Symptomer på Sjögrens sygdom
Sjögrens sygdom tilhører den undergruppe af gigtsygdomme, der kaldes bindevævssygdomme. Ved Sjögrens sygdom er tåre- og spytkirtlernes funktion ofte svært nedsat, og det betyder, at slimhinderne udtørres.
De dominerende symptomer ved Sjögrens sygdom er:
- Øjen- og mundtørhed
- Overvældende træthed
- Muskel- og ledsmerter
Symptomerne kan i høj grad påvirke livskvaliteten, men de kan ikke ses af andre. Derfor møder mennesker med Sjögrens sygdom ofte ringe forståelse for deres sygdom på arbejdspladsen – og selv i den nærmeste omgangskreds. Den manglende forståelse er naturligvis en betydelig ekstra belastning.
Har du sekundær Sjögrens sygdom, vil din primære bindevævs- eller gigtdiagnose – f.eks. leddegigt eller SLE/lupus – være dominerende og vejledende for behandling og prognose, og Sjögren-symptomerne vil ofte træde noget i baggrunden.
Undersøgelser har vist, at ca. hver femte med leddegigt eller SLE/lupus har sekundær Sjögrens sygdom – ofte uden selv at vide det.
Hud, nervesystem og lymfesystem
Man har længe vidst, at betændelsesprocesserne ved Sjögrens sygdom ikke er begrænset til tåre- og spytkirtlerne. Også hud, nervesystem, blod og lymfesystem samt indre organer kan være påvirket af sygdommen, men heldigvis sjældnere og oftest i en mildere grad end øjne og mund.
Indre organer
Da luftveje, lunger, fordøjelseskanal og nyrer indeholder kirtelvæv, kan betændelsestilstanden også påvirke disse organer. Der er tale om lette forandringer, som du måske ikke mærker noget til. Tør hoste er dog almindelig, og kun ved mere fremskreden sygdom kan der opstå vejrtrækningsproblemer.
Nyrepåvirkning er ikke sjælden og bør kontrolleres, da der er en risiko for, at du udvikler nyresten og forstyrrelser i salt- og væskebalancen. Tarmfunktionen er typisk normal.
Led- og muskelsmerter
Smerter i led og muskler er almindelige og kan forveksles med leddegigt. Der er dog tale om godartede ledproblemer, der kun yderst sjældent udarter til egentlig leddegigt.
Hvide fingre
Ved kulde kan du opleve, at dine fingerspidser og tæer først bliver hvide og siden blå og røde for til sidst at antage normal kulør. Denne reaktion kaldes Raynauds syndrom og er ufarlig, men ubehagelig og til tider smertefuld.
Lymfe og blod
En del mennesker med Sjögrens sygdom har antistofferne anti-SSA og anti-SSB i deres blod. Man ved, at patienter uden disse antistoffer har et meget godartet sygdomsforløb og kun sjældent udvikler komplikationer fra indre organer.
I få tilfælde udvikles lymfekræft. Man antager, at lymfekræft er en reaktion på langvarig immunbetændelse i organerne. Lymfekræft er langt hyppigere hos mennesker med Sjögrens sygdom end hos befolkningen som helhed, men dog stadig en sjælden komplikation til Sjögrens sygdom.
Symptomer på lymfekræft kan være en langvarig og hård spytkirtelsvulst, hævede lymfekirtler, feber, utilsigtet vægttab og nye udslæt.
Graviditet og fødsel ved Sjögrens sygdom
Kvinder med Sjögrens sygdom har ikke sværere ved at blive gravide end raske kvinder.
Graviditet og fødsel forløber typisk uden problemer. Hvis du er blevet gravid eller planlægger at stifte familie, bør du tilbydes undersøgelse for anti-SSA og anti-SSB, hvis det ikke allerede er sket.
Er anti-SSA prøven positiv, vil du blive tilbudt vejledning hos lægen. Antistofferne kan påvirke fosteret gennem moderkagen og i ca. én ud af 50 graviditeter føre til hjerterytmeforstyrrelser og andre komplikationer hos fosteret.
Hjertekomplikationer kan nogle gange påvises tidligt (fra uge 18) under graviditeten, og man er begyndt at behandle hjertepåvirkning hos det ufødte barn med lægemidlet hydroxychloroquin. Er der påvist antistoffer i dit blod, bør lægen derfor informere fødestedet.
