Claus Holms brændende forårs-kærlighed
Til 2 personer
Sværhedsgrad: Ret nemt
Forberedelse: 20 minutter
Tilberedning: 30 minutter
Brændende forårs-kærlighed
Det skal du bruge
- 200 g mager bacon, skæres i små tern
- 2 rødløg, pilles og skæres i både
- 4 gode pølser, skæres i skiver
- 600 g kartofler med skind, koges ca. 15 minutter (de nye med skind)
- 1 stor sød kartoffel, skæres i stykker og koges sammen med de andre kartofler
- 2 spsk. olivenolie eller smør
- 400 g rensede grøntsager, f.eks. selleri, gulerødder, asparges
- 1 citron, saft og skal
- Peberrod
- Salt og peber
- Lidt persille eller dild
- 1 bakke små tomater
Sådan gør du
- Tomaterne halveres, krydres godt og sættes i ovnen ved 170 grader, til de sætter sig.
- Panden varmes op med baconstykker på, de bliver sprøde af det.
- Tilsæt løgene, de skal blot med et par minutter, så der lidt bid i.
- Kartoflerne knuses og vendes i, og olie eller smør tilsættes.
- Vend de fint skårne grøntsager i.
- Smag til med peberrod, citron, salt og peber.
- Pynt med de bagte tomater og drys med dagens grønt – persille eller dild.
Server rødbedesalat og persilleskyr dertil.
Rødbedesalat
Det skal du bruge
- 3 stk. rødbeder – skrælles og snittes tyndt på mandolinjern
- 1 stk. citron – saft og skal
- Lidt ingefær
- Lidt salt og peber
- 1 tsk. honning
- 1 tsk. sennep
- 1 spsk. revet peberrod
Sådan gør du
Alt vendes i en skål og trækker i 5-7 minutter
Persilleskyr
Det skal du bruge
- 2 dl skyr
- 1 bundt persille. skyllet og hakket
- Salt og peber
- Saft af citron
Du kan evt. tilsætte et krydderi, du kan kan li’ – f.eks. karry, paprika eller andet.
Sådan gør du
Alt blandes og smages til.
Bliv klog på antiinflammatorisk kost og antiinflammatorisk livsstil
Senest opdateret 16.02.2022
Kommentarer
Det smager dejligt, brugte dog salat fra fiskefrikadeller med gulerødder og rucula salat .
Virkelig mangelfuld opskrift under beskrivelse af hvordan det laves , hvor står der at pølserne skal ristes ????
Jeg har svært ved at overkomme madlavning og efter at have læst opskriften er jeg allerede træt. Der er for mange ting der skal gøres, så nej det er ikke noget jeg kan bruge.
Er alle jeres opskrifter anti inflametoriske og har i også en måned plan at starte op med ?
Det der er da så totalt uegnet kost som det næsten kan blive.. Hvad tænker I med..