AFLYST! Kom til borgermøder om kroniske smerter

Borgermøderne i Aarhus og Nykøbing Falster er desværre aflyst. Omkring hver femte voksen i Danmark lever med kroniske smerter i led, ryg og muskler. Den hyppigste årsag er gigt. Det er baggrunden for, at Gigtforeningen arrangerer borgermøder om kroniske smerter i led, ryg og muskler rundt i landet. 


De kroniske smerter kan udfordre hverdagslivet med familie, arbejde og fritidsaktiviteter, men her kan den rigtige behandling, træning og smertemestring hjælpe.

Ved borgermøderne vil tre eksperter - en overlæge, en psykolog og en udviklingsergoterapeut - dele ud af deres viden om kroniske smerter i led, ryg og muskler. Du kan for eksempel høre om forskningen inden for forebyggelse og behandling af smerter i led, ryg og muskler, og du får viden om fysisk træning og smertemestring.

Du vil også få gode råd til at gøre dagligdagen med kroniske smerter nemmere og bevare livskvaliteten trods smerter og træthed.

Se program og tilmeld dig borgermøderne i Aarhus og Nykøbing Falster

OBS: Arrangementerne er desværre aflyst!

Torsdag den 26. marts 2020 i Aarhus, Rådhuspladsen 2, Aarhus Rådhus

Torsdag den 30. april 2020 i Nykøbing Falster, Nr. Boulevard 4A, Guldborgsund Hallerne, hal 3 

Derfor inviterer vi til borgermøder

"Hos Gigtforeningen vil vi gerne dele viden og gode råd med mennesker med gigt og pårørende. Derfor arrangerer vi borgermøder om kroniske smerter i led, ryg og muskler. Det er nu fjerde år, at vi står bag disse møder rundt om i landet, og det er fantastisk at opleve, at vi efter hvert møde tager hjem med viden og gode råd til at mestre de kroniske smerter i dagligdagen. Jeg håber rigtig mange vil deltage i møderne," siger Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind.

Publiceret 20.02.2020