Kontakt vores læge
Har du spørgsmål om diagnoser og behandling af gigtsygdomme?
Har du spørgsmål om diagnoser og behandling af gigtsygdomme?
Det er igen blevet tid til vaccination mod influenza for dig, der har en kronisk gigtsygdom. Og igen i år er vaccination ekstra vigtigt grundet coronavirus.
Hvis du har en kronisk gigtsygdom, så er det nu, du bør lade dig vaccinere mod influenza, da dit immunforsvar kan være nedsat på grund af din gigtsygdom. Udover at du har større risiko for at få influenza, kan du også risikere at få et alvorligere forløb end andre, hvis du først får influenza. En influenzavaccination nedsætter ikke kun risikoen for at blive syg, men du bliver heller ikke så syg, hvis du skulle blive smittet alligevel.
I år er influenzavaccinationen ekstra vigtig, fordi influenza udgør en særlig risiko for mange af de samme mennesker, der også risikerer et alvorligere sygdomsforløb af COVID-19, selv om denne risiko er mindre efter COVID-19 vaccination. Vaccinen er ikke-levende. Hvis man er i risikogruppe og bliver syg med begge sygdomme samtidig, kan ens sygdomsforløb forværres.
I Gigtforeningens rådgivning bliver vi ofte spurgt om det overhovedet er nødvendigt at blive vaccineret. Gigtforeningens faglige eksperter understreger, at årlig vaccination mod influenza er generelt anbefalelsesværdig til gigtpatienter i nedennævnte målgrupper – og i øjeblikket i særlig grad på grund af COVID-19-pandemien.
Er du i tvivl, om du skal vaccineres, hør din læge.
Er du i behandling med biologiske lægemidler eller anden medicin, der nedsætter immunforsvaret? Så bør du blive vaccineret mod lungebetændelse hvert 5. år. Pneumokok-infektion er en hyppig årsag til lungebetændelse i Danmark. Hvis du er i biologisk behandling eller tilsvarende immundæmpende behandling for en gigtsygdom, bør du sammen med din læge overveje, om du vil have gavn af pneumokokvaccination.
Det samme gælder, hvis du har gigt og samtidig har svær grad af hjertesygdom og/eller lungesygdom, har haft tilbagevendende luftvejsinfektioner, eller hvis du er særlig udsat for smitterisiko.
Læs om risikogruppen for pneumokoksygdom
Læs mere om pneukokvaccination