Julesild med rodfrugter

Prøv julesild med rodfrugter – en nem og sund madopskrift fra Gigtforeningen.

Julesild med rodfrugter

Ingredienser

  • 1 gulerod
  • 1 persillerod
  • 1/2 grøn peberfrugt
  • 1 stort rødløg
  • 6 gammeldags modnede, marinerede sildefileter (ca. 360 g)

Marinade

  • 2 dl tomatketchup
  • 1 dl kryddereddike
  • 2 dl sukker
  • 12 hele nelliker
  • Friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde

Marinade

  1. Rør tomatketchup, kryddereddike, sukker, nelliker og peber sammen i en skål.

Grøntsager og fisk

  1. Skræl guleroden og persilleroden, og kog dem næsten møre i letsaltet vand – de skal stadig have "bid". Hæld vandet fra, og lad rødderne køle af. Skær dem derefter i tynde skiver.
  2. Skær peberfrugt og rødløg i små terninger.
  3. Skær sildefileterne i ca. 4 cm store stykker.
  4. Bland grøntsager og sild med marinaden, og lad julesildene trække i køleskab 1 døgn, inden der spises af dem.

Servering

Spis sildene på et stykke godt rugbrød pyntet med et salatblad.

Senest opdateret 11.12.2017