Mig og min gigt: "Det betyder alt for mig at være far"

Allan Frøstrup er 37 år og har morbus Bechterew (rygsøjlegigt). Smerterne begynder allerede i 2013, da han lige er blevet far til sønnen Tristan. Det gør ondt, når han holder sin lille søn i armene, og når han passer sit job som sømand. Allan bliver sygemeldt fra sit arbejde og går i land. Her starter en ny kamp – både med systemet, med ham selv og med kroppen. Hør ham fortælle sin historie i dette afsnit af podcasten "Mig og min gigt".

Du lytter til podcasten ved at klikke på afspilleren herunder.

Her kan du lytte til en podcast – for at kunne afspille den, skal du tillade alle cookies
Klik her for at tillade cookies

Allan sejler som befaren skibsassistent mellem Esbjerg Havn og boreplatformene i Nordsøen indtil 2013. Det er et fysisk krævende job, der kræver god balance, når man skal følge skibets bevægelser, mens man arbejder. Det er her, han begynder at mærke, at der er noget galt i kroppen. "Jeg kæmper både med smerter og med balancen. Jeg går dårligt. Det gør ikke noget godt for min krop at sejle. Da mine smerter er værst, sover jeg mindre end to timer om natten i min kahyt, og det er så svært for mig at klare dagligdagen på skibet, at jeg ikke en gang kan tage mine sikkerhedsstøvler på, uden at det gør ondt,” fortæller Allan.

I 2015 får Allan diagnosen morbus Bechterew, der er en inflammatorisk gigtsygdom, hvor gigtbetændelsen bl.a. sætter sig i ryghvirvlerne. I dag har han fundet ud af, hvordan han bedst kan bruge sin krop – både i træningscentret, på jobbet og derhjemme.

”Jeg synes, jeg har fundet de strategier, der virker for mig, og den rette balance mellem at være aktiv og inaktiv, jeg har brug for i hverdagen. Jeg har lært at lytte til min krop og give den opmærksomhed. Jeg har også fundet frem til nogle konkrete øvelser, der virker for mig."

Allan er næsten smertefri, og han lægger ikke skjul på, hvad der har været hans helt store motivation i de mange år, han har kæmpet med smerter. De tager på ture, fodrer ænder, laver drengestreger og leger med legoklodser.

”Alt hvad jeg gør, gør jeg for min søn. Bare det at se hans smil er en kæmpe motivation. Før gjorde det meget ondt, hvis jeg skulle løfte ham op, eller når vi legede på gulvet, og jeg skulle rejse mig. Men jeg har selv fundet på en øvelse, der hjælper mig op fra gulvet, når vi har bygget med legoklodser. Jeg vender mig om på maven, og så kan jeg lettere rejse mig."

Læs mere om morbus Bechterew

Senest opdateret 22.01.2020