Foredrag: Kost og gigt v. diætist Lotte Birk Thomsen

Dato/tid: 22.10.2020 kl. 19:00
Sted: Rosenvænget
P. Knudsens Vej 6
8930 Randers NØ.
Pris: Medlem: 50 kr.
Ikke-medlem: 75 kr.
Tilmelding:

Senest den 19. oktober 2020 til Lillian Kammersgaard tlf. 86 48 19 59, 
e-mail lilliankammersgaard55@msn.com
 

Arrangør: Randers-Djursland-kreds

Er du interesseret i kostens indflydelse på gigt? Og kunne du tænke dig, at få en bedre forståelse for nogle af tidens mange sundhedsbudskaber? Så vil du ikke gå glip af dette spændende foredrag om kost og gigt med Lotte Birk Thomsen. 

Mange spørgsmål

Hvordan skal du spise, når du har gigt, og er der bestemte ting, som du skal undgå? Kan du følge de 10 kostråd? Og hvad siger den nyeste forskning om sammenhængen mellem kost og gigt? Dette er blot nogle af de spørgsmål, som du kan få svar på, når Lotte Birk Thomsen guider os gennem tidens mange sundhedsbudskaber. Du vil også kunne høre mere om brugen af fiskeolier og vitaminer og mineraler. Under foredraget vil du løbende have mulighed for at stille spørgsmål til diætisten.

Mere om foredragsholderen

Lotte Birk Thomsen er klinisk diætist fra Åbenrå og har tidligere, gennem mange år, været ansat på Gigthospitalet i Gråsten. Det er også hende, der er forfatteren bag gigtkogebogen Sunde opskrifter og medforfatter til Fisk er godt.

 Praktisk

  • Foredraget slutter kl. 21.
  • Du kan betale med kontakter og/eller MobilePay.
  • Der kan købes kaffe/te og kage i pausen.
  • Parkering på områdets p-plads.
  • Bus nr. 6 køre forbi Rosenvænget.