Lyt til din krop
Få vores e-guide med inspiration til smertehåndtering, træning, viden om forskning, muligheder for rådgivning – og meget mere
Få vores e-guide med inspiration til smertehåndtering, træning, viden om forskning, muligheder for rådgivning – og meget mere
Selvom Nikolaj Jacobsen ikke længere kan spille bold i haven, fortryder han ikke sin håndboldkarriere. I dag lever han med artrose og de begrænsninger, der følger med.
Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies
Tekst: Emilie Kleding Rasmussen
Egentlig kom det ikke som en overraskelse for Nikolaj Jacobsen, da lægerne fortalte, at han nok ville få artrose. Han var håndboldspiller på topplan og havde – flere gange – vundet både det danske og tyske mesterskab. Men i 2002 fik han en alvorlig bruskskade, og lægerne advarede ham: Efter operationen ville risikoen for artrose i knæet stige. Især hvis han blev ved med at spille.
"Men mit eneste fokus var bare at komme tilbage på håndboldbanen. Så jeg skænkede det faktisk ikke en tanke," siger Nikolaj Jacobsen, der siden 2017 har trænet det danske herrelandshold.
Der gik dog ikke længe, før det begyndte at knirke lidt mere i knæet. Og han mærkede en uro i benet, der var længere og længere om at falde til ro.
"Det kom snigende, men det vigtigste for mig var at give den alt det, jeg havde, på banen. Og da artrosen ikke påvirkede mit håndboldspil dengang, var det bare ikke noget, der fyldte," siger den tidligere fløjspiller, som fortsatte på landsholdet, i klubben THW Kiel og siden som spillende træner i Viborg indtil 2007.
I dag har Nikolaj Jakobsen artrose i sine fingre og knæ. Han kan ikke længere gå en lang tur eller løbetræne. Skiferier med sønnen og hyggekampe i haven er udelukket. Flyrejser er hårde, og at tage ud og se håndboldkampe er næsten det allerværste. For sidder han stille med bøjede ben, får han hurtigt ondt i knæet.
Det sværeste er dog at finde balancen. Mellem den ene dag at kunne en masse – og stort set ingenting den næste.
"Hvis jeg kan holde knæet i gang uden at belaste det for meget, så fungerer det egentlig fint nok. Men så snart jeg belaster det for meget eller for lidt, betaler jeg prisen med murrende smerter om natten," siger han og fortæller, at på de dårlige dage ligger han med benet strakt ud og sit knæ hvilende på en pude. Gør det meget ondt, tager han stærk smertestillende medicin.
Alligevel ønsker Nikolaj Jacobsen ikke, at han havde gjort noget anderledes.
"Jeg ville gøre det hele én gang til. For de oplevelser, jeg har fået – kampene, kammeratskabet på et hold og alle venskaberne … Altså, det er jo det, der har gjort mig til den, jeg er i dag," siger han og tilføjer:
"Jeg ved ikke, om det har været det hele værd. Men tæt på."
Som professionel sportsudøver ved man nemlig godt, at der er en pris at betale for alle de fysiske belastninger, kroppen i årevis bliver udsat for. Det hører – i en eller anden grad – nok med til at dyrke idræt på topplan, mener landstræneren.
Sommetider kan prisen dog føles høj. På de dage synes Nikolaj Jacobsen, det er træls ikke at kunne spille fodbold med kammeraterne eller at skulle aflyse aftaler, fordi knæet er for dårligt.
"Det kan da godt påvirke mit humør en gang imellem," siger han.
"Men omvendt har jeg også lært at leve med det. Lært at kende mine begrænsninger og gøre ting med måde. Som sagt fortryder jeg ikke noget – jeg har vidst, hvad jeg er gået ind til, og hvad der ventede mig. Derfor er det heller ikke noget, jeg sidder og piver over!"
Sidste år tog han en beslutning. For i hans venstre knæ – det knæ, han i 2002 fik en brusskade i – blev artrosen værre og værre med lange, summende og irriterende smerter, han ikke kunne komme af med.
"Til sidst havde jeg virkelig svært ved at sove. Ja… Det var lidt tungt," siger Nikolaj Jakobsen og fortæller, at han indså, det var tid til at få et nyt knæ. Noget han ellers frygtede.
"For hvad nu hvis det ikke blev godt? Ville jeg så blive forhindret i at gøre nogle af de ting, jeg trods alt stadigvæk kunne? Jeg synes, det var en virkelig svær beslutning," siger han og tilføjer straks:
"Men lad mig sige det sådan: Havde jeg kendt resultatet før, ville jeg have fået foretaget den operation for længe siden."
For den 51-årige landstræner har det nye, kunstige knæ nemlig været “fantastisk,” fortæller han begejstret. Artrosen er væk, og behovet for smertestillende dalet gevaldigt.
"Lægerne har gjort et fantastisk godt stykke arbejde, knæet sidder, som det skal, og jeg har fået meget færre smerter. Det har bare været en lettelse," siger Nikolaj Jacobsen.
Efter operationen har han heller ikke lige så ondt efter motion, som han plejede, siger han og forklarer, at det nye knæ skal bevæges, bøjes og holdes i gang – ellers bliver det stift. Derfor træner han to til fire gange om ugen for at holde det ved lige.
I løbet af et par år vil Nikolaj Jacobsen også udskifte sit højre knæ, når smerterne i det formentlig begynder at blive for store. Og med to nye knæ håber han på ikke at skulle tage helt så meget hensyn til artrosen i hverdagen.
"Den dag siger jeg forhåbentlig også goddag til noget af det, jeg har savnet," siger han og beskriver sit drømmescenarie med nemme flyrejser og at se håndboldkampe på tilskuerrækkerne.
"Og så kunne jeg da godt tænke mig at spille lidt hyggehåndbold i haven og fodbold med kammeraterne igen. Bare en gang i mellem."
