Julefreden er sikret - medicin mod urinsyregigt er igen på markedet

Gigtmedicinen Colrefuz og kopipræparatet Colchicin, som for nylig blev meldt udsolgt på landets apoteker, er nu igen tilgængeligt over hele landet. Dermed kan du som urinsyregigt-patient få den medicin, du er vant til.


Det var en forsinkelse i produktionen hos medicinalvirksomheden Teva, der i uge 49 lagde apotekernes hylder tomme for Colrefuz. I ventetiden gik Skanderborg og Glostrup apoteker i gang med at producere medicinen magistrelt. Meldingen fra begge apoteker lyder, at medicinen vil være fuldt tilgængeligt for alle apoteker allerede fra tirsdag i uge 50.  

Forventningen er, at prisen på medicinen ikke vil overstige den normale – samt at der kan søges om tilskud.

Colrefuz benyttes både forebyggende og ved akutte anfald af urinsyregigt. Men også anden smertestillende medicin kan benyttes, når et anfald er i udbrud.

Publiceret 10.12.2018