundheds-, ældre- og socialområdet.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er ansat i sundheds- og ældresektoren. 

Fagbevægelsens Hovedorganisations hjemmeside får du svar på dine spørgsmål om coronavirus, karantæne og den nye trepartsaftale.

Er du virksomhedsejer? På www.virksomhedsguiden.dk kan du læse spørgsmål og svar om medarbejderes hjemmearbejde, fravær og håndtering af sygdom med coronavirus/COVID-19.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til håndtering af særlige risikogrupper:

  • Sundhedsstyrelsen understreger, at den enkeltes sundhed bør vægte højere, end den funktion personen varetager i pleje- eller sundhedssektoren.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at alle ansatte, der tilhører en særlig risikogruppe, per automatik sygemeldes og hjemsendes.
  • Ansatte, der tilhører en særlig risikogruppe bør ikke udsættes for oplagt risiko for smitte, dvs. ikke håndtere patienter, der er mistænkt for smitte med COVID-19, eller patienter med bekræftet positiv prøve for SARS-CoV-2.
  • I dialog mellem leder og den enkelte medarbejder foretages en individuel vurdering af, om det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at den pågældende fortsat varetager sin sædvanlige funktion.
  • Sundhedsstyrelsen anbefaler, at medarbejdere, der varetager funktioner, hvor de med stor sandsynlighed udsættes for smitte, flyttes til anden opgave eller funktion uden oplagt smitteeksponering.
  • Medarbejdere, herunder især medarbejdere i særlige risikogrupper, skal informeres om væsentlige smittekilder, samt hvilke foranstaltninger de kan tage i forhold til at skærme sig mod smitte. Information håndteres både lokalt og kan tilgås via intranet, RegionH.dk, Sundhedsstyrelsens hjemmeside (SST.dk) og www.coronasmitte.dk.

13. Skal jeg droppe kontrol og behandling på sygehuset?

Som udgangspunkt skal du møde til de aftalte kontroller og behandlinger, medmindre du hoster, har feber og/eller vejrtrækningsproblemer – eller har været i kontakt med personer, som er under mistanke for at være smittet med coronavirus. I så fald skal du IKKE møde op, men kontakte din praktiserende læge, som vil rådgive og aftale nærmere med dig.

Der foregår i øjeblikket en stor omlægning af aktiviteterne på landets sygehuse for at undgå corona-smitte og frigøre evt. kapacitet til behandling af coronasyge patienter. Det gælder også på de reumatologiske afdelinger, der bl.a. udsætter behandlinger eller kontrolbesøg, som ikke er livsnødvendige eller akutte – eller ringer patienterne op i stedet for at mødes fysisk på sygehuset. Der udleveres dog stadig biologisk medicin, eller den gives intravenøst. Der er stor travlhed på afdelingerne i disse dage, da de skal give besked til deres patienter. Hold derfor øje med din e-boks eller telefon.

Du kan evt. få mere information om, hvordan det foregår på din reumatologiske afdeling, via afdelingernes hjemmesider (listen udvides løbende):

Dansk Gigthospital

Afd. for Led- og bindevævssygdomme på Aaarhus Universitetshospital, Skejby

Reumatologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital Nord

Reumatologisk afdeling på Odense Universitetshospital

14. Kan jeg rejse til udlandet?

Nej! Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til hele verden. Hold dig opdateret om rejser og coronavirus på Udenrigsministeriets hjemmeside

Er du strandet i udlandet på vej hjem og ikke har medicin nok med, har du følgende muligheder:

  1. Kontakt læge i det land du er strandet i med henblik på rådgivning om muligheder.
  2. Kontakt din rejseforsikring og hør, om der er dækning for lægekonsultation og evt. medicinkøb.
  3. Pausér behandlingen (bortset fra prednisolon, som må kunne skaffes på et apotek i udlandet efter en lokal læges recept).

Den behandlende hospitalsafdeling i Danmark vil ikke kunne styre behandlingen i udlandet.

Hvis du har været i udlandet og tilmeldt den såkaldte ”danskerliste”, og du nu er kommet hjem, opfordrer Udenrigsministeriet kraftigt til, at du afmelder dig listen. På den måde har ministeriet styr på, hvem der eventuelt har brug for hjælp til at komme hjem – og hvem der allerede er hjemme.

15. Information om coronavirus/COVID-19 på andre sprog

Hvis du eller en, du kender, har brug for information om coronavirus/covid-19 på andre sprog end dansk, kan du læse Sundhedsstyrelsens foldere på arabisk, engelsk, farsi, færøsk, grønlandsk, polsk, somali, tysk og tyrkisk.

Information about coronavirus/COVID-19 in other languages

If you or someone you know needs information about coronavirus/COVID-19 in languages other than Danish, you can read the Danish National Board of Health's leaflets in Arabic, English, Farsi, Faroese, Greenlandic, Polish, Somali, German and Turkish.

Senest opdateret 03.04.2020