Gigtforeningen ansætter bureau-direktør som kommunikationschef

Anne Reinholdt, 41 år, tiltræder den 1. juni som ny kommunikationschef i Gigtforeningen. Hun kommer fra en stilling som direktør og partner i kommunikationsbureauet Mannov A/S.

"Anne Reinholdts primære opgave bliver at styrke Gigtforeningens kommunikation og synlighed. Med sine stærke kompetencer inden for sundhedskommunikation, og med bred erfaring i udvikle og implementere målrettede, strategiske kommunikationsplaner, er jeg er overbevist om, at hun er den rette til at løfte Gigtforeningens position," siger Gigtforeningens direktør, Mette Bryde Lind.

Anne Reinholdt har en kandidatuddannelse fra Handelshøjskolen i Aarhus. Efter et par år som journalist ved Morgenavisen Jyllands-Posten begyndte hun i 2004 som konsulent hos kommunikationsbureauet Mannov, hvor hun gennem årene har specialiseret sig inden for fødevarer og sundhed.

"Gigtforeningen er en stærk forening med en vigtig sag. Jeg ser frem til arbejdet med at gøre foreningen endnu mere synlig og støtteværdig de kommende år. Samtidig glæder jeg mig til at være med til at sætte gigt og bedre livsvilkår for de mange hundredtusinde danskere, der lever med sygdommen, på dagsordenen", fortæller Anne Reinholdt.

Gigtforeningen er en af Danmarks største sygdomsbekæmpende foreninger med 80.000 medlemmer og 500 frivillige over hele landet. Patientforeningen arbejder for bedre behandling, forebyggelse og livskvalitet for de mange danskere, der har en gigtsygdom. Gigtforeningen ejer og driver Kong Christian d. X’s Gigthospital i Gråsten samt behandlingscentrene Sano i Aarhus, Middelfart og Skælskør.

CV Anne Reinholdt

  • 41 år.
  • Uddannet cand.ling.merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus i 2003.
  • Journalist ved Morgenavisen Jyllands-Posten 2001-2004.
  • Kommunikationsrådgiver hos Mannov 2004-2016.
  • Partner og bestyrelsesmedlem hos Mannov 2009-2016.
  • Netværksleder, oplægsholder og underviser i den gode pressehistorie, krisestyring i pressen og krisestyring på de sociale medier.
  • Bor i Hellerup med mand og søn

Anne Reinholdt

Download billede - Foto: Büro Jantzen / Gigtforeningen

Kontakt os for flere oplysninger eller kommentarer

 

Publiceret 03.06.2016