Medicinsk cannabis vokser ikke ind i himlen

Regeringens forsøgsordning med medicinsk cannabis er udtryk for, at der bliver lyttet til patienterne. Men ordningen risikerer at skuffe, fordi lægerne ikke vil udskrive stoffet, og fordi kun de færreste patienter har råd til at få det. Gigtforeningen støtter nu et nyt cannabisforskningsprojekt.

Når nytårsklokkerne ringer 2018 ind, bliver det muligt for praktiserende læger at udskrive medicinsk cannabis på recept til patienter med udvalgte diagnoser. Det har et politisk flertal netop besluttet. Forsøgsordningen inkluderer mennesker, som lever et liv med stærke kroniske smerter. Smerter, som ikke lader sig overvinde af konventionel smertestillende medicin.

Hver dag får vores ansatte i rådgivningen opkald fra desperate medlemmer. De kan næsten ikke være i deres krop for smerte. Mange af dem er dybt ulykkelige. De har ingen hjælp af konventionel smertemedicin. Eller også har medicinen så stærke bivirkninger, at de må vælge den fra.

Men vi må konstatere, at regeringens forsøgsordning kun vil omfatte en brøkdel af vores medlemmer – nemlig dem med såkaldt neuropatiske smerter. Det er dybt beklageligt, for en rundspørge i vores brugerpanel viser, at hele 78 pct. af mennesker med gigt er åbne for at bruge medicinsk cannabis til at lindre deres smertehelvede.

Der er altså et stort behov for at afprøve, hvordan den forkætrede grønne plante virker på smerter. Og selv om så forholdsvis få gigtpatienter bliver en del af forsøgsordningen, har den vores fulde støtte. Forsøgsordningen er et skridt i den rigtige retning. Den er udtryk for, at der bliver lyttet til patienterne, og i teorien kan den hjælpe en stor gruppe mennesker med at skabe klarhed over stoffets virkning.

Men mest i teorien. Forsøgsordningen har nemlig en række indbyggede skavanker. Derfor risikerer mange smertepatienter, som håber på et nyt år med færre smerter, at blive slemt skuffede. Hvorfor? Lad os tage udfordringerne en for en:

Forsøgsordning med indbyggede skavanker

Ansvaret. Et stort flertal af lægerne har på forhånd meddelt, at de ikke har tænkt sig at skrive ordet medicinsk cannabis på deres receptblok. Ingen kender hverken til dosis, virkninger eller bivirkninger, som kan være forbundet med medicinsk cannabis. Det ansvar står lægerne alene med.

Prisen. Sundhedsministeriet har vurderet, at den månedlige pris for behandling med medicinsk cannabis vil udgøre 2.790 kroner. Der ydes ikke tilskud efter sundhedslovens regler. Mange af de kroniske smertepatienter befinder sig uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet og vil derfor have svært ved at finde penge til behandlingen. Dermed er de stadig henvist til at kriminalisere sig på det illegale marked.

Forskningen. Endelig er det tvivlsomt, hvad vi får ud af forsøgsordningen, fordi den ikke er forskningsbaseret. Der er lagt stor vægt på patientsikkerheden og på at indberette eventuelle bivirkninger. Men der er ikke sat de nødvendige rammer for, at lægerne kan indsamle data omkring virkningen af cannabis og deres kliniske erfaringer med stoffet. Når vi når frem til at evaluere forsøgsordningen, har vi dermed ingen beviser for, om medicinsk cannabis virker eller ej.

Det er synd. Først og fremmest for det store antal mennesker, der lever med daglige, invaliderende smerter og aldrig bliver klogere på, hvad der kan hjælpe dem. 

Gigtforeningen støtter nyt forskningsprojekt 

I Gigtforeningen bliver vi igen og igen spurgt af vores medlemmer, hvorfor vi ikke bare støtter en legalisering af medicinsk cannabis. Når vi nu hører så mange historier om mennesker, som har fået et nyt liv med medicinsk cannabis. Som kan sove igen. Som kan have et socialt liv igen. Hvordan kan vi som forening sige nej til at legalisere stoffet i medicinsk form? Det kan vi, fordi der ikke er forsket nok i virkninger og bivirkninger. 

Derfor tager Gigtforeningen nu selv affære. Gigtforeningen går i spidsen for det første forskningsprojekt af sin art i Danmark om virkninger af medicinsk cannabis. Formålet er at undersøge effekten og sikkerheden af medicinsk cannabis i behandlingen af kroniske smerter. Det omfatter 160 patienter med leddegigt og rygsøjlegigt. Projektet skal blandt andet vise, hvordan medicinsk cannabis virker på smerter, søvn og koncentrationsevne. Og hvorfor er det bedre end regeringens forsøgsordning? Her er forskellen:

Ansvaret. De involverede gigtlæger tager det fulde ansvar for behandlingen med medicinsk cannabis.

Prisen. Projektet vil ikke koste patienterne penge. Det omfatter derfor også mindre bemidlede patienter og henvender sig til gigtpatienter over hele landet. 

Forskningen. Forskningsprojektet vil med et dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret studie undersøge, om der kan opnås bedre resultater for behandlingen, når medicinsk cannabis lægges oven i den nuværende behandling. 80 patienter vil få placebo, og 80 vil få det virksomme stof. Ud af mere end 200 gigtdiagnoser er rygsøjlegigt og leddegigt valgt til forskningsprojektet, fordi lægerne har størst behandlingserfaring med netop disse to diagnoser. Når virkningen er videnskabeligt dokumenteret og afprøvet, vil effekter og bivirkninger blive kendte, og myndighederne vil kunne overvåge brugen af medicinsk cannabis. Forskningsprojektet er klar til gå i gang, når midlerne er der. Men vi vil ikke stikke smerteplagede mennesker med gigt blår i øjnene. Projektet kan lige så vel resultere i negative som positive resultater. Dertil kommer, at der går lang tid, inden den enkelte vil have glæde af resultatet. Det afsluttes først i efteråret 2020. 

Vi vil ikke anbefale et middel, som vi ikke kender. Men vi vil heller ikke afvise at hjælpe patienter i en dybt ulykkelig situation. Det er vores pligt som patientforening.

Publiceret i Jyllands-Posten den 15. december 2017

For yderligere oplysninger kontakt venligst

Kirsten Palmer, presseansvarlig, Gigtforeningen, tlf. 51 43 97 45KPalmer@gigtforeningen.dk

Publiceret 15.12.2017