Gå til indhold
Gigtforeningen logo
  • Viden
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
  • Viden
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Symptomer
    • Diagnoser
    • Behandling
    • Forskning
  • Hverdagen
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Smerter
    • Træning
    • Træthed
    • Mental sundhed
    • Kost
    • Relationer
    • Arbejdsliv
    • Offentlig støtte
    • Hjælpemidler
  • Fællesskabet
    • Tilbage
    • Oversigt
    • Frivillig
    • Arrangementer
    • Medlemskab
    • Diagnosenetværk
    • Kredse og lokalgrupper
  • Få rådgivning
  • Bliv medlem
Hero baggrundsbillede
  • Hjem
  • Viden

Symptomer på gigt: De mest almindelige tegn

Har du ledsmerter og hævede led? Hvis du har stillet dig selv det spørgsmål, kan denne side hjælpe dig med at blive klogere på dine symptomer, og på hvornår du bør kontakte lægen.

Der findes mere end 200 gigtsygdomme. Den store fællesnævner for de fleste af dem er smerter og stivhed i leddene.

Hvor kraftige symptomerne er kan variere meget, og det er ikke unormalt, at du i perioder ingenting mærker, mens du i andre perioder er meget generet og påvirket.

Hvad er symptomer på gigt, og hvornår skal jeg søge læge?

Lyt til kroppen, og reager altid, hvis du er bekymret eller mærker, at noget er anderledes. Tidlig behandling kan gøre en stor forskel – både ift. dine smerter og din livskvalitet fremover.

Kontakt din læge, hvis:

  • Du har ledsmerter, der varer i mere end to uger, eller som bliver værre over få dage.
  • Du får stærke smerter uden nogen umiddelbar forklaring.
  • Dine led er hævede, varme og ømme.
  • Dine smerter stråler ud i arme eller ben.
  • Du har feber.
  • Du føler dig træt, selvom du sover nok.
  • Du taber dig uden grund.

Søg lægehjælp omgående, hvis du har:

  • Lammelser eller nedsat kraft i det ene eller begge ben.
  • Føleforstyrrelser.
  • Svært ved at styre vandladning og/eller afføring.
Person holder sig på skulderen og den nederste del af ryggen med smerte.

Har du smerter på kroppen?

Få et overblik over de mest typiske årsager – så du bedre kan forstå dine symptomer.

Bliv klogere på dine smerter

Inflammatorisk gigt eller artrose (slidgigt)?

Gigtsygdomme kan deles op i to overordnede kategorier: inflammatoriske gigtsygdomme og artrose (slidgigt). Uanset hvilen type gigt, der er tale om, starter udredningen hos din egen læge.

Symptomer på inflammatorisk gigt

Inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt og psoriasisgigt er autoimmune og kroniske. Det mest typiske symptom er inflammation i leddene, som bliver hævede, varme og ømme. I nogle tilfælde kan inflammationen dog skyldes krystaller (som ved urinsyregigt) eller overbelastning, og derfor er det vigtigt at få en præcis diagnose.

Hvis din læge mistænker, at du har en inflammatorisk gigtsygdom, vil du typisk blive henvist til en reumatolog for yderligere undersøgelser og behandling.

Symptomer på artrose (slidgigt)

Artrose opstår, når den brusk, der får knoglerne til at glide ubesværet mod hinanden, er beskadiget eller nedbrudt. Det kan give smerter og kan føre til at:

  • Dit led knaser og/eller klikker.
  • Dine led er stive, især om morgenen.
  • Dine led ændrer form.

Hvis du har artrose, vil din primære kontakt være din egen læge. Alt efter hvor fremskreden din artrose er, kan lægen sende dig videre til forskellige typer af behandling.

Fagansvarlig

Henrik Skjødt

Henrik Skjødt

Reumatolog i Rådgivningen

Mere om Henrik

Læs om symptomer på gigtdiagnoser

Sorter
Klik for at filtrere accordion-elementer efter tema, eller vælg "Alle temaer" for at vise alle emner.
  • Artrose (slidgigt)

    Nedbrydning af ledbrusk, der kan give smerter, stivhed og nedsat funktion.

  • Hypermobilitet

    Øget leddenes bevægelighed, som kan give smerter og nedsat stabilitet.

  • Fibromyalgi

    Giver udbredte muskelsmerter, ømhed og træthed uden synlig betændelse.

  • Knogleskørhed (osteoporose)

    Svækkede knogler med øget risiko for brud.

  • Spinalstenose og spondylose

    Indsnævring pga. slid i rygsøjlen, der kan klemme nervevæv.

  • Diskusprolaps

    En disk i ryggen presses ud og trykker på nerver med smerter til følge.

  • Raynauds syndrom

    Periodisk nedsat blodforsyning i fingre/tæer pga indsnævring af blodkar, der giver farveskift (hvide fingre).

  • Urinsyregigt og podagra

    Betændelse i led forårsaget af krystaller af urinsyre.

  • Leddegigt

    Autoimmun betændelse i led, der nedbryder brusk og knogle og giver smerter.

  • Sjögrens sygdom

    Autoimmun betændelse i kirtler, som mindsker tårer og spyt i øjne og mund.

  • Psoriasisgigt

    Betændelse i led, sener og rygsøjle, der giver smerter

  • Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse

    Betændelse i muskler og blodkar, som giver smerter.

  • Spondylartrit

    Gigtsygdomme med betændelse i rygsøjlen og bækkenet.

  • Morbus Bechterew (Rygsøjlegigt)

    Kronisk betændelse i rygsøjlen, som giver smerter og stivhed.

  • Reaktiv gigt

    Ledbetændelse, der opstår efter en infektion i kroppen.

  • Børnegigt

    Kronisk betændelse i led, som giver smerter, hævelse og stivhed.

  • Bindevævssygdomme

    Autoimmune sygdomme, der giver betændelse og påvirker kroppens bindevæv.

  • Anti-fosfolipid syndrom

    Forstyrrer blodets størkning og øger risikoen for blodpropdannelse.

  • Lupus (SLE)

    Autoimmun betændelsestilstand, der kan påvirke mange af kroppens organer.

  • MCTD

    Autoimmun sygdom med betændelse i bindevæv og symptomer fra flere organer.

  • Myositis

    En gruppe autoimmune muskelsygdomme, der giver betændelse og svækkelse af muskler.

  • Sklerodermi

    Fortykkelse og arvævsdannelse i hud og bindevæv.

  • Vaskulitis

    Betændelse i blodkar, der påvirker blodforsyningen til væv.

  • Behcets sygdom

    Giver betændelse i blodkar og slimhinder med sår og hudforandringer.

  • Små vaskulitter (GPA og MPA)

    Betændelse i små blodkar, som kan skade forskellige organer.

  • Takayasus arteritis

    Betændelse i store blodkar, som kan mindske blodgennemstrømningen.

Smerter i hænderne

Få overblik over dine smerter

Smertedagbogen giver dig overblik over dine smerter og hjælper dig til at forstå, hvad der er godt og mindre godt for dig i forhold til dine smerter.

Den kan også være en hjælp, hvis du skal tale med din læge om håndtering og behandling af dine smerter.

"*" indikerer påkrævede felter

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
*

En aktiv forkæmper siden 1936

Gigtforeningen logo

Gigtforeningen
Tobaksvejen 2A
2860 Søborg

CVR nr. 42061611

39 77 80 00
info@gigtforeningen.dk

  • Om os
  • Kontakt os
  • Er du forsker?
  • Kort nyt
  • Presse
  • Partnerskaber
  • Nyhedsbrev
  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn
2026 Gigtforeningen

Cookiepolitik

Privatlivspolitik

Brugerbetingelser

Whistleblowerordning