Motion kan hjælpe mod dine gigtsmerter

Måske tror du, at det er bedst at holde dig i ro, hvis du har kroniske smerter på grund af gigt. Men bevægelse og motion kan hjælpe til at lindre dine smerter.

To kvinder iført træningstøj går tur i naturen

Når du lever et aktivt liv, påvirker det din livskvalitet positivt - også når du har kroniske smerter. For selvom mange tror det modsatte, kan motion og træning faktisk hjælpe mod smerterne.

Ligeså effektivt som smertestillende medicin

I mange tilfælde kan den rigtige træning lindre dine smerter ligeså effektivt som smertestillende medicin. Og de stærke muskler, du efterhånden opbygger, når du træner regelmæssigt, styrker og støtter svage led. På den måde kan din krop klare en større belastning, uden eller med mindre smerte.

Hvornår er det godt at træne?

Så længe dine smerter ikke skyldes skade, nyopstået sygdom eller ændringer i sygdomsaktivitet, er fysisk aktivitet rigtig godt for dig.

Hvornår skal du undgå at træne?

Kommer dine smerter af skade, nyopstået sygdom eller ændringer i sygdomsaktivitet, er det vigtigt at skåne området, hvor du har ondt.

  • Kom i gang med motion og træning mod smerter

    Der er mange gode grunde til at komme i gang med motion og bevægelse:

    • Motion lindrer dine smerter. Når du motionerer, frigiver din hjerne stoffer, der virker smertestillende.
    • Motion og træning kan forebygge og lindre symptomer på depression.
    • Motion forbedrer din sundhed og giver dig mere overskud og velvære.
    • Motion giver dig mulighed for at møde andre mennesker og skabe socialt netværk.
    • Motion og bevægelse giver dig en bedre nattesøvn.
    • Motion er med til at modvirke overvægt, som kan belaste dine led.

    Sådan kommer du i gang med motion og træning

    Find din motionsform

    Når bevægelse gør ondt

    Hvis du har svært ved at komme i gang med motion og træning, fordi du har ondt, kan du overveje at tage noget smertestillende, f.eks. paracetamol, inden du starter.
    Hvis du gør det, skal du dog være opmærksom på, at den smertestillende medicin kan sløre smerter, der ville komme af for høj belastning. Du skal derfor være opmærksom på ikke at træne med for voldsom belastning.
    Efterhånden som du får stærkere muskler, mindskes dine smerter, og du kan skære ned på medicinforbruget.

    Hvor meget skal du være fysisk aktiv? Se de vigtigste råd

  • Tag hensyn til dine smerter

    Når du skal i gang med at træne, skal du tage udgangspunkt i din grundliggende kroniske smerte. Mærk efter, hvordan denne smerte føles, inden du begynder at træne. Smerten må ikke blive værre under eller efter træning. Hvis du lægger for hårdt ud, risikerer du at overanstrenge dig. Det kan fremprovokere smerter.

    Hold øje med gode og dårlige træningssmerter

    • Gode smerter er de smerter og den ømhed, der gerne må være i forbindelse med din træning. De giver en følelse af at være øm, at det spænder og strammer, som når man har et blåt mærke. Du må gerne blive øm efter motion og træning, det signalerer blot, at du har brugt din krop effektivt.
    • Dårlige smerter er de smerter, der ikke må opstå i forbindelse med din træning. De giver en følelse af, at det skærer, brænder, isner eller borer. Hvis dine kroniske smerter føles sådan, skal du træne på en måde, der ikke fremprovokerer eller gør den slags smerter endnu værre.

    Hvis du er i tvivl om, hvordan du bør starte, eller er nervøs over, hvor ondt det må gøre, kan du f.eks. kontakte en fysioterapeut.

    Sådan undgår du overbelastning efter motion og træning

  • Syv sandheder om smerter og motion

    Her får du syv sandheder om motions gavnlige virkning på smerter i led, ryg og muskler:

    1. Motion har en positiv virkning på de fleste typer af smerter fra led, ryg og muskler – blandt andet vedvarende nakkesmerter, slidgigt, leddegigt, fibromyalgi, muskelinfiltrationer og vedvarende lændesmerter.
    2. Eksperterne kan ikke pege på, hvilken type motion der er bedst, og hvor meget motion, der er optimalt i forhold til at lindre smerterne.
    3. Der anbefales typisk træningsprogrammer med lav intensitet (alt efter din fysiske form og dine smerter). I nogle tilfælde kan der dog også være fordele ved træning med højere intensitet.
    4. Pludselige ændringer i smerterne, enten forbedringer eller forværringer, i begyndelsen af et træningsprogram, kan ikke nødvendigvis sige noget om, hvordan virkningen vil være på længere sigt. F.eks. kan nogle personer opleve, at smerterne bliver en lille smule værre i starten af et træningsprogram, efterfulgt af en forbedring af smerterne, når de begynder at træne mere.
    5. Der er ikke et klart billede af, hvordan motion fungerer som smertebehandling på lang sigt.
    6. Vi anbefaler, at du får hjælp af en fagperson, f.eks. en fysioterapeut, til at lave et målrettet træningsprogram og får vejledning i at udføre træningen.
    7. Effekten af træningen bliver større, hvis den kombineres med motivationsprogrammer eller kognitiv adfærdsterapi hos en psykolog.

    Få 13 gode råd om at tackle dine smerter

Senest opdateret 23.12.2015