Forskning i gigt skaber bedre liv
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Forskere fra Aalborg Universitetshospital har i et nyt studie vist, at hvis jordemødre oplæres i at udføre en simpel ultralydsskanning, kan op mod 60% flere tilfælde af hoftedysplasi opdages tidligere.
Pressefoto
Studiet, der blev udført på 2.735 nyfødte på Aarhus Universitetshospital i Skejby, viser, at ved at lade jordemødrene skanne børnene med såkaldt PFD-ultralyd, hvor man måler, hvor tæt lårbenshovedet er på kønsbenet, kan der opdages 60% flere tilfælde af hoftedysplasi end ved den eksisterende screeningsmetode. Næsten lige så vigtigt kan antallet af unødvendige henvisninger til specialiseret ultralydsundersøgelse nedbringes med 35%.
"Det er super positive resultater, da det betyder, at vi nu har en metode, hvormed vi relativt enkelt kan sikre, at flere børn med hoftedysplasi opdages tidligt. Det giver børnene en langt bedre chance for at begynde livet med sunde hofter", siger læge, ph.d. og leder af studiet, Hans-Christen Husum.
Hoftedysplasi er den hyppigste misdannelse i bevægeapparatet, og hvert år fødes omkring 600 børn med tilstanden.
"På sigt vil børn med hoftedysplasi opleve smerter, problemer med at gå, slidgigt i hoften allerede som unge, og i de værste tilfælde kan hoften skride ud af leddet. Hvis tilstanden opdages tidligt, kan det næsten altid behandles med en simpel skinne eller sele – ellers skal der ofte en større operation til", fortæller Hans-Christen Husum.
Det er imidlertid kun hvert femte tilfælde, der opdages i forbindelse med den screening, som jordemoderen eller lægen i dag udfører på alle nyfødte. Det skyldes ifølge Hans-Christen Husum, at den nuværende metode er for upræcis:
Man foretager en klinisk undersøgelse, hvor man mærker efter løshed ved hoften. Er det tilfældet – eller er der risikofaktorer som hoftedysplasi i familien, eller hvis barnet blev født i sædestilling, henvises til en specialiseret ultralydskanning af hofterne.
Den kliniske undersøgelse har dog vist sig at have begrænset værdi, og de sundhedsfaglige har varierende kendskab til risikofaktorerne. Det betyder, at screeningsprogrammet som helhed har lav effektivitet, og mange børn, som faktisk lider af hoftedysplasi, bliver ikke henvist til videre undersøgelse.
At henvise alle børn til specialiseret ultralyd ville give maksimal sikkerhed – men en så omfattende undersøgelse af alle nyfødte vil dog medføre en overbelastning af specialisterne, der udfører ultralydskanningen, mener Hans-Christen Husum.
Han er derfor ikke i tvivl om, at PFD-ultralyd, foretaget af jordemødre, er vejen frem:
"Selvom PFD-ultralyd også har sine begrænsninger, er det vores klare opfattelse, at metoden, hvor jordemødre foretager skanningen, er den bedste måde at undgå oversete børn med hoftedysplasi. Studiet viser, at det er logistisk muligt og effektivt", siger han.
Forskerne håber, at resultaterne kan bane vej for en ændring i den nationale screeningspraksis, så flere børn bliver diagnosticeret i tide – og færre børn henvises unødigt til nærmere undersøgelse, med de bekymringer, der følger af dette.
Studiet udgår fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og er udarbejdet i samarbejde med Radiologisk Afdeling, Ortopædisk Afdeling og Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital, Skejby. Det er støttet med bevillinger fra Gigtforeningen, Dagmar Marshalls Fond og Danmarks Frie Forskningsfond.