Foredrag: Få den nyeste viden om spinalstenose

Dato/tid: 14.05.2020 kl. 19:00
Sted: Aktivitetscenter Lillerup
Hovedgaden 69F
8410 Rønde
Pris: Medlem: 50 kr.
Ikke-medlem: 75 kr.
Tilmelding:

Senest den 12. maj 2020 til Lillian Nedergaard, e-mail nedergaard.os@gmail.com
mobil: 52 50 18 82

Arrangør: Syddjurs lokalgruppe

Vær med når læge, kiropraktor og ph.d. Annette Bennedsgaard Jespersen taler om spinalstenose. Annette vil fortælle om, hvad spinalstenose er, hvilke muligheder der er for at afhjælpe generne og om den nyeste forskning på området.

Spinalstenose er en af de hyppigste diagnoser i den ældre befolkningsgruppe. Den medfører nedsat gangdistance og smerter. Sygdommens gener har stor indflydelse på hverdagen.

I foråret 2018 var Annette Bennedsgaard Jespersen foredragsholder til et lignende arrangement om spinalstenose. Der var mange på venteliste. Derfor er vi glade for at tilbyde endnu en aften med specialisten. Annette Bennedsgaard Jespersen arbejder på ortopædkirurgisk afdeling både på Regionalhospitalet i Horsens og på Universitetshospitalet i Aarhus.

Der bliver mulighed for at stille spørgsmål i løbet af aftenen.

Praktisk

  • Husk vi modtager kun kontanter.
  • Der kan i pausen købes kaffe/te/kage – kr. 20,- pr. person.
  • Parkering: på P-pladsen bag ved FAKTA på hovedgaden.
  • Arrangementet slutter kl. 21.00.