Foredrag med professor emeritus Kristian Stengaard Pedersen

Dato/tid: 01.12.2021 kl. 17:00
Sted: MarselisborgCentret, bygning 8, 1. sal (over varmtvandsbassinet)
P.P. Ørumsgade 11
8000 Aarhus C
Pris: Medlem: 50 kr.
Ikke-medlem: 75 kr.
Tilmelding:

til gigtaarhuskredsen@gmail.com, tlf. 24 98 20 20

Arrangør: Aarhuskreds

Har du gigt, så kender du sikkert til lægemidlet binyrebarkhormon - og du har formentlig mærket på egen krop, at midlet virker hurtigt og effektivt på gigtsymptomerne.

Kom og bliv meget klogere på binyrebarkhormon, når professor emeritus Kristian Stengaard-Pedersen fra Aarhus Universitet kommer og fortæller om midlet.

Professoren vil detaljeret gennemgå lægemidlets effekt og bivirkninger samt kontrol af behandlingen ved bl.a. alvorlig kronisk leddegigt, bindevævssygdommen lupus/SLE og muskelgigt/polymyalgia rheumatica. Binyrebarkhormoner har livsnødvendige funktioner i kroppen. Dæmper gigtbetændelse og forhindrer skader. Kunstigt binyrebarkhormon af typen kortisol, f.eks. prednisolon, kan i store doser hurtigt og effektivt dæmpe gigtbetændelse, som truer med at ødelægge led, muskler, nyrer, nervesystem, hjerte, lunger mv.

Behandlingen kan forhindre varige skader på led og organer og være livsreddende ved flere alvorlige gigtsygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens eget væv.

Der bliver gode muligheder for at stille spørgsmål til foredragsholderen - også om andre gigtsygdomme.

Praktisk

  • Kom i god tid af hensyn til parkering. Der er nu indkørsel fra både P.P Ørums Gade og Kongsvangs Allé. Husk at stille P-skiven og indtaste registreringsnummeret på iPad'en ved elevatoren på 1. sal.
  • Hvis du ikke kommer i bil, er der nu indgang både fra P.P Ørums Gade, Jyllands Allé ved busstoppestedet og på hjørnet af Jyllands Allé og Marselis Boulevard.
  • Foredraget slutter kl. 21.00
  • Vi har MobilePay og modtager kontanter (gerne på beløbet).