Slidgigt i fingrene og hænderne (håndartrose)
Slidgigt i fingrene og hænderne (håndartrose) kan gøre selv små ting i hverdagen sværere. Her får du viden om symptomer, behandling og konkrete råd til, hvad du selv kan gøre for at lindre smerter og passe på dine hænder.
Hvad er slidgigt i fingrene kort fortalt?
- Slidgigt i fingrene og hænderne (håndartrose) er en kronisk ledsygdom, hvor brusken nedbrydes.
- Typiske symptomer er smerter, stivhed og nedsat styrke i fingrene.
- Behandling handler om smertelindring, ledmobiliserende øvelser og evt. bandagering.
Slidgigt i fingrene og hænderne (håndartrose) er en af de mest almindelige former for gigt og rammer mange – især med alderen. Når man taler om gigt i fingrene, mener de fleste slidgigt, som skyldes, at brusken i leddene gradvist bliver nedbrudt.
Det kan give smerter, stivhed og nedsat styrke i fingre og hænder – og det kan gøre helt almindelige ting som at skrive, åbne et glas eller knappe en skjorte sværere.
Hvis du er i tvivl om årsagen til dine smerter, kan du læse mere om smerter i fingre og håndled
Selvom navnet ’slidgigt’ kan lyde som om, leddene er slidt op, er det en misforståelse – derfor er ’artrose’ et mere fagligt korrekt navn.
Sygdommen kan ikke helbredes – men der er meget, du selv kan gøre for at lindre symptomerne og bevare funktionen i hænderne. Her får du et overblik over symptomer, årsager og behandling – og konkrete råd til din hverdag.
Viden om slidgigt i fingre og hænder (håndartrose)
-
Slidgigt i fingrene og hænderne (håndartrose) er en kronisk gigtsygdom, hvor brusken i leddene gradvist nedbrydes. Når brusken bliver tyndere, mister leddene deres støddæmpning, hvilket kan føre til smerter, stivhed og nedsat funktion.
Slidgigt rammer ofte hænderne. Typisk rammes tommelfingerens rodled samt de små led i fingrene, dvs. fingrenes mellemled og yderled – sidstnævnte ses oftest hos kvinder og ser ud til at være arvelig, da en mor tilsyneladende kan give sygdommen videre til sin datter.
Man kan godt både få artrose i håndleddet og tommelfingeren eller flere fingre på samme tid.
Ofte ses knogletilvækst i form af knuder ved yderleddene (Heberdens knuder) samt fortykkelse af mellemleddene. Artrose skyldes ikke slitage, så du skal fortsætte med at bruge dine hænder og være aktiv.
Der er mange, der har håndartrose. 400.000 danskere er i dag diagnosticeret med artrose, men præcis hvor mange, der har håndartrose, er uvist. Sygdommen rammer flest kvinder og opstår typisk efter 60-årsalderen.
Derfor er ’slidgigt’ et misvisende navn
Mange bruger betegnelsen ’slidgigt’, men fagligt kaldes det håndartrose. Navnet kan være misvisende og få nogle til at undervurdere deres smerter. Også hos lægen kan man opleve at få at vide, at der ikke er meget at gøre udover smertestillende medicin. Artrose skyldes dog ikke, at du har ’slidt’ dine led op, og at du dermed skal undgå at bruge dem. Tværtimod er det vigtigt at holde hænderne i gang. Der er nemlig meget, du selv kan gøre for at lindre symptomer og forbedre funktionen.
-
De mest almindelige symptomer på slidgigt i fingrene og hænderne (håndartrose) er smerter, stivhed og nedsat styrke i hænderne. Symptomerne udvikler sig ofte langsomt og kan variere i perioder, men bliver for mange mere vedvarende over tid.
- Smerter i fingre og hænder – især ved brug
- Stivhed – ofte værst om morgenen
- Hævede led i fingrene
- Nedsat bevægelighed og grebsstyrke
- Hårde knuder ved fingrenes yderled
Slidgigt er en af de hyppigste årsager til gigt i fingrene. Ondt i fingrene kan dog have flere årsager.
Få overblik over årsager til smerter i fingre og håndled -
Ja, gigt i fingrene og hænderne kan også skyldes leddegigt, som er en kronisk, autoimmun betændelsessygdom i leddene, hvor kroppens immunsystem angriber leddene. Det rammer ofte fingrenes grundled og mellemled samt håndled – og kræver en anden behandling end slidgigt.
-
Slidgigt i fingrene og hænderne udvikler sig typisk langsomt over tid og varierer fra person til person. Nogle oplever milde gener, mens andre får smerter, nedsat kraft og bevægelighed i hænderne, der påvirker hverdagen.
For mange gælder:
- Symptomerne kommer i perioder
- De kan stabilisere sig over tid
- Du kan selv påvirke forløbet med træning
-
Der er sjældent én forklaring på håndartrose, men flere faktorer spiller ind.
Risikofaktorer
- Alder
- Køn – ses hyppigst hos kvinder
- Arvelighed – genetik spiller en rolle
- Belastning gennem længere tid
- Tidligere skader eller brud i leddet
Myter om slidgigt
Du har måske hørt, at du skal stoppe med at knække fingre, hvis du vil undgå gigt i hænderne. Det er en myte, at den vanedannende tilbøjelighed skulle have den uheldige sideeffekt. Det samme gælder brugen af smartphones, der ikke fører til flere tilfælde af artrose i tommelfingrene end før.
Har vægt betydning for slidgigt?
Man har fundet en klar sammenhæng mellem overvægt og artrose i hofter og knæ. Flere studier har de seneste år antydet, at vægten også kan have en betydning for håndartrose. Årsagen kan være, at overvægt hos kvinder har indflydelse på hormonbalancen, der kan medvirke til, at brusken i leddene bliver ødelagt.
-
Behandling af slidgigt i fingrene og hænderne handler om at lindre smerter og bevare funktionen i hænderne. Det sker typisk gennem træning, aflastning af leddene, hjælpemidler og medicinsk behandling:
- Smertestillende medicin
- Lokal behandling med binyrebarkhormon-indsprøjtning
- Træning og ergoterapi
- Skinner og hjælpemidler
- Operation – i særlige tilfælde. Læs om kunstigt led i tommelfingeren
-
Slidgigt i fingrene kan ikke helbredes, men du kan gøre meget for at lindre symptomerne og bevare funktion i hænderne gennem træning, aktivitet og den rette behandling. Der findes endnu ingen medicinsk behandling, som kan kurere artrose i fingrene og hænderne.
Hvornår skal du søge læge?
- Hvis du har ømme fingerled eller går med et ømt håndled gennem længere tid, bør du konsultere din læge.
- Vær særlig opmærksom, hvis smerterne bliver værre, dine fingre ændrer form, eller hvis du mister funktion i hænderne.
Sådan udvikler symptomerne sig
- Symptomerne viser sig typisk i perioder og kan variere i styrke, men de bliver ofte mere vedvarende, efterhånden, som sygdommen udvikler sig.
- Et typisk mønster er, at smerterne især mærkes ved igangsætning – og aftager, når fingrene kommer i gang, men vender tilbage, når man fortsætter med aktiviteten.
- Oplever man også hvilesmerter, kan det være et tegn på, at gigtsygdommen er mere fremskreden.
Hvad kan du selv gøre ved slidgigt i fingrene?
Du kan selv gøre meget for at lindre smerter og forbedre funktionen i hænderne ved slidgigt. Det vigtigste er at holde hænderne i gang, træne dem og aflaste leddene i hverdagen.
Det er muligt at få det bedre – uanset hvor slemt, det er. Men der er noget arbejde i at finde frem til, hvad der virker for lige præcis dig.
Marianne Hørdum, ergoterapeut med speciale i hænder fra Sano Gigtcenter og Tine Lund Larsen, ergoterapeut i Gigtforeningens rådgivning, giver dig nedenfor nogle gode råd til din hverdag.
Ergoterapeuternes konkrete råd om håndartrose
-
Håndtræning er en effektiv behandling uden bivirkninger – den giver øget blodgennemstrømning, så leddene får næring, og som styrker både deres stabilitet og bevægelighed. Din håndartrose kan derfor blive meget bedre, hvis du får den rigtige træning. Hvilken træning afhænger af, hvor din artrose sidder og af, hvordan den påvirker dig i forhold til fleksibilitet, bevægelighed og smerte. Få vejledning hos en ergoterapeut, der kan lave en håndundersøgelse og rådgive dig i øvelser, hjælpemidler og eventuelt skinner.
-
Udover håndtræning er den daglige brug af hænder og fingre vigtig for både håndfunktion og smertelindring. Jo før i sygdomsforløbet, du kommer i gang med at have fokus på ledaflastning kombineret med øvelser, jo bedre. Men heldigvis er det aldrig for sent. Og hver lille forbedring af bevægelighed og smertelindring tæller.
Håndartrose kan altså lindres, hvis du begynder at bruge dine hænder på en anden måde end hidtil. Og her kan selv små justeringer gøre en stor forskel. Det handler om at holde sine hænder i gang og at finde andre måder at udføre de daglige aktiviteter på, så du belaster dine led mindst muligt.
Ledaflastende principper er f.eks., hvor du bruger to hænder i stedet for en, fordi det hjælper at dele belastningen over flere led og bruge de store muskler i stedet for de små:
- Fordel belastningen over flere – og større – led. Brug f.eks. begge hænder til at holde på kruset, eller brug en rygsæk i stedet for en bærepose.
- Brug leddene i deres bevægeretning. Vrid dem ikke.
- Arbejd med dine led i midterstilling, altså hverken helt bøjede eller helt strakte.
- Hold pauser og sørg for variation, når du arbejder med dine hænder, så du ikke belaster de samme led i længere tid. Sidder du f.eks. med telefonen eller strikketøjet over tid. så varier og skift stilling ofte.
-
Der findes rigtig mange gode hjælpemidler. Det er dog forskelligt, hvad der fungerer for den enkelte.
Et godt hjælpemiddel er f.eks. den ergonomiske brødkniv, hvor skaftet er vinklet, så man bruger de store led i skulderen og albuen i stedet for de små fingerled.Få flere tips til hjælpemidler og ledaflastende teknikker i køkkenet
Prøv f.eks. også et skumhåndtag, der fortykker greb og håndtag. De findes i forskellige tykkelser og kan sættes på blyanter, bestik, skruetrækkere, hæklenåle osv. Det tykke greb gør, at du kan gribe om tingene uden at skulle bøje så meget i leddene og på den måde får et stærkere greb.
-
Pauser og variation er afgørende for, at du kan blive ved med at udføre dine hverdagsaktiviteter. Du kan måske fint skrælle kartofler til en middag for to, men må sige nej til at skrælle til middagen for hele familien. Strikketøjet kan du sidde med i 10 minutter ad gangen, men ikke som førhen i flere timer. Og måske kan du have gavn af ergonomiske strikkepinde, som kan aflaste fingre og hænder.
Det er meget individuelt, hvad man kan holde til med håndartrose, og det kan også svinge i perioder. Derfor handler det hele tiden om at prøve sig frem og mærke efter – og finde en balance.
-
Det er behageligt at få varmet hænderne op, når du har smerter, men varmen løsner også leddene, så du får et kraftigere greb samt større fleksibilitet og bevægelighed. Al slags varme er godt, men en kornpude er særlig god, fordi den kan varmes i mikrobølgeovnen, og den er ikke hård ved huden som varmt vand – og har i modsætning til en elektrisk varmepude ingen ledninger og køler selv ned. Varm den op til lidt varmere end kropstemperatur, og sid med den i ca. et kvarter, før du skal i gang med en aktivitet.
Hvor kan du få hjælp og behandling for slidgigt i hænderne?
Har du moderat til svær håndartrose, er det en god idé at opsøge en ergo- eller håndterapeut, der kan afklare det ideelle forløb for dig. Her kan I tale om træning, hjælpemidler og eventuelle aflastende skinner.
Privat ergoterapi skal du som udgangspunkt betale selv. På Sano Gigtcenter kan du også tilkøbe individuel vejledning og træning.
En del sundhedsforsikringer dækker ergoterapi, ellers har du flere muligheder for at få hjælp fra din kommune:
Genoptræning efter Servicelovens § 86 eller Ældrelovens §10
Kommunen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse. Hvis dit funktionsniveau er nedsat pga. din håndartrose, kan du spørge i din kommunes sundhedscenter, om du kan få træning efter Servicelovens § 86 eller som en del af et forløb efter Ældrelovens §10.
Servicelovens § 112
Du kan søge om skinner og hjælpemidler efter Servicelovens § 112, hvis du har et varigt nedsat funktionsniveau, og hvis det kan afhjælpe følgerne eller lette din dagligdag.
Få hjælp hos Gigtforeningens rådgivning
Ofte stillede spørgsmål om slidgigt i fingrene
-
De første tegn på slidgigt i fingrene er typisk smerter og stivhed i leddene – ofte om morgenen eller efter, at du har brugt hænderne. Du kan også opleve nedsat styrke i fingrene og begyndende hævelse i leddene.
-
Slidgigt i fingrene opleves ofte som smerter i leddene, der bliver værre, når du bruger hænderne. Mange beskriver også stivhed, nedsat bevægelighed og ømhed i fingrene – især i perioder.
-
Slidgigt kan ikke trænes væk, men den rette træning kan lindre smerter og forbedre bevægeligheden og styrken i hænderne. Derfor er håndtræning en vigtig del af behandlingen.
