Sammenhæng mellem tarmbetændelse og rygsøjlegigt

En simpel afføringsprøve kan vise, om personer med rygsøjlegigt har tarmbetændelse. Det viser et forskningsprojekt støttet af Gigtforeningen.

Foto: Claus Boesen

Det er læge René Drage Østgård, der står i spidsen for ph.d.-studiet, der kan føre til øget viden om blandt andet gigtmedicins indvirkning på tarmbetændelse – en inflammation af tarmens slimhinder, som mindsker tarmens evne til at optage næringsstoffer og væske, hvilket giver mavesmerter og diarré.

Fundet gør det muligt at få undersøgt, hvor hyppig lidelsen tarmbetændelse er hos personer med rygsøjlegigt, og åbner for videre forskning i sammenhængen mellem de to sygdomme.

"Vores studie hjælper med at identificere den gruppe af patienter med rygsøjlegigt, der har tarmbetændelse. Dermed kan vi bedre svare på spørgsmålet om, hvor mange personer med rygsøjlegigt der har tarmbetændelse, og vi kan begynde at lave nogle studier, hvor vi sammenligner, hvordan det går dem, der har tarmbetændelse, i forhold til dem, der ikke har," siger René Drage Østgård.

Sådan gjorde forskerne

I studiet blev 30 personer med rygsøjlegigt inddelt i to grupper afhængigt af, om deres afføring havde et forhøjet indhold af proteinet calprotectin, som er en markør for betændelse i tarmen. Halvdelen af personerne i forsøget havde forhøjet indhold af calprotectin, og halvdelen havde normalt indhold af calprotectin. Det viste sig, at ved at bruge calprotectin i afføringen som screeningsværktøj kunne forskerne meget præcist forudsige, om der var betændelse i tarmen.

Ny forskning på vej

Opgørelser viser, at mindst fem procent af personer med rygsøjlegigt har tarmbetændelse, men ifølge René Drage Østgård er tallet sandsynligvis højere. I hans undersøgelse havde hver femte af de 30 deltagere tarmbetændelse. René Drage Østgårds plan er nu at finde et mere præcist nationalt tal for, hvor mange personer med rygsøjlegigt der har tarmbetændelse.

I hans videre forskning vil han også se på, om de forskellige typer medicin til rygsøjlegigt har forskellig indvirkning på risikoen for at udvikle tarmbetændelse. Rygsøjlegigt behandles blandt andet med NSAID’er (smertestillende og betændelsesdæmpende medicin) og biologiske lægemidler, de såkaldte TNF-hæmmere. "Begge typer medicin virker godt på betændelsestilstande i ryggen, men potentielt er de skadelige for betændelsestilstande i tarmen, fortæller René Drage Østgård:

"Vi ved, at NSAID virker godt på rygsøjlegigt, men er dårligt for tarmen. Vi ved også, at der er forskel på NSAID-præparaterne. Nogle er f.eks. mere skadelige for hjertet end andre, og nogle mere skadelige for maven. Muligvis skader vi nogle patienter ved at give dem NSAID, i hvert fald gennem længere tid. Jo mere vi ved om behandlingernes effekt, des mere kan det få betydning for valg af den rette behandling."

Selvom man har kendt til sammenhængen mellem rygsøjlegigt og tarmbetændelse de sidste 20 år, ved man meget lidt om årsagen til forbindelsen. René Drage Østgård vil nu forske videre. Hans plan er blandt andet at undersøge, om der er nogen forskel på celleplan mellem personerne med tarmbetændelse og dem uden.

Publiceret 19.01.2016