Systemet ser ikke hele mennesket
Kroniske patienter skal have ret til en årlig helhedssamtale hos lægen.
Kroniske patienter skal have ret til en årlig helhedssamtale hos lægen.
Sundhedsvæsenet er opdelt, men det er vi mennesker ikke! Hvordan vi har det, om vi sover godt eller har smerter, kan have indflydelse på vores kroniske sygdom. Derfor giver det god mening at se på helheden – og på, hvad der er vigtigt for den enkelte. Det gør man i rehabilitering, hvor forskellige fagpersoner arbejder sammen om at skabe et godt og koordineret forløb tilpasset dig og dine mål.
Foto: Annette Fuglsang
"Hvis vi skal løse de problemer, mange af vores patienter kæmper med, er vi nødt til at se den medicinske behandling og rehabiliteringsindsatsen som ligeværdige indsatser, der skal supplere hinanden og løse opgaven i fællesskab. Udgangspunktet skal være den enkelte patients situation – både med hensyn til behandlingen af gigtsygdommen og muligheden for at opretholde en tålelig hverdag," fastslår Oliver Hendricks, der er overlæge og professor på Dansk Gigthospital. Hans kollega, Jette Primdahl, supplerer:
"Mange tror fejlagtigt, at rehabilitering udelukkende handler om fysisk genoptræning, men det er så meget mere. Man kan sige, vi ser det hele menneske og hjælper den enkelte med at forlige sig med sin sygdom.”
Jette Primdahl er professor i reumatologisk rehabilitering på Dansk Gigthospital, der ligesom Gigtforeningens tre rehabiliteringscentre, Sano, tilbyder koordinerede forløb med forskellige fagpersoner, der har samme overordnede formål: At klæde patienten bedst muligt på til at kunne tackle sin hverdag med en gigtsygdom.
”Der fokuseres ofte på den medicinske behandling af sygdommens aktivitet, men desværre opnår 20–40 % af alle patienter med leddegigt, psoriasisgigt eller rygsøjlegigt ikke tilstrækkelig effekt. De døjer fortsat med smerter, træthed, søvnproblemer og udfordringer af både fysisk, psykisk og social karakter," forklarer Jette Primdahl.
Desværre er helhedstanken ikke dagligdag i sundhedsvæsenet. Man skal søge – og kan blive henvist til – et rehabiliterings- og genoptræningsophold, hvis sygdommen har fået negative konsekvenser for ens liv og hverdag.
"Ved et rehabiliteringsforløb indkredser vi først, hvad den enkelte patient har af udfordringer og ressourcer. Hvad drømmer man om at blive i stand til på længere sigt, og hvad er de første skridt, vi kan hjælpe med."
Målene kan være vidt forskellige og tilrettelægges i forhold til den enkeltes situation. Tværfaglige teams bestående af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister og socialrådgivere arbejder sammen undervejs i forløbet.
”Én kan have brug for at kunne håndtere sine smerter, én vil gerne blive i stand til at fastholde sit arbejde, en anden har måske som mål at blive i stand til selv at gå i supermarkedet og handle, én vil gerne i gang med at dyrke motion og tabe sig. For mange handler det også om at lære at forstå og acceptere sygdommen som en del af den bagage, du har med i rygsækken,” forklarer Jette Primdahl.
Ifølge professoren sker der næsten altid noget næsten magisk i løbet af et rehabiliteringsophold. Det fortæller stort set alle. Først og fremmest løftes du som patient ud af din hverdag og får ro til at mærke efter, hvordan du egentlig har det i dit liv.
"Et rehabiliteringsophold er ikke et wellness-ophold, men en anden måde at anskue din sygdom på, så du bliver i stand til at etablere en bedre hverdag. Når vi samler op efter et ophold, siger vores patienter stort set det samme: Her var der endelig nogen, der så og forstod mig. Jeg har løbet panden mod en mur så mange gange, men her er jeg ikke bare en sygdom – her er jeg et menneske, der har en sygdom."
Kunsten er at fortsætte de gode takter, når man er hjemme igen og skal gøre brug af f.eks. kommunale eller private tilbud.
"Vi vil så gerne have, at vores patienter får et godt liv. Rehabilitering er et intensivt læringsophold, men det er urealistisk at tro, at det er gjort med det. At ændre vaner er svært – og nogle kommer tilbage igen, et år eller to senere, fordi de trænger til at få et løft igen," siger Jette Primdahl.
Denne artikel har været bragt i vores medlemsmagasin 'LedSager'. Læs mere om, hvordan du kan fat på magasinet
