Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
Person hviler hovedet på armen ved siden af en kop varm drik.
  • Hjem
  • Hverdagen

Træthed (fatigue) – viden og råd

Mange mennesker med inflammatorisk gigtsygdom og andre kroniske smerter, f.eks. udløst af slidgigt, oplever en overvældende træthed. Det er ikke almindelig træthed, men en helt særlig type træthed kaldet fatigue, som man ikke kan sove sig fra. Her kan du blive klogere på gigt og træthed og få gode råd.

På denne side

  • Hvad er fatigue?

  • Hvorfor bliver man ramt af fatigue?

  • Gode råd til at håndtere fatigue

Senest opdateret 16.06.2026

Træthed, hvor hvile og søvn ikke hjælper

Nedsat ledbevægelighed, hævede og stive led, der gør ondt. Det er nogle af de symptomer, man oftest forbinder med inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt, rygsøjlegigt og en række bindevævssygdomme. Men en særlig gigtrelateret træthed, der kaldes fatigue, hører også til listen over væsentlige gigtsymptomer.

Fatigue er ikke den almindelige træthed, som alle mennesker oplever, når de mangler søvn eller har presset sig selv for hårdt i en periode. Det er en træthed, der føles som fuldstændig udmattelse, og den forsvinder ikke ved hvile eller søvn.

Lyt til et afsnit af podcasten, ‘Av min krop ‘ der handler om fatigue

Når træthed er invaliderende

Fatigue kan være den største udfordring ved at leve med gigt. For nogle er trætheden mere belastende end de kroniske smerter, der ofte følger med en gigtsygdom.

Trætheden kan virke helt uoverskuelig og være så udtalt, at den er invaliderende. Her påvirker trætheden alle dele af livet, f.eks. evnen til at passe sit arbejde, tage sig af familien eller fastholde det sociale liv.

Træthed, der er svær at forklare og forstå

Hvis du lever med fatigue, har du måske svært at forklare andre, hvordan trætheden føles, og hvordan den påvirker dit liv. Og måske har din omverden svært ved at forstå og anerkende trætheden, fordi den ikke kan ses – og fordi ”alle jo er trætte indimellem”.

Det kan også være, at du ikke selv er bevidst om, at der kan være en sammenhæng mellem trætheden og din gigtsygdom.

Hvad skyldes træthed (fatigue) ved gigtsygdom?

  • Teorien bag den særlige træthed er, at aktivitet i gigtsygdommen udsætter din krop for ”stress”. Kroppen er altså på fysisk overarbejde for at bekæmpe betændelsestilstanden i leddene – også når du sover. Men fatigue er ikke nødvendigvis afhængig af, om der er aktivitet i din gigtsygdom. Du kan derfor også opleve den udmattende træthed, selvom der ikke er mærkbar betændelsestilstand i dine led.

  • Dine smerter kan også være årsagen til trætheden. Smerterne optager en stor del af din opmærksomhed, og stiller store krav til din psyke. Du havner nemt i en ond spiral, fordi smerter øger trætheden – og træthed øger oplevelsen af smerter. Derfor er det vigtigt, at du finder ud af, hvad du kan gøre for, at trætheden ikke fylder for meget.

  • Man taler både om generel træthed, fysisk træthed og mental træthed. Du kan altså godt have fysisk overskud, men ikke have overskud til at planlægge en familiefødselsdag eller et skolearrangement. Andre kan omvendt opleve at have overskud til at planlægge og håndtere udfordringer i hverdagen, men ikke have energien til at gå en tur.

    Uanset hvilken form for træthed, du oplever, vil det vise sig i mindre motivation og aktivitet i hverdagen. Du kan derfor opleve ikke at have overskud, til det du plejer.

Her er 8 gode råd til at håndtere fatigue

1. Tal med andre om trætheden

Vær åben om din træthed

Det er vigtigt, du fortæller dine nærmeste om din træthed, og hvordan fatigue adskiller sig fra almindelig træthed. Træthed påvirker humøret hos de fleste mennesker, og derfor kan det rydde nogle misforståelser af vejen, hvis du er åben om, hvordan du har det.

Tal med din læge

Du bør også tale med din læge om din træthed, da den i nogle tilfælde kan skyldes anden sygdom end gigtsygdom, f.eks. stofskiftesygdom. Derudover kan træthed være en bivirkning af medicin, f.eks. betablokkere, smertestillende medicin og sovemedicin. Smerter kan også i sig selv være forbundet med træthed, og det kan være, at du kan smertedækkes bedre.

Der er desværre ingen lægemidler, der kan behandle fatigue. Men forskning viser, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på fatigue.

Derudover har din søvnkvalitet indflydelse på oplevelsen af træthed.

Tal med dine pårørende

Det kan være svært for omgivelserne at forstå denne form for træthed. Øv dig i at sætte ord på og fortæl dem, hvordan de kan hjælpe dig.

Trætheden kan også gøre, at du bliver mere irritabel eller mindre interesseret i dine omgivelser. Det kan være en god idé at sætte ord på, at det er fordi, du ikke har overskud, og at det ikke skyldes dem.

2. Prioriter det, der er vigtigst for dig

Det er vigtigt, at du prioriterer i hverdagen, så du har overskud til de aktiviteter, der er vigtigst for dig.

  • Vælg de aktiviteter, der giver dig energi, og fravælg så vidt muligt de aktiviteter, der dræner dig for energi.
  • Prøv at skabe et overblik over din hverdag, og bliv god til at planlægge dine opgaver og gøremål.
  • Du kan eventuelt skrive dagbog, så du på den måde bliver mere bekendt og fortrolig med din træthed.

3. Vær sammen med andre

Det er vigtigt, at du prioriterer det sociale samvær, da det gavner både humør og smerter på en positiv måde – og husk, at du ikke behøver være fuld af overskud for at være sammen med dine nærmeste.

Find arrangementer nær dig

4. Få styr på dine aktiviteter og arbejdsopgaver

Gennemgå dine daglige aktiviteter – evt. sammen med en ergoterapeut – og overvej, om du kan udføre dem på en mere energibesparende måde.

  • Det kan være, du kan sidde ned, når du folder vasketøj eller laver mad.
  • Det kan også være, du bruger meget energi på at finde ting frem fra køkkenskabene.
  • Det kan muligvis også lette dig, hvis du får leveret dine dagligvarer til døren. Der er flere muligheder online.
  • Gå også dine arbejdsopgaver igennem og undersøg, om der er mulighed for at tilrettelægge dit arbejde på en anden måde.

5. Husk at hvile dig

Find en god balance mellem aktivitet og hvile. Både krop og psyke kommer sig hurtigere, hvis du ikke når at køre helt træt, før du hviler eller holder en pause. Efterhånden som du finder din balance, kan du varsomt øge perioder for aktivitet og forkorte hvileperioderne.

Sørg for gode vaner i forbindelse med søvn.

6. Tænk på, hvad du spiser og drikker

Sund kost og fornuftige drikkevaner betyder også meget, hvis du døjer med fatigue. En sund og varieret kost kan være med til at sikre dig nødvendige næringsstoffer, så du får tilstrækkeligt med vitaminer, mineraler, proteiner, fedtsyrer og andre vigtige næringsstoffer. Mangel på næringsstoffer kan øge din træthed.

Nogle oplever at få mere energi ved at holde blodsukkeret stabilt.

Det kan du f.eks. opnå ved at:

  • Spise flere af de såkaldte komplekse kulhydrater som fuldkornsprodukter, kartofler og grove grøntsager.
  • Fordele dagens måltider mere jævnt ud over dagen, så hovedmåltiderne suppleres af sunde mellemmåltider.

Læs mere om kost når du har gigt

7. Planlæg indkøb og madlavning

Fatigue kan påvirke appetit, madvalg eller overskud til madlavning. Du kan forsøge at gøre det nemmere at få sund mad på dage med træthed ved at planlægge indkøb og madlavning.

Du kan f.eks.:

  • Lave store portioner af mad på dage med overskud og gemme noget til underskudsdage.
  • Bruge frosne eller andre klargjorte grøntsager
  • Vælge retter med kort tilberedningstid og få ingredienser eller købe færdigretter, hvor du går efter Nøglehulsmærket.

Få inspiration til gigtvenlig mad

8. Vær fysisk aktiv – det giver dig energi

Selvom fatigue kan gøre det uoverskueligt at motionere, er det vigtigt, du holder dig fysisk aktiv. Fysisk aktivitet kan gøre en stor forskel, når du skal håndtere trætheden. Fysisk aktivitet kan nedsætte fornemmelsen af træthed og give dig mere energi til dine daglige aktiviteter.

Få motion ind i hverdagen

Prøv at få indarbejdet bevægelse og motion i hverdagen – lidt er bedre end ingenting.

Du kan f.eks.: 

  • Tage trapperne i stedet for elevatoren.
  • Parkere lidt væk fra dit arbejde, så du får en lille gåtur ud af det.
  • Tage cyklen i stedet for at tage bilen.
  • Indføre pausegymnastik på dit arbejde.

Find dit niveau

Husk at planlægge de fysiske aktiviteter, så det passer til dit niveau. En fysioterapeut med kendskab til gigt og træthed kan hjælpe dig med at lægge et træningsprogram, der passer til netop dig.

På de dage, hvor energien er i bund pga. træthed og evt. smerter, betyder det meget bare at gå en kort tur.

På de dage, hvor du har energi, mindre træthed og færre smerter, kan du cykle en tur, gå en lang tur, træne i varmtvandsbassin eller udføre dit træningsprogram.

Det må gerne være sjovt

Det er en god idé at finde en motionsform, som passer godt til dig. Det er nemmere at holde fast i motivationen, hvis du synes, det er spændende eller sjovt.

Få inspiration og gode råd om bevægelse og træning

Gode råd til at håndtere træthed og fatique

Gitte Møller Jensen står foran en væg med storblomstret motiv.

Få mere overskud i din hverdag

De fleste kender til følelsen af at have for lidt energi til alt det, de gerne vil. Når du har en kronisk sygdom, er dit system og din krop i forvejen på overarbejde – og så bruger du din samlede energi hurtigere. Energiforvaltning handler om, at lære dit nye batteri at kende. Og om at holde pauser. Her får du konkrete råd til at få energien til at række længere. 

Person sidder i en lænestol og læser i et magasin.

Få mere overskud: Lær at styre din energi med gigt

Få viden og gode råd om, hvordan du kan prioritere din energi i hverdagen, så du får mere overskud til de aktiviteter, der er vigtigst for dig.

Når du skal mødes med kommunens sagsbehandler

Hvis du skal mødes med din sagsbehandler i kommunen for at tale om din situation og mulighederne for hjælp, skal du huske at beskrive din træthed, og hvad den betyder i din hverdag.

Det har blandt andet en betydning, når sagsbehandleren skal vurdere evt. nedsættelse af din funktionsevne i forbindelse med ansøgning om f.eks. merudgifter efter § 100 i Serviceloven.

Det kan f.eks. være, du har behov for at sove et par timer i løbet af dagen eller har brug for at holde en pause efter en halv times aktivitet. Det er vigtigt, at du beskriver det så præcist som muligt.

Det samme gælder, når din arbejdsevne skal vurderes i forbindelse med en langvarig sygemelding. Her er det også vigtigt, at sagsbehandleren får din præcise beskrivelse af, hvad trætheden betyder i forhold til din hverdag og dit arbejde.

Få flere gode råd til dialogen mellem dig og kommunens medarbejdere

Fagansvarlig

Nanna Bacci Hartz

Nanna Bacci Hartz

Sygeplejerske i Rådgivningen

Mere om Nanna

Vil du fordybe dig?

  • Energiforvaltning

    Lær at planlægge din energi og prioritere det vigtigste.

  • Ske-teorien

    Forstå hvorfor fatigue påvirker din energi – og hvordan du kan forklare det til andre.

Mennesker står glade sammen og signalerer fællesskab

Bliv medlem og stå stærkere med Gigtforeningen

Som medlem får du adgang til viden, rådgivning og fællesskab, der gør en forskel i hverdagen med gigt.

Du får blandt andet:

  • Personlig 1:1‑rådgivning, når du har brug for støtte og vejledning.
  • Gigtmagasinet 4 gange om året med viden, råd og personlige fortællinger.
  • Fællesskab med andre, der lever med gigt og forstår din situation.
  • Rabat på produkter, træning og oplevelser, der giver dig energi og øget livskvalitet.
Bliv medlem i dag

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Kontakt os
  • Om os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Bliv erhvervspartner
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning

Om vores indhold