Slidgigt (artrose) og træning
Hvis du lider af artrose, kan du selv gøre meget med målrettet slidgigt træning. F.eks. kan træning af knæ med slidgigt dæmpe dine gener.
Når du har artrose, er der så mange gode grunde til at være aktiv, at det ikke giver mening at lade vær. Målrettet træning kan nemlig lindre de fleste – og for nogle alle – symptomer på artrose.
Sådan siger Søren Thorgaard Skou. Han er professor på Syddansk Universitet og forskningsleder på Slagelse Sygehus, og så er han en af ophavsmændene bag GLA:D-træning.
Træning reducerer smerter, forbedrer den fysiske funktion og øger livskvaliteten. Alle de undersøgelser, vi har lavet, viser, at mennesker med artrose, som træner, får det bedre end dem, der ikke gør. Vi er helt sikre på, at træning virker!
Søren Thorgaard Skou, professor og forskningsleder
Stærke muskler beskytter dine led
Forskning viser, at træning og bevægelse – udover at forbedre muskelstyrken – også styrker evnen til at kontrollere et led under bevægelse. Det hedder proprioception, når nervesystemet arbejder sammen med musklerne om at styre et led.
“Jo stærkere musklerne omkring et led er, jo bedre kan du styre det led – og i højere grad modstå den belastning, det er at gå på trapper, rejse sig fra en stol og alt det andet du gør i løbet af en dag. Det betyder også, at du mindsker risikoen for fald og skader, der kan give endnu flere smerter,” siger professoren.
Du må gerne være aktiv, selvom du har ondt, og det er heller ikke bekymrende, hvis dine smerter bliver lidt værre, imens du træner
En god tommelfingerregel er, at smerterne skal forsvinde eller vende tilbage til deres normale niveau indenfor 24 timer.
Når du har artrose, vil du typisk opleve, at brusken i leddene forsvinder, og det vil i nogle tilfælde nedsætte bevægeligheden i dine led.
“Du træner ikke, fordi du skal genskabe brusken – for det kan man ikke. Brusken er væk, når den er væk. Men du kan påvirke strukturerne rundt om leddet, og på den måde forbedrer du leddets funktion alligevel,” forklarer Søren Thorgaard Skou.
Træning modvirker inflammation
Hvis du forstuver din ankel, opstår der en akut inflammation. Anklen bliver hævet og øm og sender signal til hjernen om at tage den med ro, så anklen kan hele og komme sig.
Har du en kronisk sygdom, som f.eks. artrose, er inflammationen til stede i kroppen hele tiden – dog på et lavere niveau end ved en forstuvning. Og i modsætning til den inflammation, der opstår i den forstuvede ankel, hjælper det som oftest ikke at tage den med ro – snarere tværtimod.
Én af årsagerne til, at træning virker så godt på artrose, er højst sandsynligt, at den fysiske aktivitet stimulerer frigivelsen af nogle anti-inflammatoriske stoffer. Det reducerer fedtet omkring organerne, hvilket betyder, at kroppen helt basalt får det bedre. Den sænker sit beredskab,
forklarer Søren Thorgaard Skou.
Belastning styrker dine knogler og muskler
Når vi har ondt et sted, falder vi ofte i den fælde at forsøge at skåne det. Men når du har artrose, må du gerne være aktiv, selvom du har smerter.
Læs om hvordan du træner med smerter
I de fleste tilfælde vil smerterne faktisk kun forværres, hvis du ikke bruger dine muskler og led.
“Når du belaster din krop med fysisk aktivitet, bliver den mere modstandsdygtig. Knoglerne og musklerne bliver stærkere. Kroppen er skabt til at blive belastet og er så smart indrettet, at den tilpasser sig den belastning, du udsætter den for. Så hvis du slet ikke belaster den, vænner den sig til det og tænker: ’Jeg behøver ikke at gøre noget’,” siger Søren Thorgaard Skou og fortsætter:
Belastning må ikke kun forstås negativt, for det er enormt vigtigt for, at din krop holder sig sund
Træning styrker troen på egne evner
Når vi taler om fysisk aktivitet, er det ofte med de fysiske fordele for øje. Men når du dyrker motion frigiver kroppen endorfiner, som giver dig en følelse af både fysisk og mentalt velvære.
Træning kan også give dig en følelse af handlekraft og styrke troen på, at du selv kan gøre noget ved dine symptomer.
“Vi taler meget om smerter og funktion, når vi har med kronisk sygdom at gøre. Men vi ved også, at gigt har indflydelse på, hvor deprimeret, stresset eller angst man er. Mange, der lever med en gigtsygdom, kan fortælle, hvordan det at bevæge sig også påvirker humøret, søvnen og den generelle livskvalitet,” afslutter Søren Thorgaard Skou.
