Jo flere vi er, jo mere kan vi udrette
Gigtforeningen kæmper for at skabe bedre vilkår for mennesker med gigt.
Gigtforeningen kæmper for at skabe bedre vilkår for mennesker med gigt.
Vi har bedt sundhedsordførerne fra de politiske partier svare på, hvad de vil gøre for mennesker med gigt. Læs her, hvad Monika Rubin svarer.
Ja, min farmor har haft artrose i sine knæ i al den tid jeg kan huske. Derudover har min kusine for nyligt fået konstateret lupus, og hvor svært det har været at få hende diagnosticeret, har været uhyggeligt at følge.
Jeg synes, det er synd, at det for mange af dem er svært at blive ordentlig smertedækket. Men det er også et problem, at så mange af patienterne ender på førtidspension. Vi burde være bedre til at inkludere folk på arbejdsmarkedet, som ikke nødvendigvis kan passe en fuldtidsstilling. Især i en tid, hvor vi mangler arbejdskraft. Det skal være nemmere at få tildelt hjælpemidler – dén kamp, som nogen har med kommunerne om dette, er ikke fair.
Jeg tror der er flere håndtag, man kan skrue på. Ét er forebyggelse af f.eks. artrose ved at sikre korrekt arbejdsstilling samt information til befolkningen.
Mange patienter med artrose bliver diagnosticeret i et alt for sent stadie. Dette betyder, at patienten er nødt til at blive behandlet kirurgisk ved eksempelvis et helt nyt knæ eller ny hofte. Men bliver artrose opdaget hurtigere, kan muskelspecifik træning og patientuddannelse hos en fysioterapeut i høj grad være med til at bremse udviklingen i sygdommen og i sidste ende sparre mange ressourcer og forbedre livskvaliteten hos de ramte. Derfor bør der være langt større fokus på forebyggelse.
Men nogle former for gigt er jo ikke til at forebygge, og her er behandlingen af, eller hjælpen til at lære at leve med det, vigtig. Men nogle kommuner er desværre for små til at løfte alle sundhedstilbud, hvorfor dette nogle steder nedprioriteres, hvilket gør, at der opstår geografisk ulighed i sundhed i Danmark. F.eks. er GLAD (Godt Liv med Artrose i Danmark) projektet ikke nationalt. De kommuner burde indgå i klyngesamarbejde med andre kommuner, til gavn for borgerne. Alle borgere i Danmark burde have samme adgang til sundhedstilbud. Der burde ikke være geografisk ulighed i sundhed i så lille et land som Danmark.
Ja – selvfølgelig. Men for det første mangler der praktiserende læger mange steder i Danmark, og dét problem bør vi få løst, før vi pålægger dem endnu mere arbejde, og derudover er en samtale ikke nok, hvis ikke, der kommer noget brugbart ud af den. Vi bør derfor sikre os langt større samarbejde på tværs af sektorerne. Det er blandt andet derfor, vi i Moderaterne ønsker at nedlægge regionerne og i stedet have ét nationalt sundhedsvæsen, hvor man så kan tvinge et større samarbejde igennem på tværs mellem hospitalerne, kommunerne og 'det nære sundhedsvæsen'.
Ventelisterne er lange, fordi der mangler personale både på operationsgangen samt på sengeafsnittene, hvor patienterne skal hen efter operation. Det er primært sygeplejersker, der mangler. Dét problem skal vi derfor løse som det første. De sundhedsfaglige skal have langt bedre arbejdsvilkår, så de har lyst til at arbejde fuld tid, samt man skal se på hvordan lønnen er sat sammen, så de føler sig anerkendt. Man burde se på nogle af de mange tillæg der findes for sygeplejersker – hvis man kunne fjerne nogle af dem, og i stedet hæve grundlønnen, så det kunne betale sig for den enkelte at arbejde i det kliniske miljø, fremfor bag skriveborde – tror jeg det kunne gøre en forskel. Man bør også se på, om ikke man kan minimere de penge, der bliver brugt på vikarer og i stedet give sygeplejerskerne et fuldtidstillæg.
Som det andet, skal vi generelt tænke over, hvordan vores sundhedsvæsen er skruet sammen. For ét er, at man skal vente lang tid på en ikke-akut operation, men noget andet er, hvordan den ventetid foregår. Får man hjælp til at udholde sine smerter i mellemtiden?
