Forskning i gigt skaber bedre liv
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Vi støtter forskning, der har forbedret livet for mange tusinde mennesker med gigt.
Patienter med bindevævssygdommen myositis har øget risiko for at få hjerteproblemer, der i yderste konsekvens kan have en dødelig udgang. Gigtforeningen har støttet et forskningsprojekt, hvor forskerne nu mener at have fundet en metode til at opspore de patienter, som er i særlig fare, før hjertesygdommen opstår.
Foto: Jacob Ljørring
Gigtsygdommen myositis er en fælles betegnelse for en gruppe sjældne bindevævssygdomme, der giver betændelse i musklerne – herunder undertiden hjertet. Det betyder, at patienter med myositis har en ekstra risiko for alvorlige hjerteproblemer, som desværre ofte først viser sig, når
det er for sent.
”Udfordringen er, at forstadier til hjertesygdom ingen symptomer giver, og derfor opdager hverken patient eller læge det, medmindre man tilfældigt undersøger hjertet,” fortæller Louise Diederichsen, der er overlæge på Rigshospitalet og en internationalt anerkendt forsker i myositis.
Hun har modtaget knap 1 mio. kr. fra Gigtforeningen til sit forskningsprojekt, hvor hun sammen med sin forskergruppe har undersøgt en metode til at identificere de patienter, der enten allerede har – eller er i farezonen for at få – en hjertesygdom.
”Vi kender allerede flere såkaldte markører i form af antistoffer i blodprøver, som kan afsløre, om en patient har myositis, og hvilken undertype det drejer sig om. Man har i dag identificeret flere forskellige myosit-antistoffer, som er knyttet til lungesygdom. I vores projekt ville vi gerne undersøge, om vi ved at kombinere antistof-markører med en biomarkør for hjertesygdom, som i dette tilfælde var EKG (elektrokardiogram, der undersøger hjerte-rytmen, red.), kan sige noget om, hvilke patienter der risikerer hjerte-sygdom. For så kan vi holde særligt øje med dem, som har netop disse ’hjerte-antistoffer’, behandle dem og dermed forebygge alvorlig hjertesygdom,” forklarer Louise Diederichsen.
Og alt tyder nu på, at forskergruppen er kommet et lille skridt tættere på at finde nøglen til tidlig opsporing af hjertesygdom.
”Vi fandt de foreløbige tegn på, at der er en sammenhæng mellem bestemte myosit-antistoffer i blodprøverne og hjerterytmeforstyrrelse. Det tegner meget positivt, men nu venter flere og større internationale studier, så det kan tage flere år, før vi har resultater, der kan omsættes i praksis,” siger Louise Diederichsen, der fortæller, at selvom det kun er første skridt på vejen, er resultaterne så interessante, at et anerkendt internationalt reumatologisk tidsskrift har valgt at bringe en artikel om danskernes forskning.
Den tidlige opsporing vil – udover at bedre overlevelsen for patienterne – også have en markant indflydelse på deres dagligdag, forklarer Louise Diederichsen.
”Det handler også om livskvalitet! Hvis vi kan identificere patienterne, inden de udvikler en hjertesygdom, får de ikke kun en bedre prognose. De får også en bedre hverdag med mindre sygelighed, fordi de jo undgår endnu en sygdom oven i deres myositis,” fastslår hun.
Når man spørger Louise Diederichsen, hvad der motiverer hende i hendes arbejde, kommer svaret prompte.
”Drivkraften for mig er at finde ud af, hvordan vi kan gøre det bedre for de her patienter. Vi skal skrue på alle de knapper, vi kan.”
