Tilbage til hverdagen efter COVID-19

Er du en af dem, der ikke er ubetinget glad og rolig i maven over genåbningen? Så er du ikke alene. Selvom mange af os har set frem til igen at kunne være sociale, tage på arbejde eller til fest, er det ikke uden bekymring at skulle træde ud af hjemmet og tilbage til samfundet og igen.

I Gigtforeningens rådgivning oplever vi et stigende antal henvendelser fra folk, der føler sig nervøse og måske endda angste i forbindelse med genåbningen, hvor vi igen begynder at mødes mere og mere.

Mange mennesker med gigt har under COVID-19 været isolerede og kun haft begrænset kontakt til andre. I genåbningstiden kan du opleve at være bekymret for at blive smittet eller føle ubehag ved at være sammen med mange mennesker igen, fordi det er uvant efter så lang en nedlukning. 

Genåbningen kan føles sværere end forventet

Angsten kan meget nemt ødelægge fornøjelsen ved noget, vi ellers har set frem til at kunne igen. Angst viser sig ved, at du oplever ubehag i bestemte situationer. Det kan være intense fysiske fornemmelser eller tanker, som gør det meget svært at være i den givne situation. Som regel er det en blanding af begge dele.

Angst er ubehageligt, og derfor forsøger vi ofte at undgå de situationer, hvor den opstår. 

Hvordan føles genåbningsangst?

Angst kan komme til udtryk som hjertebanken, åndenød, trykken for brystet, ondt i hovedet, ondt i maven, uvirkelighedsfornemmelse – at man føler, man har det underligt – rysten, sved eller rødmen. Det kan også være tanker, som typisk er katastrofeagtige, og som handler om alt det, der kan gå galt.

Det kan være, du mærker, at du lige tøver, når du får en invitation til en barnedåb. At der følger tanker med som: ”Er det nu sikkert for mig at deltage?” Du vil måske mærke, at du reagerer kraftigere i situationer, hvor der er mange mennesker, og du vurderer, at der er en potentiel fare for smitte. Det er helt normalt efter så lang tid i nedlukning.

Fem gode råd til, hvad du kan gøre for at komme tilbage til hverdagen

Publiceret 21.06.2021