Foredrag: Behandling med binyrebarkhormon v. professor Kristian Stengaard-Pedersen

Dato/tid: 02.04.2020 kl. 19:00
Sted: Tinghuset
Jernbanegade 21 A
4000 Roskilde
Pris: Medlem: 60 kr.
Ikke-medlem: 80 kr.
Tilmelding:

Senest den 26. marts til Majbrit Due, tlf. 40 30 76 85, e-mail due_dk@tdcadsl.dk 

Arrangør: Midtsjællandskreds

Har du gigt, så kender du sikkert til lægemidlet binyrebarkhormon, og du har formentlig mærket på egen krop, at midlet virker hurtigt og effektivt på gigtsymptomerne.

Kom og lyt med, når professor emeritus Kristian Stengaard-Pedersen fra Aarhus Universitet detaljeret gennemgår lægemidlets effekt og bivirkninger samt kontrol af behandlingen ved bl.a. alvorlig kronisk leddegigt, bindevævssygdommen lupus/SLE og muskelgigt/polymyalgia rheumatica.

Der bliver gode muligheder for at stille spørgsmål til foredragsholderen – også om andre gigtsygdomme.

Om binyrebarkhormon

Binyrebarkhormoner har livsvigtige funktioner i kroppen. Kunstigt binyrebarkhormon, f.eks. prednisolon, kan hurtigt og effektivt dæmpe gigtbetændelse, som truer med at ødelægge led, muskler, nyrer, nervesystem, hjerte, lunger mv. Behandling med binyrebarkhormon kan således forhindre varige skader på led og organer, og være livsreddende ved flere alvorlige gigtsygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv.