Forskning i gigt skaber bedre liv
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Smilene var store, da en flok medicinstuderende fik overrakt Gigtforeningens studenterpriser for deres hovedopgaver inden for gigtområdet. Det skete på det årlige repræsentantskabsmøde den 18. maj.
Foto: Jacob Ljørring
Med priserne ønsker Gigtforeningen at motivere de kommende læger til at specialisere sig i gigtsygdomme – og til at forske i bedre forebyggelse og behandling.
Der blev i år overrakt i alt syv studenterpriser til ni studerende. Med æren følger 10.000 kroner til hvert projekt.
Studenterpriserne blev indstiftet i forbindelse med Gigtforeningens 70-årsjubilæum i 2006.
Stine Søgaard Andersen og Caroline Hundborg Liboriussen fra Aalborg Universitet har undersøgt effekten af dybe vejrtrækninger på raske forsøgspersoner og patienter med leddegigt og lupus/SLE. Dybe vejrtrækninger stimulerer vagusnerven, hvilket ifølge tidligere studier kan dæmpe betændelsestilstanden ved inflammatorisk gigt. Håbet er, at stimulation af vagusnerven gennem dybe vejrtrækningsøvelser i fremtiden kan være et supplement til behandlingen af de to sygdomme.
Sally Søgaard Andersen og Mette Kjeldsgaard Jensen fra Aalborg Universitet har sammenlignet effekten af dybe vejrtrækninger og elektrisk stimulation af vagusnerven på henholdsvis raske personer og personer med leddegigt eller SLE/lupus. Tidligere studier har vist, at stimulation af vagusnerven kan dæmpe betændelsen hos patienter med leddegigt og bindevævssygdommen SLE/lupus. Behandlingen er billig, næsten bivirkningsfri, lettilgængelig og kan være et muligt supplement til den eksisterende behandling.
Julie Heegaard fra Københavns Universitet har undersøgt, hvorfor nogle gigtpatienter er utilfredse med resultatet af deres knæproteseoperation. Gennem interviews og spørgeskemaer har hun afdækket nogle af de faktorer, der kan have indflydelse på den effekt, patienterne oplever. Håbet er, at resultaterne kan bidrage til at forbedre patienternes behandling og forløb, så de opnår den bedst mulige tilfredshed.
Jens Pedersen Laigaard fra Københavns Universitet har undersøgt, hvor stor en smertelindring skal være, før patienter, der har fået indsat en kunstig hofte eller en knæprotese, får tilstrækkelig effekt af operationen. Der mangler konsensus inden for området, og en stor del af resultaterne fra tidligere forsøg kan ikke direkte overføres til patientbehandling, fordi metode og afrapportering er ugennemsigtig og utilstrækkelig. Projektet har givet fremtidige forskere et overblik over, hvor stor en forskel deres kolleger finder klinisk relevant, så de bedre kan designe fremtidige forsøg.
Anne Emilie Secher fra Københavns Universitet har undersøgt sammenhængen mellem kronisk inflammatorisk gigt hos førstegangsfødende og graviditetskomplikationer i form af svangerskabsforgiftning og graviditetsbetinget sukkersyge. Studiet kan bidrage til at øge den kliniske overvågning af kvinder med inflammatorisk gigtsygdom og graviditetsønske og forbedre kvaliteten af patientinformationen.
Simone Amanda Tromborg Willesen fra Københavns Universitet har undersøgt, om patienter med rygsøjlegigt oplever ændringer i sygdomsaktivitet, funktion, smerte, træthed og generel livskvalitet ved behandling med det biologiske lægemiddel adalimumab. Undersøgelsen viser, at behandling med adalimumab har signifikant bedre effekt på de patientrapporterede effekter sammenlignet med placebo. Disse resultater er klinisk værdifulde, da en tidlig behandlingsindsats hurtigt har indvirkning på mange af de symptomer, som patienter med rygsøjlegigt dagligt oplever.
Sara Kousgaard Tøstesen fra Aarhus Universitet har undersøgt, hvordan man kan forbedre den infektions-forebyggende behandling i og omkring såkaldte ’deadspaces’ i forbindelse med protesekirurgi. Deadspace er et hulrum med dårlig blodforsyning, som typisk opstår ved operationer, hvor der er fjernet knogle eller bløddele. Reduktion af deadspace og tilstrækkelig koncentration af antibiotika i og omkring området er afgørende for at minimere risikoen for infektion, og projektet kan derfor bidrage til at optimere den nuværende infektionsforebyggende behandling ved protesekirurgi.
