SLE/lupus mangler effektiv behandling: Gemmer svaret sig i orme?

Har du SLE/lupus, ved du, at det er næsten umuligt at finde en effektiv behandling uden bivirkninger. Nu har et nyt forskningsprojekt støttet af Gigtforeningen undersøgt, om kropsvæske fra orme kan dæmpe betændelsen hos lupuspatienter. Og resultaterne peger i en særdeles positiv retning!


Foto: Michael Harder, Aarhus Universitetshospital

Den autoimmune gigtsygdom SLE/lupus er heldigvis forholdsvis sjælden. Men bliver du ramt, kan sygdommen føles som et sandt mareridt. Svære ledsmerter, udslæt i ansigtet, sår i slimhinderne og en overvældende træthed er blot nogle af symptomerne. Og læg så dertil, at lupus er en af de få gigtsygdomme, du faktisk kan dø af.

”Behandlingen, som den ser ud i dag, kan give alvorlige bivirkninger. Og ofte har du stadig stærke symptomer, selvom du tager din medicin. Lupus er en utrolig kompleks sygdom, så der er behov for nytænkning og nye behandlingsmetoder, hvis vi skal hjælpe de hårdt udsatte patienter,” forklarer læge Laura Boysen Dall, Aarhus Universitetshospital.

I et forskningsprojekt støttet af Gigtforeningen har hun undersøgt en helt ny og noget anderledes tilgang.

”Man har tidligere set tegn på, at materiale fra parasitiske orme kan dæmpe betændelsen ved leddegigt, morbus Crohn og andre autoimmune sygdomme. Derfor tænkte vi: Mon ormene har samme effekt på lupus?”

Det fandt vi ud af 

”Vi brugte en orm, som hedder svinets spolorm. Den lever normalt i grise,” fortæller Laura Boysen Dall.

Ved at blande ormens kropsvæske med blodceller fra lupuspatienter kunne forskerne kort fortalt måle, om betændelsesniveauet steg eller faldt.

"Resultaterne var rigtig interessante! Det viste sig nemlig, at ormeproduktet faktisk sænkede betændelsen på nogle af vores helt centrale markører. Visse steder steg betændelsesniveauet også, men overordnet set faldt det altså."

Ingen løfter - men stort potentiale

Selvom resultaterne ser lovende ud, er det for tidligt at drage konklusioner, forklarer forskeren. Men håbet lever absolut i bedste velgående.

"Den her form for ormeforskning er stadig meget ny. Hvad er det i ormene, der virker? Og hvordan kan de konkret bruges i behandlingen? Det kræver meget arbejde at afklare. Men på baggrund af resultaterne er der stort potentiale i at fortsætte forskningen. Og måske kan ormene i fremtiden sikre, at mennesker med lupus får et længere liv med effektiv behandling, færre smerter og øget livskvalitet!"

Derfor fungerer orme 

Virker det mærkeligt, at orme, som lever i grise, kan give mennesker med lupus et bedre liv? Ja, måske. Men faktisk giver det god mening, siger Laura Boysen Dall.

"Historisk set har vi mennesker stort set altid været smittet med ormeparasitter. Derfor har vores immunsystem ’vænnet sig’ til dem, ligesom ormene har udviklet en unik evne til at dæmpe betændelse for at kunne overleve i menneskekroppen. I dag ser man oftest ormeinfektioner hos mennesker i ulande, hvor autoimmune sygdomme er sjældne. Måske fordi ormene forhindrer, at sygdommene udvikler sig? Det er i hvert fald en teori," siger Laura Boysen Dall, der udførte projektet på Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital.

"Studiet er utroligt spændende! Både fordi tilgangen til at finde ny behandling er så anderledes og selvfølgelig på grund af de lovende resultater, som forhåbentligt kan få stor betydning for mennesker med lupus i fremtiden." 

SLE/lupus


Den kroniske autoimmune gigtsygdom lupus hedder også SLE, som står for: Systemisk Lupus Erythematosus.

Sygdommen opstår ved, at immunsystemet angriber kroppens egne celler, så der dannes antistoffer, som fører til betændelse i væv og organer. Typisk behandles sygdommen med malariamedicin, binyrebarkhormon, methotrexat eller andre immundæmpende stoffer. Men behandlingen er desværre ofte ikke tilstrækkelig.

Lupus er forholdsvis sjælden og rammer oftest kvinder i starten af 30-års alderen.

Symptomerne er b.la.:
  • Hudforandringer i ansigtet. Også kaldet ’sommerfugleudslæt’
  • Ledsmerter
  • Træthed
  • Kolde og hvide fingre
  • Hårtab
  • Sår i slimhinderne
Publiceret 17.12.2020