Kronisk syge nedbrydes af afklaringsforløb: Giv dem en garanti

Når man får en straf, er det, fordi man har gjort sig skyldig i noget samfundsskadeligt. Straffen bliver udmålt, og man ved, hvor længe man skal udstå den. Den ordning er et vigtigt led i det maskineri, der får vores samfund til at fungere. Så langt er de fleste med.

Men hvordan er vi egentlig kommet så langt ud, at kronisk syge mennesker reelt bliver tildelt en straf for at være syge? En straf, som de ikke kan se en ende på lige meget, hvor mange krydser de sætter på væggen?

På DR2 har vi i dokumentarserien »Magtesløs i systemet« fulgt John til graven, efter at han i årevis havde ventet på en førtidspension. På TV 2 har vi bevidnet, hvordan Ulla skal i arbejdsprøvning, selv om hendes ryg er skæv af skoliose, og hun ikke kan løfte sin hage fra brystet. Lad mig her fortælle om en af de utallige skæbner, vi hver dag møder i Gigtforeningen.

Anette har fibromyalgi og mange smerter. Smertestillende medicin giver hende enten voldsomme rysteture eller har ingen virkning. Hun sover typisk kun to sammenhængende timer om natten. I over 20 år har hun været i det sociale system.

Senest har hun været i et jobafklaringsforløb, som bestod i at pakke og afmåle vægten af møtrikker. For at klare opgaven havde hun adgang til en seng, hvor hun kunne hvile sig. Arbejdsprøvningen konkluderede, at Anette kan arbejde to gange en halv time om ugen med 20 procents arbejdseffektivitet.

Nu er Anette så flyttet til en anden kommune, hvor hun har fået en ny arbejdsprøvning på et vaskeri. Men her skønner kommunen, at Anette kan arbejde ti timer om ugen.

Hvorfor? Jo, fordi Anette som privatperson var til stede ved en afskedsreception for en tidligere kollega. Her blev det noteret, at hun hjalp til med at dække bord.

Herefter så sagsbehandleren en uoverensstemmelse i, hvad Anette kan udføre og blev i tvivl om, hvorvidt Anette havde vist sit sande jeg ved jobafklaringsforløbene.

Nu er Anette på vej i et nyt afklaringsforløb, selv om tidligere forløb har dokumenteret, at hun er stærkt smerteplaget.

Anette vil gerne arbejde. Hun vil gerne bidrage til samfundet, som hun siger. Men for hvert jobafklaringsforløb, hun skal igennem, bliver hendes sygdom og smerter værre.

Nedbrydes socialt og menneskeligt

Det er dokumenteret, at en uafklaret social sag ofte direkte modvirker en bedring af en sygdomstilstand. Halvdelen af de medlemmer, Gigtforeningen har spurgt i en brugerpanelsundersøgelse, oplever, at deres arbejdsevne ligefrem forværres under afklaringsforløbet. Derudover bliver de nedbrudt både socialt og menneskeligt.

Det kan vi ikke være bekendt. Lad os sikre, at kronisk syge højst skal vente tolv måneder efter ophør af sygedagpenge, før de ved, om de kan få et fleksjob, en førtidspension, en revalidering eller et ordinært arbejde. Der er behov for en afklaringsgaranti.

Debatindlæg publiceret i Berlingske den 25. marts 2018 

For yderligere oplysninger kontakt venligst

Kirsten Palmer, presseansvarlig, Gigtforeningen, tlf. 51 43 97 45KPalmer@gigtforeningen.dk

Publiceret 25.03.2018