Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Hjem
  • Viden
  • Diagnoser
  • Artrose (slidgigt)

Gigt i foden – slidgigt i anklen (ankelartrose)

Slidgigt i anklen er mindre kendt end slidgigt i knæ og hofter – men er ofte mere invaliderende. Her kan du læse om symptomer, årsager og behandling af ankelartrose og få råd til, hvad du selv kan gøre ved gigt i foden.

Gigt i foden kan gøre det svært at gå, stå og være aktiv i hverdagen. Ved ankelartrose bliver brusken i ankelleddet gradvist slidt ned, hvilket kan give smerter, stivhed og nedsat bevægelighed. Mange tilfælde skyldes tidligere skader, men sygdommen kan også opstå som følge af inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt eller psoriasisgigt.

Ankelspecialist: Speciallæge Christopher Jantzen

Artiklen er skrevet i samarbejde med Christopher Jantzen, speciallæge i ortopædkirurgi på fod- og ankelkirurgisk sektion på Amager og Hvidovre Hospital. Han underviser desuden andre læger i avanceret fod- og ankelkirurgi.

Hurtigt overblik: Slidgigt i anklen

  • Ankelartrose er sjældnere end i knæ og hofter, men er ofte mere invaliderende
  • Symptomer: smerter ved belastning, nedsat bevægelighed, hævelse og stivhed, nedsat gangdistance
  • 1-4% af befolkningen får ankelartrose – især rammes yngre, erhvervsaktive mennesker
  • 3 ud af 4 tilfælde skyldes en tidligere skade f.eks. sportsskade
  • 1 ud af 4 tilfælde skyldes typisk leddegigt eller psoriasisgigt
  • Sko med gængefunktion sikrer reduceret belastning af forfoden og giver øget mobilitet
  • Når vi går, udsættes anklen for 3-5 gange vores kropsvægt. Belastningen koncentreres på små områder, og når brusken er slidt, gør det ekstra ondt

Hvad er årsagerne til ankelartrose?

I modsætning til artrose (slidgigt) i hofte eller knæ er den hyppigste årsag til ankelartrose tidligere skader. Det kan være sportsskader, fald, cykelulykker – eller en blanding. Patienter med svære forstuvninger eller tidligere brud udvikler hyppigst såkaldt ‘posttraumatisk artrose’, og står for 80 % af tilfældene. Mange er yngre mennesker, der stadig arbejder.

Hos de sidste 20 % opstår ankelartrosen som en følge af eksempelvis leddegigt eller psoriasisgigt på grund af inflammationen i leddene.

Hvad er symptomerne på artrose i anklen?

De mest almindelige symptomer på slidgigt i anklen er:

  • Smerter ved belastning
  • Nedsat bevægelighed
  • Hævelse og stivhed
  • Nedsat gangdistance

Smerterne opstår, når man belaster foden eller går på et ujævnt underlag. Det begrænser ens funktionsniveau, og man kan mindre og mindre i takt med, at artrosen forværres – gå kortere distancer og har svært ved at gå på trapper.

Har man et stående eller gående arbejde, kan det være svært at passe på grund af smerterne, ligesom man kan blive begrænset i sine fritidsaktiviteter. På den lange bane kan man også få smerter i hvile og om natten. Så ankelartrose er ret invaliderende.

Læs mere om årsager til smerter i anklen

Hvordan stilles diagnosen?

Først ser lægen på sygehistorien: smerter, hævelse, stivhed og nedsat funktion. Dernæst undersøges, om patienten har nedsat bevægelighed og smerter.
Vigtigst er billeddiagnostik, hvor der undersøges med stående CT-scanninger, som giver en præcis gengivelse af graden af slidgigt under belastning.

Hvordan behandles ankelartrose?

Overordnet anvendes konservativ behandling og operationer. Den konservative behandling består af smertestillende medicin, ankelstøtte eller bandage, aflastende fodtøj og eventuelt et specialindlæg fra en bandagist, som omfordeler trykket og mindsker generne.

Lægen kan også give blokader med binyrebarkhormon, som kan dæmpe symptomerne, men ikke helbreder årsagen.

Tidligere omfattede behandlingen også hyaluronsyre – især til yngre patienter eller ved tidlige stadier af slidgigt, hvor man gerne ville udskyde operationen. Men da dokumentationen ikke er entydig, tilbydes det ikke længere.

Hvad kan du selv gøre?

  • Undgå aktiviteter, der provokerer smerterne – kombineret med fodtøj, som aflaster anklen, og eventuelt en ankelstøttende bandage.
  • Vælg gerne en sko med gængesål, hvor foden ruller frem over skoen, så anklen ikke bevæger sig så meget og dermed ikke gør så ondt.
  • Du kan godt forsøge at træne, men leddet er jo slidt ned.
  • Vægttab hjælper, hvis du er overvægtig, da der kommer mindre belastning på leddet.

Læs om fodbehandling og mulighederne for tilskud til sko og fodindlæg

Få personlig rådgivning, når spørgsmålene melder sig

Du står ikke alene som medlem af Gigtforeningen. Tal med rådgivere, der lytter, guider og hjælper dig videre i hverdagen med gigt.

Bliv medlem

Hvornår er operation nødvendig?

Operation kan blive nødvendig, hvis det, du selv kan gøre, ikke hjælper – så dit aktivitetsniveau falder, og du afstår fra at gøre en masse ting.

Hvilken type operationer findes der?

Kirurgerne arbejder med et ledbevarende og et ikke-ledbevarende indgreb.

Ved lokal artrose særligt hos yngre kan der udføres såkaldte ‘aksekorrektioner’, så belastningen flyttes.

Nogle patienter kan have gavn af en kikkertoperation til oprensning af leddet i de tidlige stadier.

Er leddet slidt helt ned, tilbydes enten ankelprotese eller en stivgørende operation.
Protesen giver bedre bevægelighed og gangfunktion, men kan løsne sig over tid.
En stivgøring er mere robust, men du får en kortere skridtlængde og mister bevægelsen op og ned i anklen. Belastningen på de tilstødende led øges også og kan give behov for kirurgi her.

Behandlingen afhænger af din alder, aktivitetsniveau, knoglekvalitet og fejlstillinger. Men hvis forholdene tillader det, tilbydes oftest en protese.

Hvad er de nyeste fremskridt i behandlingen?

Det er især et fremskridt, at ankelproteserne er blevet meget bedre. De holder længere, og patienterne får en bedre funktion. Moderne ankelledsproteser har en holdbarhed på ca. 10 år men erfaringen viser, at 9 ud af 10 holder endnu længere. Generelt holder de dog kortere tid end hofte- og knæproteser.

Find svar på dine spørgsmål om artrose (slidgigt)

  • Hvad er artrose (slidgigt)?

  • Symptomer

  • Udredning og undersøgelser

  • Behandling

  • Gode råd til hverdagen

  • Viden og gode råd til håndartrose

En person tager sig til sin ene hånd - billedet signalerer smerter i hånden.

Forstå dine smerter bedre

Vores smertedagbog giver dig et overblik over dine smerter og hjælper dig til at forstå, hvad der er godt og mindre godt for dig i forhold til dine smerter. Den kan også være en hjælp, hvis du skal tale med din læge om håndtering og behandling af dine smerter.

Modtag smertedagbogen gratis direkte i din indbakke.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning

Om vores indhold