Forskning i artrose: Kan skadet ledbrusk gendannes?

"Jeg håber, vi finder en behandling, som er væsentligt bedre end den, vi kan tilbyde mennesker med artrose i dag," lyder det fra læge Kris Hede. Han står i spidsen for et nyt projekt, hvor danske forskere tester, om en særlig slags indsprøjtninger kan forbedre en velkendt behandling af bruskskader. Kris Hede håber, at metoden kan forebygge – og måske også behandle – artrose effektivt.


I midten læge Kris Hede. Foto: Michael Harder, Aarhus Universitetshospital

Hvis man får en skade i brusken, f.eks. i knæleddet, har skaden meget svært ved hele af sig selv og fører derfor ofte til artrose (slidgigt). Har du selv artrose, ved du alt om, hvad det indebærer i form af nedsat bevægelse i det ødelagte led og konstante smerter, som påvirker ens livskvalitet.

Desværre er det endnu ikke lykkedes at finde en måde at gendanne brusken på. Men nu håber en gruppe danske forskere, at de med en ny metode kan gendanne brusken og på den måde forebygge artrose. Det fortæller drivkraften bag forskningsprojektet læge og ph.d.-studerende Kris Hede fra Ortopædkirurgisk Forskningslaboratorium på Aarhus Universitetshospital.

Bygger videre på velkendt behandling

I projektet, som Gigtforeningen har støttet med 900.000 kroner, bygger forskerne videre på mikrofraktur, som er en velkendt  behandling af bruskskader. Her bores et hul gennem knoglen, så der strømmer knoglemarv op i den skadede brusk. Knoglemarven indeholder stamceller, som hjælper til at danne nyt bruskvæv. Den nye brusk er imidlertid ikke lige så god som den oprindelige og bliver hurtigere slidt, så effekten af behandlingen forsvinder.

Med den nye metode vil forskerne forbedre mikrofraktur-behandlingen (se boks) ved at sprøjte nogle særlige partikler, såkaldte exosomer, ind i knæet på seks minigrise med skader på brusken. Håbet er, at exosomerne kan påvirke både cellerne fra knoglemarven og cellerne i brusken, så den nye brusk kommer til at ligne den oprindelige.

"I første omgang håber jeg, at vi finder en behandling, som er væsentligt bedre end den, vi kan tilbyde i dag. Jeg håber, at vores metode kan medvirke til, at vi får dannet ny ledbrusk, som kan holde i mange flere år – og at vi på den måde kan bremse udviklingen fra skade til reel artrose."

I første omgang er behandlingen ikke rettet mod allerede udviklet artrose, men det kan godt tænkes, at metoden på et tidspunkt også kan bruges til behandling af artrose, fortæller Kris Hede:

"Hvis metoden har en god forebyggende effekt på bruskskader, vil man på længere sigt kunne undersøge, om den også kan bruges til at behande de patienter, der allerede har udviklet artrose."

Fra forsøg på grise til studier på mennesker

Indtil videre har forskerne ikke set bivirkninger eller risici ved den nye behandling. Hvis studiet også viser sig at have god effekt, er næste skridt et mindre studie på mennesker. Hvis også det viser positive resultater, er næste skridt et endnu større forskningsstudie. Kris Hede forudser, at der går 5–10 år, inden behandlingen bliver et tilbud på landets sygehuse til mennesker med artrose.

"Vi har svar på, om metoden giver gode resultater i grise, om et års tid. Grisens anatomi minder på mange måder om menneskets, så herefter er der ret kort vej til, at behandlingen kan bruges til mennesker. I første omgang vil det dog være på forsøgsbasis."

Mere om projektet


  • Forskerne bygger videre på mikrofraktur, som er en velkendt behandling af bruskskader.
  • Med den nye metode sprøjter forskerne såkaldte exosomer ind i knæet på seks minigrise, der har skader på brusken i leddene. 
  • Exosomer er små ’transport-partikler’, som bl.a. indeholder vækstfaktorer, der kan påvirke bruskcellerne. 
  • Forskernes håb er, at exosomerne kan påvirke både cellerne fra knoglemarven og cellerne i brusken, så den nye brusk, der bliver dannet, ligner normal ledbrusk. 
  • Det har man god grund til at tro, fordi metoden har vist gode resultater i både rotter og kaniner med ledbruskskader.
Publiceret 13.02.2020