Hvorfor træne i vand?

Træning i vand er godt for dig med gener i led, ryg og muskler. Læs mere om, hvad du får ud af at træne i vand.

Kvinde svømmer under vand med skumvaegte i hænderne

Træning er vand er effektivt og skånsomt. Når du bevæger dig i vand, styrker du dine muskler og led, fordi vandet giver modstand. Samtidig er det nemmere at bevæge sig i vand, og muskler og led bliver ikke så hårdt belastet.

AquaPunkt er øvelser i vand for dig, der gerne vil styrke din krop og lindre gigtgener. Træningskonceptet er udviklet af Gigtforeningen og kan frit benyttes i svømmehallen.

Fem gode grunde til at træne AquaPunkt

  1. Træning i vand letter belastningen på ømme led. Hvis du f.eks. vejer 65 kg på land, svarer det til 9 kg i vand.
  2. Vand giver dine muskler modstand, der gør dem stærkere.
  3. Træning i vand er skånsomt og trygt. Du kan ikke falde, og vandet støtter dine bevægelser.
  4. Du træner, når det passer dig.
  5. Og så er det gratis, når du har betalt din entrébillet til svømmehallen – medmindre der er tale om holdundervisning.

Læs mere om AquaPunkt og se film med øvelserne

Spørgsmål og svar om AquaPunkt

Find din nærmeste AquaPunkt-svømmehal

Derfor har Gigtforeningen udviklet AquaPunkt

AquaPunkt er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Dansk Svømmebadsteknisk Forening, som organiserer de fleste svømmehaller i Danmark.

Gigtforeningen har mange års erfaring med træning i varmt vand. For mange mennesker med svære problemer i led, ryg og muskler er varmtvandstræning en af de få muligheder for at træne kroppen. Det er denne unikke viden, vi med AquaPunkt har omsat til de almindelige svømmehaller, så også de mange tusinde danskere, der f.eks. er generet af ondt i ryggen, begyndende slidgigt og andre skavanker, kan få glæde af den gode træning.

Senest opdateret 28.08.2015