Kroniske smerter – hvad er alternativerne til medicin?

Tre ud af fire bliver ikke tilbudt alternativer til stærk smertestillende medicin, viser de seneste tal fra Gigtforeningens brugerpanelundersøgelse. Er du en af dem? Så kan du blive klogere på, hvad du skal stille op i interviewet med Gigtforeningens sygeplejerske, Nanna Bacci Hartz.

De seneste 15-20 år er der sket store fremskridt inden for den medicinske behandling af gigt. Desværre er der stadig mange mennesker med gigt, som lever med daglige smerter, kronisk træthed og andre alvorlige begrænsninger.

Nye tal fra Gigtforeningens brugerpanelundersøgelse, hvor 915 personer med en gigtdiagnose har deltaget, viser, at 83 procent af de adspurgte har smerter dagligt eller flere gange om ugen. Det er et billede, som Nanna Bacci Hartz, sygeplejerske i Gigtforeningens rådgivning, kan genkende.

"De er helt ulykkelige, når de ringer og fortæller om, at de kan ikke løfte deres børnebørn eller tage i biografen som tidligere. Andre har svært ved at sidde eller tage på café, som de plejede at gøre med deres venner. Mange kan ikke sove om natten på grund af smerter, og nogle bliver nødt til at gå i bad midt om natten for at dulme smerterne," siger Nanna Bacci Hartz.

Insister på alternativ smertebehandling

Brugerundersøgelsen viser også, at tre ud af fire af de adspurgte med smerter ikke er blevet tilbudt alternativer til stærk smertestillende medicin, når de går til deres læge. Og det er meget bekymrende, mener Nanna Bacci Hartz, der har talt med flere, som har den oplevelse.

"Ofte er det ældre kvinder, der har haft smerter i årevis, og som ellers har levet et sundt og aktivt liv. Nu ringer de ind, fordi de ikke kan holde smerterne ud længere. De spørger, om der virkelig ikke er andre muligheder end stærk smertestillende medicin, og fortæller, at lægen ikke har tid til at snakke med dem, eller at de bare får udskrevet nogle piller.

”Book en dobbelttid hos din egen læge for at få tid til en dybere snak om din situation. Der er flere alternativer til medicin. Du kan f.eks. få en henvisning til en smerteklink eller en samtale med en psykolog. Der er også mulighed for at få et ophold på Gigforeningens behandlingscenter, Sano, eller en tid hos en fysioterapeut, der kan vise, hvordan du træner mest optimalt i forhold til den gigtsygdom og de smerter, du har," råder sygeplejersken.

Smerter har store konsekvenser

Kroniske smerter er ikke kun et fysisk problem. Brugerundersøgelsen viser, at omkring halvdelen finder tilværelsen uoverskuelig og uoverkommelig på grund af smerter og har derfor ikke lyst til at være sammen med andre mennesker.

"Det er helt normalt at have de følelser. Du kan nemt komme til at tro, at du er den eneste i verden, der har det sådan. Mange har heller ikke lyst til at tale med deres familie og venner om disse følelser. Men hvis du ikke fortæller, hvordan du har det, så kan dine nærmeste heller ikke hjælpe dig," forklarer Nanna Bacci Hartz.

Hun peger på, at smerter har det med at træde i baggrunden, når man er sammen med andre.

"Selvom du ikke synes, at du magter socialt samvær, så prøv alligevel. Det er en god idé at ridse op for den, du er sammen med, at du rigtig gerne vil relationen, men at du måske ikke kan være sammen med dem så længe ad gangen."

Tanker om at tage sit eget liv

For en ud af ti bliver smerterne så stærke og voldsomme, at de inden for de seneste fire uger har haft tanker om at tage deres eget liv. Nanna Bacci Hartz fortæller, at det ikke er helt ualmindeligt, at mennesker med gigt og smerter bliver depressive eller får andre psykiske udfordringer. Men det er aldrig løsningen at begå selvmord.

"Du befrier måske dig selv for en masse kvaler lige nu ved at begå selvmord, men det er jo ikke sikkert, at du har det lige så skidt om to måneder eller om et år. Der kan ske så mange ting i dit liv, som kan ændre på din tilstand. Det kan for eksempel være, at du oplever nogle positive ændringer i dit liv som et nyt job, en god rejse, en ny kæreste, eller at der kommer nye præparater på markedet, der åbner op for nye behandlingsmuligheder. Det er vigtigt, at du fortæller andre om dine selvmordstanker. Tal med dine pårørende eller ring til Livslinien. Du kan også tale med din læge eller en psykolog om dine tanker," råder sygeplejersken.

Få sygeplejerskens 7 råd til smertelindring

Måske tænker du, at "bare jeg får det præparat, så får jeg det bedre". Men det er ikke sikkert. Nanna Bacci Hartz foreslår derfor, at du opsøger alternativer til den smertestillende medicin.

Her er hendes råd til smertelindring:

  1. Tal med din læge om muligheden for at blive henvist til en tværfaglig smerteklinik.
  2. Gør brug af mindfulness og afspændingsøvelser. Mindfulness, meditation og afspændingsøvelser kan være med til at lette dine smerter og hjælpe dig med at sove bedre.
  3. Få rørt din krop, f.eks. gennem yoga eller varmtvandstræning. Varmtvandstræning er skånsom og derfor godt for dig med smerter i led, ryg og muskler. Yoga er godt, hvis du har stive og stramme muskler
  4. Dyrk venskaber og fællesskab. Smerterne har det med at træde lidt i baggrunden, når man er sammen med andre. Selvom du ikke synes, at du magter socialt samvær, så prøv alligevel. Det er en god idé at ridse op for den, du er sammen med, at du rigtig gerne vil relationen, men at du måske ikke kan være sammen med dem så længe ad gangen.
  5. Hvis du anvender morfin eller morfin-lignende stoffer som f.eks. tramadol, bør du tale med din læge, om det evt. kunne være en mulighed at trappe ud af det. For det viser sig ofte at have en gavnlig effekt på kroniske smerter ikke at anvende disse præparater i længere tid.
  6. Få kigget på andre dele af dit liv. Måske har du andre udfordringer som arbejdsløshed, langtidssygemeldinger, overvægt eller andre følge- og livsstilssygdomme, som medicin alene ikke kan løse.
  7. Det er aldrig løsningen at begå selvmord. Ring til din egen læge eller Livslinien på tlf. 70 20 12 01.
Publiceret 06.03.2019