Et bedre liv med gigt
I Gigtforeningen kæmper vi for bedre livsvilkår for mennesker med gigt.
I Gigtforeningen kæmper vi for bedre livsvilkår for mennesker med gigt.
I 12 år kæmpede Mathilde med invaliderende smerter, før hun fik sin diagnose. Hun er ikke i tvivl: Havde hun været mand, var hun blevet taget alvorligt meget tidligere. Statistikkerne bakker hende op – og afslører et sundhedsvæsen med alvorlig kønsskævhed.
For Mathilde Langballe tog det hele 12 år, før nogen i sundhedsvæsenet for alvor lyttede til hende. Men syv scanninger, tre vævsprøver og et utal af møder med læger senere fik hun sin diagnose: rygsøjlegigt og psoriasisgigt.
"Det gør ondt på én, når ens smerter ikke bliver taget alvorligt. Jeg fik bare at vide, at jeg nok havde overtrænet. Og jeg fik hele tiden følelsen af, at det var mig, der var noget galt med," fortalte Mathilde Langballe i en debat om kønsulighed på årets Folkemøde, hvor Gigtforeningen havde sat de oversete kvindesygdomme på dagsordenen i Allinge på Bornholm.
"Der går 131 år, før vi har ligestilling i sundhed mellem kvinder og mænd, medmindre vi gør en ekstraordinær indsats. Det dur jo ikke," sagde direktør for Gigtforeningen, Mette Bryde Lind.
De 131 år er den ubehagelige konklusion fra World Economic Forum og McKinsey Health Institute, som i januar 2024 kortlagde den globale sundhedskløft mellem kønnene.
Mette Bryde Lind fortalte, at Gigtforeningen desværre får rigtig mange henvendelser fra kvinder, der ikke føler deres smerter taget alvorligt:
"Kvinderne møder i alt for høj grad en 'lev-med-det-holdning', og deres smerter bliver ikke taget alvorligt," forklarer hun.
Mathilde var bare 12 år gammel, da smerterne begyndte. Det var dog først som 24-årig, mens hun studerede jura i Aarhus, at hun fik stillet diagnoserne. Hendes teenageår var derfor præget af mange smerter og bekymringer.
"Jeg følte mig i alle de år hverken set eller hørt. Og jeg er sikker på, at min udredning var gået hurtigere, hvis jeg havde været en mand," konstaterer Mathilde.
Og data giver hende faktisk ret: Et dansk studie offentliggjort i Nature Communications viser, at kvinder i gennemsnit bliver diagnosticeret fire år senere end mænd på tværs af flere hundrede sygdomme.
"Det er jo helt uacceptabelt, og det skal vi have lavet om på," sagde Maria Gudme i folkemødedebatten. Hun er sundhedspolitiker i Region Hovedstaden (S) og vil have et opgør med uligheden i sundhedsvæsenet.
"Kvinder er oversete i både sundhedsforskning og behandling. Derfor er det så vigtigt, at kvinder som Mathilde deler deres historier. For vi er nødt til at handle," uddybede Maria Gudme og efterlyste en kulturændring i sundhedsvæsenet:
"Vi skal have en ny kultur, hvor et af principperne skal være, at kvinden er ekspert i sin egen krop. Der skal lyttes, når kvinder beskriver deres symptomer. Og situationen og fortællingen skal tages lige alvorligt, om det er en kvinde eller mand, der går til lægen."