Symptomer på gigt: De mest almindelige tegn
Har du ledsmerter og hævede led? Hvis du har stillet dig selv det spørgsmål, kan denne side hjælpe dig med at blive klogere på dine symptomer, og på hvornår du bør kontakte lægen.
Der findes mere end 200 gigtsygdomme. Den store fællesnævner for de fleste af dem er smerter og stivhed i leddene.
Hvor kraftige symptomerne er kan variere meget, og det er ikke unormalt, at du i perioder ingenting mærker, mens du i andre perioder er meget generet og påvirket.
Hvad er symptomer på gigt, og hvornår skal jeg søge læge?
Lyt til kroppen, og reager altid, hvis du er bekymret eller mærker, at noget er anderledes. Tidlig behandling kan gøre en stor forskel – både ift. dine smerter og din livskvalitet fremover.
Kontakt din læge, hvis:
- Du har ledsmerter, der varer i mere end to uger, eller som bliver værre over få dage.
- Du får stærke smerter uden nogen umiddelbar forklaring.
- Dine led er hævede, varme og ømme.
- Dine smerter stråler ud i arme eller ben.
- Du har feber.
- Du føler dig træt, selvom du sover nok.
- Du taber dig uden grund.
Søg lægehjælp omgående, hvis du har:
- Lammelser eller nedsat kraft i det ene eller begge ben.
- Føleforstyrrelser.
- Svært ved at styre vandladning og/eller afføring.
Inflammatorisk gigt eller artrose (slidgigt)?
Gigtsygdomme kan deles op i to overordnede kategorier: inflammatoriske gigtsygdomme og artrose (slidgigt). Uanset hvilen type gigt, der er tale om, starter udredningen hos din egen læge.
Symptomer på inflammatorisk gigt
Inflammatoriske gigtsygdomme som leddegigt og psoriasisgigt er autoimmune og kroniske. Det mest typiske symptom er inflammation i leddene, som bliver hævede, varme og ømme. I nogle tilfælde kan inflammationen dog skyldes krystaller (som ved urinsyregigt) eller overbelastning, og derfor er det vigtigt at få en præcis diagnose.
Hvis din læge mistænker, at du har en inflammatorisk gigtsygdom, vil du typisk blive henvist til en reumatolog for yderligere undersøgelser og behandling.
Skal du til reumatolog?
Vores eksperter har lavet en guide, så du kan gå trygt ind til din første konsultation.
Symptomer på artrose (slidgigt)
Artrose opstår, når den brusk, der får knoglerne til at glide ubesværet mod hinanden, er beskadiget eller nedbrudt. Det kan give smerter og kan føre til at:
- Dit led knaser og/eller klikker.
- Dine led er stive, især om morgenen.
- Dine led ændrer form.
Hvis du har artrose, vil din primære kontakt være din egen læge. Alt efter hvor fremskreden din artrose er, kan lægen sende dig videre til forskellige typer af behandling.
Læs om symptomer på gigtdiagnoser
-
Artrose (slidgigt)
Nedbrydning af ledbrusk, der kan give smerter, stivhed og nedsat funktion.
-
Hypermobilitet
Øget leddenes bevægelighed, som kan give smerter og nedsat stabilitet.
-
Fibromyalgi
Giver udbredte muskelsmerter, ømhed og træthed uden synlig betændelse.
-
Knogleskørhed (osteoporose)
Svækkede knogler med øget risiko for brud.
-
Spinalstenose og spondylose
Indsnævring pga. slid i rygsøjlen, der kan klemme nervevæv.
-
Diskusprolaps
En disk i ryggen presses ud og trykker på nerver med smerter til følge.
-
Raynauds syndrom
Periodisk nedsat blodforsyning i fingre/tæer pga indsnævring af blodkar, der giver farveskift (hvide fingre).
-
Urinsyregigt og podagra
Betændelse i led forårsaget af krystaller af urinsyre.
-
Leddegigt
Autoimmun betændelse i led, der nedbryder brusk og knogle og giver smerter.
-
Sjögrens sygdom
Autoimmun betændelse i kirtler, som mindsker tårer og spyt i øjne og mund.
-
Psoriasisgigt
Betændelse i led, sener og rygsøjle, der giver smerter
-
Muskelgigt og kæmpecelle-karbetændelse
Betændelse i muskler og blodkar, som giver smerter.
-
Spondylartrit
Gigtsygdomme med betændelse i rygsøjlen og bækkenet.
-
Morbus Bechterew (Rygsøjlegigt)
Kronisk betændelse i rygsøjlen, som giver smerter og stivhed.
-
Reaktiv gigt
Ledbetændelse, der opstår efter en infektion i kroppen.
-
Børnegigt
Kronisk betændelse i led, som giver smerter, hævelse og stivhed.
-
Bindevævssygdomme
Autoimmune sygdomme, der giver betændelse og påvirker kroppens bindevæv.
-
Anti-fosfolipid syndrom
Forstyrrer blodets størkning og øger risikoen for blodpropdannelse.
-
Lupus (SLE)
Autoimmun betændelsestilstand, der kan påvirke mange af kroppens organer.
-
MCTD
Autoimmun sygdom med betændelse i bindevæv og symptomer fra flere organer.
-
Myositis
En gruppe autoimmune muskelsygdomme, der giver betændelse og svækkelse af muskler.
-
Sklerodermi
Fortykkelse og arvævsdannelse i hud og bindevæv.
-
Vaskulitis
Betændelse i blodkar, der påvirker blodforsyningen til væv.
-
Behcets sygdom
Giver betændelse i blodkar og slimhinder med sår og hudforandringer.
-
Små vaskulitter (GPA og MPA)
Betændelse i små blodkar, som kan skade forskellige organer.
-
Takayasus arteritis
Betændelse i store blodkar, som kan mindske blodgennemstrømningen.
