Systemet ser ikke hele mennesket
Kroniske patienter skal have ret til en årlig helhedssamtale hos lægen.
Kroniske patienter skal have ret til en årlig helhedssamtale hos lægen.
Gigtforeningen hylder hvert år studerende, som har skilt sig særligt ud med deres opgaver om gigt eller gigtrelaterede problemstillinger. I år fik ni studerende overrakt en pris på 10.000 kr.
Foto: Lars H. Lauersen
Ved Gigtforeningens repræsentantskabsmøde den 14. september blev der uddelt ni studenterpriser. Priserne gives for at sætte fokus på reumatologisk forskning allerede hos de medicinstuderende og i håb om, at flere vil vælge den vej senere i deres uddannelsesforløb.
De blev i år overrakt af professor, overlæge Anders Odgaard. Han sidder i Gigtforeningens forskningsråd og var stedfortræder for formand Lene Dreyer på dagen. I hans tale lød det blandt andet:
”I 2021 bliver der atter uddelt studenterpriser på 10.000 kr. Vi uddeler i år priser til ni unge talenter. Studenterpriserne gives for at belønne dygtige medicinstuderende, der har lavet en højt vurderet opgave inden for gigtområdet.”
Asta Roos Bonde fra Aarhus Universitet for oversigtsartiklen ’Komplikationer i store kar hos patienter med kæmpecelle-karbetændelse’. I sit litteraturstudie har hun undersøgt udbredelsen af udposninger og rifter i legemspulsåren (aorta) blandt patienter med kæmpecelle-karbetændelse (GCA). Hun diskuterer i artiklen, om man bør indføre et screeningsprogram til at undersøge det.
Jacob Venborg Eriksen fra Aarhus Universitet for sit behandlingsforslag om vagus-nervens indflydelse på betændelsestilstande hos patienter med muskelgigt. Personer med muskelgigt vil blive tilbudt behandling med elektrisk stimulation på halsen. Behandlingen foretages tre gange dagligt i fem dage. Det vurderes, at behandlingen er en stor potentiel mulighed for en god tillægsbehandling, som både sparer bivirkninger og penge.
Jonas Hammershøy fra Syddansk Universitethar i sit projekt karakteriseret patienter med leddegigt fra Odense Universitetshospital med moderat/høj sygdomsaktivitet, som ikke er i biologisk eller målrettet DMARD-behandling. Formålet var at finde den gruppe af patienter, som ikke har opnået tilstrækkelig effekt af behandlingen og se, om de kan hjælpes yderligere med eller uden medicin.
Simone Høstgaard og Julie Friis Pedersen fra Aalborg Universitethar sammen skrevet en opgave om forskellen på SLE/lupus-patienters selvrapporterede data indsamlet i DANBIO via en app versus på en touchskærm i reumatologisk ambulatorium. Det forventes, at app’en vil kunne implementeres nationalt og forbedre monitoreringen. App’en vil kunne bruges som screening til prioritering af ambulante konsultationer, fx hvilke patienter som skal ses akut, og hvilke patienter som kan konsulteres via telefon.
Hjalte Dyhrberg Geertsen Rasmussen fra Københavns Universitethar i et litteraturstudie undersøgt behandling af rygsøjlegigt med biologisk medicin (IL-17a-hæmmere). Studiet finder en signifikant reduktion af betændelse i rygsøjlen og korsbensleddene ved behandling af patienter med rygsøjlegigt med IL-17a-hæmmere. Studiets fund tyder på, at IL-17a-hæmmere er en effektiv behandling af betændelse i rygsøjlen og korsbensleddene i op til et år hos patienter med rygsøjlegigt.
Amalie Made Hagelskjær fra Aalborg Universitet har undersøgt hyppighed og udvikling af yderligere autoimmune sygdomme hos patienter med nydiagnosticeret leddegigt. Hun sammenligner en patientgruppe med seropositiv leddegigt med en gruppe med seronegativ leddegigt. Studiet bidrager med viden i debatten om, hvorvidt leddegigt i dag inddeles på en meningsfuld måde og sætter spørgsmålstegn ved, om seropositiv sygdom er ’mere’ autoimmun alene vurderet på baggrund af tilstedeværelsen af de autoantistoffer, vi i dag kan måle på.
Josefine Slater fra Aarhus Universitet har målt koncentration af antibakterielle lægemidler i halshvirvelsøjlen hos patienter, som får infektioner i forbindelse med kirurgiske indgreb i nakkeregionen. De nationale og internationale retningslinjer for behandling af bakteriel spondylodiskitis er i dag uensartede. Det skyldes, at der mangler forskningsstudier, som evaluerer nuværende og fremtidige behandlingsmuligheder. Resultaterne fra dette studie kan dermed bidrage til at skabe valide og ensartede retningslinjer til stor gavn for patienterne.
Signe Risbøl Vils fra Aarhus Universitet har skrevet om funktionen af blodplader hos patienter med SLE/lupus og antifosfolipid syndrom (APS) og derigennem beskrive blodpladernes rolle i de blodpropsdannende mekanismer hos denne patientgruppe. De har i forvejen øget risiko for øget dødelighed grundet blodpropper. En viden om blodpladernes rolle i de blodpropsdannende mekanismer er vigtig for at forstå, hvordan propperne opstår. Det vil kunne bruges til at medicinere patienterne bedre og forebygge blodpropper.
