Symptomer på osteoporose – knogleskørhed
Osteoporose vil oftest være helt uden symptomer, indtil der opstår knoglebrud eller sammenfald i ryghvirvlerne, som kan medføre stærke lændesmerter.
De ganske små brud i ryghvirvlerne kan ikke altid ses på et røntgenbillede. Desuden kan der opstå knoglebrud i håndledsregionen og i hofterne.
Osteoporose (knogleskørhed) – smerter og lindring
Osteoporose giver i sig selv ikke smerter – derfor er de færreste klar over, at de har sygdommen. Smerterne opstår først som følge af de knoglebrud og de ændringer i kropsholdningen, som sygdommen på sigt kan medføre.
Sammenfald i ryggen kan være forbundet med svære, akutte smerter, og knoglebrud kan i visse tilfælde give måned- eller livslange gener. Forløbet varierer fra person til person, og behandlingen tilpasses den enkelte patient.
Der findes mange medicinske muligheder for lindring, som kan give et acceptabelt smerteniveau og dermed en god livskvalitet.
Knogleskørhed og tænder
Undersøgelser peger på, at osteoporose øger risikoen for at udvikle parodontitis (også kendt under navnet paradentose).
Parodontitis er en alvorlig tandsygdom, hvor ubehandlet tandkødsbetændelse kan sprede sig til vævet omkring tandrødderne, hvorefter tænderne kan løsne sig og falde ud. Der er gode behandlings- og forebyggelsesmuligheder for parodontitis.
Tandlægeforeningen og Osteoporoseforeningen anbefaler, at personer med konstateret knogleskørhed jævnligt følges af en tandlæge, så en forebyggende indsats eventuelt kan iværksættes.
Årsagen til sammenhængen mellem parodontitis og knogleskørhed er, at begge sygdomme resulterer i nedbrydning af knoglerne. Dog kan parodontitis forebygges og behandles.
Osteonekrose i kæberne
Personer, der er i behandling for osteoporose, har en smule forhøjet risiko for at udvikle osteonekrose, som kan medføre dødt knoglevæv i kæben. Lidelsen er dog meget sjælden for osteoporose-patienter (1 ud af 1.000) og kan stort set altid forebygges eller behandles.
Osteonekrose i kæberne kan opstå som følge af behandling med knoglestyrkende medikamenter som bisfosfonater og denosumab. Får du disse præparater, bør du tilses af tandfagligt personale som led i dit behandlingsforløb.
