Bevæg dig med Gigtforeningen til Danmarks Motionsuge

Uge 41 står i motionens tegn – hele landet over er det nemlig Danmarks motionsuge, og Gigtforeningen er med.

 Seniorer i aktiv traening

Du ved sikkert allerede, hvor vigtigt det er at være aktiv – specielt når du har gigt, og derfor inviterer Gigtforeningen dig med ud for at bevæge dig og holde gang i kroppen.

Til Danmarks Motionsuge er flere af Gigtforeningens aktiviteter nemlig også med - som for eksempel vores helt nye cykelhold i Østjylland. 

Du kan møde nye mennesker, deltage i nye bevægelsestilbud og forhåbentligt få del i nye fællesskaber.

Det er gratis at deltage

Brug Danmarks Motionsuge til at prøve en idræt eller motionsaktivitet, som du måske ikke har prøvet endnu. Tag idrætstøjet på, snør skoene og tag med – i byen, i naturen, på arbejdspladsen eller i den lokale idrætsforening og klubberne over hele Danmark.
Der er rigeligt med tilbud, så der skal nok være noget, der passer lige netop til dig. Og det er selvfølgelig gratis for dig at deltage. Du kan se en kalender over Danmarks Motionsuges aktiviteter lige her.

Hvis du bare gerne vil ud og være med i nogle sjove bevægelsestilbud fra Gigtforeningen, så kan du se mere her.

Publiceret 03.10.2023