Giv tidlig pension til de mest nedslidte

Titusindvis af danskere går på arbejde hver eneste dag, selvom de har smerter, og deres krop er slidt ned. Og mange af dem har først udsigt til at gå på pension om 10-15 år. En af dem er Michael Brund, som du kan møde her i filmen.

Michael: Jeg kan ikke holde til andet end at sidde i gravkoen

Michael Brund er 47 år og entreprenør. Han har gigt i ryggen og knæene og kan ikke længere alt det, han kunne for bare få år siden. Han kan ikke bøje sig eller løfte, og han kan derfor ikke støbe fundamenter længere, kun sidde i gravkoen. Det gør for ondt, og han er bekymret for fremtiden.  Han synes, at man skal give tidlig pension til de nedslidte, fremfor at det skal være efter et bestemt antal år f.eks. 40 år eller mere. Se filmen om Michael. 

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies


Gigtforeningen mener

Retten til tidlig pension skal gælde de nedslidte – ikke automatisk dem, der har været længe på arbejdsmarkedet. Og ifølge en ny meningsmåling er danskerne enige.

Socialdemokratiet gik sidste år til valg på at hjælpe ”de mest nedslidte”. Regeringen har nu fremlagt sit forslag. Ifølge forslaget skal ret til tidlig pension gælde dem, der har været 42 år på arbejdsmarkedet (med en aldersgrænse på 61 år). Forslaget forholder sig ikke til, om den enkelte er nedslidt, og forslaget hjælper desværre ikke de reelt nedslidte, fordi nedslidningen er størst i 50-60 års alderen.  
 
Gigtforeningen mener, at der reelt skal prioriteres midler til at hjælpe de nedslidte. Læs Gigtforeningens tre forslag (pdf)

Læs debatindlæg "I kan stadig nå at smide en redningskrans til de nedslidte"

Læs pressemeddelelse "Regeringen svigter de nedslidte med ny pensionsmodel"

Læs webnyhed "Gigtforeningen: Giv tidlig pension til de mest nedslidte"

Læs artikel "Det bliver aldrig 'Birgits tur': Det er helt til grin, Mette Frederiksen" på www.bt.dk

Læs artikel "De nedslidtes forening afviser Mette Frederiksens løfte til Arne.." på www.berlingske.dk


Professor Michael Kjær fortæller om artrose (slidgigt)

Mange af dem, der er mest nedslidte - og som aldrig når at fejre deres 61 års fødselsdag på arbejdsmarkedet - har gigt, og en hel del har artrose (slidgigt). Men hvad er symptomerne, og hvad kan man selv gøre, hvis man får artrose? Det svarer professor Michael Kjær på her i filmen.

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies


Mette Bryde Lind: Ikke en fortjenstmedalje, men en redningskrans

"Det skal ikke være en fortjenstmedalje, men en redningskrans for dem, som er nedslidte. Til dem, som ikke kan passe deres arbejde, fordi de har så mange smerter", siger Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind. Se mere i filmen. 

Her kan du se en film – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies


Meningsmåling: Danskerne er enige

En ny meningsmåling, som Gigtforeningen står bag, viser, at 61 procent af danskerne er enige. De mener, at retten til tidlig pension skal forbeholdes nedslidte, uanset hvor længe man har været på arbejdsmarkedet. Og hele 91 procent er enige i regeringens valgløfte om, at fysisk nedslidte skal have ret til tidligere pension.

Download undersøgelsen (.xlsx)


Forskellige muligheder for offentlig pension og andre ordninger

Der findes forskellige muligheder for pension og andre ordninger, hvis din arbejdsevne er nedsat. Se en oversigt her.

Senest opdateret 04.09.2020