Gullaschsuppe
Til 4 personer
Det skal du bruge
- 1 stort løg (130 g)
- 1 rød peberfrugt (125 g)
- 1 gul peberfrugt (125 g)
- 400 g kartofler
- 1 spsk. flydende fedtstof
- 500 g hakket oksekød
- 1 ds. flåede, hakkede tomater
- 2 spsk. eddike
- 1 spsk. sød paprika
- 1 tsk. merian eller oregano
- 2 tsk. salt
- Peber
- 1,5 l vand
- 1 tsk. hel kommen
- Plus en tepose
Jævning
- 3/4 dl vand
- 3 spsk. hvedemel
Sådan gør du
- Rengør grøntsagerne. Skær løg, peberfrugter og kartofler i mundrette tern og sæt dem til side, mens kødet brunes.
- Svits oksekødet i en stor gryde, til kødet er findelt. Tilsæt løg, peberfrugter, kartofler, flåede tomater, eddike, sød paprika, merian/oregano, salt, peber og vand. Læg den hele kommen i teposen, luk posen og sænk den ned i suppen, så den kan give smag. Lad suppen koge ved svag varme i 20 minutter. Tag posen med kommen op og kassér den.
- Ryst en meljævning og hæld den i suppen under omrøring. Lad suppen koge endnu fem minutter. Smag til med salt og peber. Server med groft brød.
Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil
Senest opdateret 03.01.2023
Kommentarer