Svar på DANBIO-spørgsmål i sofaen

Foregår dine konsultationer hos reumatologen eller gigtsygeplejersken også over telefon i disse coronatider? I så fald skal du huske at besvare spørgsmålene fra DANBIO inden samtalen.

 

Har du en inflammatorisk gigt- eller bindevævssygdom, plejer du sikkert at udfylde spørgsmålene fra DANBIO på skærmen i venteværelset, inden du skal ind til din reumatolog eller gigtsygeplejerske.

I forbindelse med corona-krisen foregår mange konsultationer over telefonen, men det er meget vigtigt, at du stadig besvarer spørgsmålene, som bruges til at følge udviklingen i din gigt og din behandling. Derfor kan du nu med DANBIO hjemmefra besvare spørgsmålene via din computer eller din smartphone, inden jeres samtale.

Spørgsmålene er præcis de samme, og heldigvis er ordningen permanent, så du også fremover kan besvare hjemmefra. Måske har du allerede fået et brev i e-boks, som fortæller, hvordan du skal gøre. Ellers kan du læse mere om den nye mulighed på www.patient.danbio.dk

Publiceret 19.10.2020