Sådan undersøger lægen for slidgigt (artrose)
Smerterne fra et led med slidgigt/artrose kan komme snigende eller pludseligt. Hvis de har stået på i flere dage, er det en god idé at gå til din praktiserende læge.
Hvad kan undersøgelserne omfatte?
- Klinisk undersøgelse: Lægen ser og mærker på leddet, undersøger bevægeligheden og trykker for at finde ømhed og forandringer.
- Røntgen: Viser knogleforandringer, udvækster og indsnævrede ledspalter (afstanden mellem to knogler).
- MR-scanning: Kan afsløre tidlige forandringer.
- Ultralydsscanning: Viser væskeophobning, betændelse samt tilstanden i sener, muskler og ledkapsler.
- Blodprøver: Kan bruges til at udelukke andre gigtsygdomme.
Ofte starter behandlingen med smertestillende medicin og øvelser. Hjælper det ikke, vil du blive henvist til fysioterapi, røntgen og evt. speciallæge.