Forskning: Kunstige hofter, der holder

Har du fået indopereret en kunstig hofte? Så har du måske fået at vide, at den holder omkring 20 år. Men hvad skal der til, for at en kunstig hofte kan holde resten af livet? Og hvad er fordele og ulemper ved proteser af ren metal? Det har danske forskere med støtte fra Gigtforeningen undersøgt.

 

Indsættelse af en kunstig hofte på grund af artrose (slidgigt) er en af de mest almindelige ortopædkirurgiske operationer. Hvert år kommer ca. 10.500 mennesker i Danmark under kniven for at få erstattet en nedslidt eller skadet hofte med en kunstig. Og når den kunstige hofte efter ca. 20 år er slidt op, skal patienten igen under kniven for at få den udskiftet.

"Udover det ubehag, der altid følger med en operation, og de samfundsmæssige omkostninger, er risikoen ved en udskiftningsoperation også lidt højere end ved en førstegangsoperation," fortæller overlæge, ph.d. Stig Storgaard Jakobsen, Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

"Især er der en øget risiko for, at der opstår betændelse. Derfor vil det være af stor betydning, at vi finder frem til en protese, der kan holde resten af livet."

Metal, plastik eller keramik?

En hofteprotese består af to dele: En lårbens- knogle af metal og en ledskål, som ligeledes er af metal, men som kan være foret med plastik eller keramisk materiale. Problemet er, at plastikforingen bliver slidt op efter nogle år, og at keramikforingen kan krakelere, hvis man falder uheldigt. Det betyder, at smerterne vender tilbage, og så er det, at en ny operation er uundgåelig.

Derfor udviklede man i 1990’erne hofteproteser af ren metal, og frem til 2013 fik ca. 4.500 patienter i Danmark indopereret en såkaldt metal-mod-metal-protese. Det er disse proteser, Stig Storgaard Jakobsen har forsket i gennem de seneste 13 år. Metal-mod-metal-proteserne har mange fordele. De er næsten ikke til at slide op, går sjældent af led og sidder rigtig godt fast. Så måske var de løsningen på problemet med de mange re-operationer?

"Desværre fandt vi ud af, at de afgav store mængder metal til kroppen, fordi metaldelene gnider direkte mod hinanden. Derfor besluttede vi at undersøge, hvordan det påvirkede patienterne."

Ingen tegn på allergi

Stig Storgaard Jakobsen og hans forskerhold undersøgte, om patienterne fem år efter indsættelsen af en kunstig metalmod-metal-protese havde udviklet allergi. Og selvom de afgav 25 gange mere metal end konventionelle kunstige hofter, var der ikke noget, der tydede på, at det resulterede i metalallergi.

"Til gengæld reagerer immunforsvaret på den kunstige hofte. Der er både mange celler og signalstoffer involveret i et komplekst samspil i knoglen og det øvrige væv tæt omkring hoften – og måske også andre steder i kroppen," forklarer Stig Storgaard Jakobsen.

"Vi ved også, at nogle få patienter får ganske alvorlige reaktioner lige omkring protesen. Indtil vi kan udpege de patienter, der har særlig risiko for at udvikle disse voldsomme reaktioner, anbefales det derfor at undgå metal-mod-metal hofter."

Næste skridt: Hvorfor reagerer kroppen på det kunstige led?

Stig Storgaard Jakobsen og hans hold arbejder fortsat på at forstå kroppens reaktion på den kunstige hofte. "Det er særligt interessant i de tilfælde, hvor den kunstige hofte er slidt og fungerer dårligt. Men det er også vigtigt at forstå kroppens normale reaktion, når man indsætter et fremmed- legeme," fastslår han.

"Når man får en kunstig hofte, bemærker immunforsvaret med det samme, at noget fremmed befinder sig i kroppen. Inden for få sekunder klistrer først proteiner og siden celler sig på protesen. Det giver kun ekstremt sjældent problemer. Men efterhånden som den kunstige hofte slides, dannes der affaldsprodukter, som kan irritere vævet omkring protesen og måske også påvirke resten af kroppen."

Hvis det lykkes at forstå disse reaktioner, kan man udvikle proteser, der er endnu mere holdbare. Måske kan man ikke alene bremse, men endda vende de slidprocesser, der nedbryder knoglen og påvirker vævet omkring den kunstige hofte.

"Det vil betyde færre komplikationer og færre re-operationer for de mange tusinde mennesker, der hvert eneste år har brug for en kunstig hofte," slutter Stig Storgaard Jakobsen.

Artrose – eller slidgigt – er en folkesygdom i kraftig vækst


Gigtforeningens prognose fra 2016 viser, at der i 2050 vil være 34 procent flere danskere med diagnosen. En stigning, der udelukkende er baseret på udviklingen i aldersstrukturen: Vi bliver stadig flere ældre. Det betyder, at også antallet af operationer, hvor ødelagte led udskiftes med kunstige (alloplastikker), formentlig vil stige ganske betydeligt – og udviklingen er allerede i gang. I 1995 gennemførtes i alt ca. 4.500 hoftealloplastikker, mens tallet i 2016 var 10.500.

Foto: Lars Aarø

Publiceret 06.06.2018