Facetledsartrose – en form for slidgigt i ryggen
Facetleddene er små led langs rygsøjlen, som styrer ryggens bevægelse og giver rygsøjlen stabilitet. Få reumatologens forklaring på, hvad artrose i de små, men vigtige led betyder. Og hvad, du selv kan gøre, hvis du har facetledsartrose.
Facetleddene, som også kaldes for styreleddene, ligger langs rygsøjlen. En stor del af livet gør de ikke det store nummer ud af sig selv, men når vi bliver ældre og får artrose (slidgigt) i dem, er det straks en anden sag.
Facetledsartrose er en bestemt form for slidgigt i ryggen. Vi har fået professor og speciallæge i reumatologi Berit Schiøttz-Christensen til at forklare lidt om de små, men betydningsfulde led.
Hurtigt overblik: Facetledsartrose – en form for slidgigt i ryggen
Facetleddene er små, rigtige led, der sidder ned langs rygsøjlen. De styrer rygsøjlens bevægelser og bestemmer, hvor meget du kan bøje dig frem og til siden.
- Du kan få artrose i facetleddene på samme måde som i knæ, hofter, hænder og fødder.
- Facetledsartrose er en bestemt form for slidgigt i ryggen. Betegnelsen slidgigt i ryggen bruges derimod ofte bredere og kan omfatte flere forskellige alders- og slidrelaterede forandringer i rygsøjlen.
- Artrose kommer med alderen.
- Smerter i nakke, midtryg og lænd kan stamme fra facetleddene.
- Diagnosen stilles ved at undersøge ryggens bevægelighed.
- Billeddiagnostik er først relevant ved svære smerter.
- Du kan afhjælpe generne ved at holde dig i form.
Professor og reumatolog Berit Schiøttz-Christensen
Professor Berit Schiøttz-Christensen er speciallæge i reumatologi med mere end 25 års erfaring i diagnostik og behandling af patienter med rygsmerter. Hun medvirker også i Gigtforeningens film om rygsmerter og rygsygdomme.
Hvad er et facetled?
Facetled er små ’styreled’, der sidder bagtil mellem ryghvirvlerne hele vejen fra nakken til lænden. De er med til at styre bevægelsen mellem to hvirvler. Facetleddene bestemmer, hvor meget vi kan bøje os for- og bagover og rotere til siden.
I nakken og lænden er bevægeligheden relativt god i modsætningen til brystdelen, hvor der også skal være plads til ribbenene, så der er bevægeligheden mindre, fortæller professor Berit Schiøttz-Christensen.
Hvem har facetled?
Facetled findes hos mennesker og andre pattedyr. Vi mennesker har 60 facetled i alt – 30 på hver side. De mindste, som sidder i halsregionen, er på størrelse med en lillefingernegl og de største i lænderegionen som en tommelfingernegl. Trods deres ringe størrelse er facetleddene rigtige små led, også kaldet ægte led, der ligesom knæ- og fingerled har brusk, ledvæske og en ledkapsel.
Hvad skyldes facetledsartrose?
Alle ryggens bevægelser sker i facetleddene, som bliver påvirket hver eneste gang, vi bevæger ryggen. Når vi bliver ældre, sker der flere ting. Jeg plejer at sammenligne med artrose i knæ, hofter og fingerled, hvor knoglerne med årene fortykkes, ledspalten bliver smallere, hvorved bevægeligheden i leddet bliver mindre. Jo ældre vi bliver, desto mere udsatte er vi for at få slidgigtsforandringer i facetleddene – præcis som vi er det for at udvikle slidgigt i hænder, fødder, knæ og hofter.
Typisk får du ikke kun slidgigt i nakken eller lænderyggen. Slidgigt forekommer i mange af kroppens led. Selvfølgelig kan du godt udvikle mere i ét område end i et andet, hvis det har været udsat for en særlig belastning. Og det er altså vigtigt at understrege, at du sagtens kan have slidgigt uden at have ondt.
Hvad er slidgigt i nakken?
Når man taler om slidgigt i nakken (og/eller lænden) er der tale om slidgigt i facetleddene. Slidgigten er en del af de forandringer, der kan opstå i rygsøjlen med alderen. Det kaldes også degenerative forandringer. Forandringerne betyder blandt andet, at bruskskiverne mellem ryghvirvlerne (diskus) bliver tyndere, og at knoglerne langs ryghvirvlernes kanter kan blive tykkere. Det samme kan ske i facetleddene. Forandringerne kan ses på røntgenbilleder og MR-scanninger.
Hvad er symptomerne på facetledsartrose?
Gør facetleddene ondt, kaldes det facetledssyndrom. Smerterne sidder typisk lokalt i ryggen og stråler ud i nakken, mellem skulderbladene – på den ene eller begge sider – eller i lænden. Smerterne kan stamme fra selv leddet, men oftere er det musklerne omkring, der spænder op og gør ondt.
Symptomerne er som andre slidgigtsmerter: Når du står eller sidder for længe, gør det ondt. Så bevæger du dig, musklerne bliver blødt op, og smerten aftager. Når du igen belaster leddet ved at stå eller sidde, vender smerterne tilbage, fordi musklerne bliver trætte.
Hvordan stilles diagnosen slidgigt i ryggen/facetledsartrose?
Sacroiliacaleddene (SI-leddene) sidder mellem korsbenet og bækkenets to hofteben. De overfører kræfter mellem rygsøjlen og benene og er med til at stabilisere vores ryg og bækken. Facetleddene og SI-leddene er forskellige led, men indgår i samme mekaniske system omkring ryggen, bækkenet og hofterne. Har du problemer i lænderyggen, kan du også have ondt i bækkenleddene og omvendt.
Læs mere om typiske årsager til rygsmerter
Hvorfor får man ikke straks tilbudt røntgen eller MR-scanning ved slidgigt i facetleddene?
I dag bliver du ikke automatisk henvist til billeddiagnostik ved rygsmerter. Diagnosen facetledssmerter kan nemlig stilles uden. Billeddiagnostik er relevant, hvis der er usikkerhed om diagnosen, eller patienten har nerverodspåvirkning med smerter ud i arme og ben og derfor har behov for henvisning til kirurgisk vurdering. Ultralyd anvendes, hvis der skal lægges en blokade præcist ind i et facetled.
Hvordan behandles facetledsartrose?
Du skal ud at gå for at få ilt til dine muskler. Hjælper det ikke at bevæge dig, kan du prøve, om varme/kulde hjælper. Hvis ikke, kan en fysioterapeut eller kiropraktor tilbyde behandling, der hjælper på vej. Er det heller ikke nok, bør du tjekkes hos din læge for at sikre, at smerterne ikke skyldes anden sygdom. Ved svære smerter kan smertestillende overvejes for en kort periode.
Hvornår er operation for facetledsartrose relevant?
Hvis slidgigten i facetleddene har udviklet sig og medført snævre forhold i nerverodskanalen, kan der opstå tryk på nerverne, som giver vedvarende og intense smerter i arm eller ben.
Er smerterne vedvarende, kan en operation komme på tale. Kirurgen skærer noget af facetleddets knogle væk for at give mere plads til nerveroden. En anden mulighed er en stivgørende operation, hvor to eller flere ryghvirvler låses fast, så de smertefulde facetled ikke længere kan bevæge sig. Det er en omfattende operation, hvor målet er at lindre nervesmerterne.
Hvad kan du selv gøre?
Være i god form! Når du er i god form, styrkes dit muskelkorset, så ryggen bliver længere og skaber mere plads mellem ledfladerne, hvilket giver mere bevægelighed. Hvis du ikke træner, kan der blive mindre plads mellem facetleddene.
Så vær fysisk aktiv hver dag! Du kan afprøve vandrestave, som aflaster ryggen og samtidig hjælper på din kondition. Kør på cykel, og kan du ikke det, så ro på en romaskine. Svøm eller dyrk vandgymnastik. Dyrker du gymnastik, yoga eller andre motionsformer stående, belaster du ryggen, hvilket er rigtig godt, fordi det styrker både muskler og knogler. Får du ondt, kan du lave øvelserne liggende eller i vand.
Få viden og inspiration til bevægelse og træning
Må det gøre ondt, når du træner?
Træningen må godt kunne mærkes, men må ikke forværre dine smerter i flere dage. Har du ondt længe efter din træning, må du endelig ikke holde op med at træne, men du kan med fordel finde en anden form for træning, hvor du stadig får styrket dine muskler.
Læs mere om træningssmerter- og skader
Hvad viser den nyeste forskning?
At det er vigtigt at være fysisk aktiv, holde vægten – og holde sig i gang.
Læs om den nyeste forskning i gigt
Ofte stillede spørgsmål om slidgigt i ryggen/facetledsartrose
-
Facetledsartrose er en bestemt form for slidgigt i ryggen, hvor der opstår slidgigtsforandringer i de små facetled langs rygsøjlen.
Facetleddene sidder bagtil mellem ryghvirvlerne fra nakken til lænden og er med til at styre ryggens bevægelser.
Med alderen kan knoglerne omkring leddene blive tykkere, ledspalten smallere og bevægeligheden mindre.
-
Facetledsartrose kan give smerter i nakken, mellem skulderbladene og i lænden. Smerterne sidder typisk lokalt i ryggen og kan stråle ud til den ene eller begge sider.
De kan stamme fra selve facetleddene, men oftere er det musklerne omkring leddene, der spænder op og gør ondt.
Smerterne kan opstå, når du står eller sidder længe, aftage ved bevægelse og vende tilbage, når du igen belaster ryggen.
-
Facetledsartrose er slidgigt i rygsøjlens små facetled. Betegnelsen slidgigt i ryggen bruges derimod bredere og kan også omfatte andre alders- og slidrelaterede forandringer i rygsøjlen.
Det gælder bl.a. forandringer i bruskskiverne mellem ryghvirvlerne, som kan miste væske og højde, samt knogleudvækster langs ryghvirvlernes kanter, også kaldet spondylose.
-
Ved mistanke om facetledsartrose undersøger lægen, fysioterapeuten eller kiropraktoren ryggens bevægelighed. Undersøgelsen foregår både stående, siddende og liggende.
Her vurderes bl.a., hvor meget du kan bøje og dreje ryggen, og hvad der begrænser bevægelsen. Røntgen eller MR-scanning er ikke altid nødvendig, men kan være relevant, hvis der er usikkerhed om diagnosen eller symptomer på nerverodspåvirkning.
-
Hvis du har facetledsartrose, er det vigtigt, at du holder dig fysisk aktiv og styrker musklerne omkring ryggen.
Du kan f.eks. gå ture, cykle, svømme, dyrke vandgymnastik eller lave yoga. Hvis en aktivitet giver smerter, kan du prøve at lave øvelserne liggende eller i vand.
Træning må gerne kunne mærkes, men bør ikke forværre smerterne i flere dage.
